The Hans Christian Andersen Center

Dato: 15. august 1860
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

327. Til E. Collin.

Ouchy ved Lausanne, den 15 August 1860.

Kjre Ven!

I forgaars forlod jeg Locle, overnattede i Yverdun, da jeg tog med Deligensen for at see den smukke Dal Travers, hvor Rousseau har levet, igaar kom jeg her til Ouchy der er en Slags Forstad for Lausanne og ligger en halv Times Vandring fra denne By, nede ved Sen, her i Hotellet (Ankeret) har Byron boet og her skrevet sin Fangen i Chillon, det lille Vrelse er tt ved mit; Prindsen af Joinville var her med sin Gemalinde og Brn, forrige Uge, jeg har netop faaet det Vrelse hvori Prindsessen sov, det er meget lille men Udsigten over Sen til Savoyens Bjerge er smuk394. Her drmte jeg imidlertid i Nat, en Drm som forunderlig har opfyldt mig og den er Skyld i at jeg strax i Dag skriver til Dem: jeg syntes at jeg pludselig var kommet et Besg Hjem til Kjbenhavn og gik op i Deres Faders Huus, udenfor stode Sangerne Faaborg og Chr Hansen, de sagde, men De har jo vret her i Byen fra i Lverdags! jeg fandt det forunderligt at jeg ikke tidligere havde vret hos Deres Fader, nu saae jeg ham paa Gangen, i sin gamle blaa Frakke, den jeg har seet ham i naar han var syg, jeg sagde at jeg var kommet for at see ham, han brast i Graad, tog mig om Halsen og raabte mit Navn, saa hit at jeg vaagnede derved!jeg var meget varm, men der rislede mig underlig iiskoldt395 gjennem Lemmerne, rimeligviis en Virkning af den Tanke, min Gud: hvad er skeet hjemme!, har jeg mistet ham, er han dd? jeg kunde lnge ikke sove; jeg vil haabe og troe den hele Drm ikke har det Mindste at betyde, men jeg vil dog nedskrive den til Dem! jeg hrer jo om ikke lnge fra Dem, skriver De strax da send Brevet her til Lausanne poste restante, skriver De noget senere da bliver det vel bedst at lade det gaae til Genf poste restante. I Dag har jeg med Omnibus vret oppe i Lausanne og fandt der Brev fra Dem, med et lignende indsluttet fra Deres Kone og fra Delbanco; der var ellers i mit sidste Brev til Dem flere Sprgsmaal, troer jeg, som jeg nok vilde have besvaret, tag mit Brev igjen for Dem og vr saa elskvrdig at give Besked. Imidlertid Tak til Dem og Deres Kone for Brevet jeg fik; det gjorde mig godt, thi jeg er her i Ouchy aldeles ene, kjender ikke et Menneske. Igaar da jeg kom var her ved Bordet en tydsk Familie en preusisk Precident Bornemann der kun var i Land for at tage Middagsmaden, vi sad sammen, han spurgte mig om hvilket Land jeg var fra, jeg sagde Danmark: altsaa en Fjende! udbrd han, ja og en bekjendt Fjende! sagde jeg og nvnede mit Navn! da blev der en Jubel, de drak min Skaal, Damerne vare ganske lykkelige og det endte tilsidst med at de Alle vare begeistrede for Kjbenhavn, det var saaledes396 Modtagelsen her i Ouchy; De kan troe at det er en uendelig Velsignelse af Vor Herre saaledes at have Venner eller i det mindste see milde ine og fornemme Glde rundt om, naar man nvner sit Navn, jeg bliver siden ved Tanken derom bld og bevget. I Frankerige begynder der man at kjende mig, det store Vrk: Dictionnaire des Contemporains, udkommet i Paris slutter saaledes sin Artikkel om mig med de Ord avec un esprit qui rappelle quelqfois celui de Voltaire par l'ironie fine et digaisss, Mr: Andersen a tout la sentiment et la reverie des peuples du Nord. Mais il a su mler une richesse d'imagination397 vraiment orientale, qui contribue a faire de lui un poete les plus originaux du XIXe sicle.

I Locle blev jeg fjorten Dage. Jules Jrgensen var srdeles glad ved mit Besg, jeg fornam hos ham at jeg var rigtig velkommen. Snnerne synes jeg srdeles godt om, den yngste havde noget nordisk stille, den ldste var ganske fransk og srdeles livlig, han sluttede sig srdeles til mig. Jrgensen har en betydelig Virksomhed; han har gjort uendelig mange nye Forbedringer for Uhre og alle optages og efterlignes de strax, til Paris og Amerika sender han i Mngde Uhre og paa alle de til Amerika stter han Navnet Kjbenhavn, han gjr, i sin Virksomhed, vort Land stor re og det er Uret at man ikke hjemme har betnkt ham med Danebrogsordenen, hans Broderer Ridder, ligesom Faderen var det og denne Mand, som gjr Navnet Dansk re synes mig burde ogsaa hdres, jeg veed det vilde glde ham, kan og vil De gjre Noget her for hos Vedkommende, omtale ham hos een af Ministrene hvis Hverv det er at tale denne Sag, da gjr det; siig mig et Par Ord derom naar De skriver. Deres Kone faaer i Dag ikke Brev fra mig, hun lser jo dette og Alt hvad hun finder Interessant deri kan hun tage for sig, som Brev til hende, hun glder mig jo nok med Brev i det jeg faaer fra Dem; nste Gang skriver jeg da, som sidst, et langt Brev til hende. Louise og Jonas mange hjertelige Hilsener! Det vil interessere mig at hre om hvorledes det gaaer med Hjalmar, hans Moder skrev jeg engang til, men fik aldrig Brev fra hende. Hils der, ligesom hos Linds og Drevsens. Gid jeg nu maa hre at Deres Fader lever glad og vel! tryk kjrligt hans Haand fra mig, hils Theodor; Gigten i min Finger vedbliver endnu, men med Tandpinen jeg leed af i Locle er det forbi; det var da ogsaa en Hundekulde deroppe; iforgaars da jeg tog bort var Veiret godt, men kun 4 Graders Varme; hvad siger De til det? Neuchatels Avis har imidlertid omtalt mit Ophold i Locle: Depuis quelque temps, notre paye possede l'ecrivain renomm, le pote illustr auquel plus qu'a tout autre un peut decerner le tittre de cosmopolit. Pour tout ce qui a trait aux choses de l'esprit, ce tittre est heureusement applicable et bjen que Mr Andersen crive dans une langue peu repandue, il est pot de tout le monde. etc. etc.

Fra Otto Mller fik jeg Brev om i Gallop at flyve med ham til Rom, hen over Turin Genua, Nizza, i skrkkelig Gallop, han skal vre hjemme igen i Kjbenhavn den 20 October. Behageligt kunde det maaskee vre at reise med ham, men jeg finder det ganske taabeligt af mig om jeg vilde gaae ind derpaa da jeg der ved omstyrter den vistnok fornuftige Plan at blive for det frste i Schweitz og her i den fransk talende Deel faae lidt velse i Fransk, det jeg aldeles ikke har; morsommere var det maaskee at flyve afsted med en Landsmand jeg kunde sladdre med og more mig, men jeg har med hele min Reise en alvorligere Plan end blot Fornielsen, jeg vil have et strre Udbytte og dertil regner jeg, at gjre, hvad jeg formaaer til, at mit Navn kan faae en Klang i Frankerig, om ikke saa stor som i Engeland, men dog at mine Skrifter faae en strre Indgang end de allerede har, kun Improvisatoren, Eventyrene, og Billedbog ere oversatte, de sidste meget daarligt, men jeg tnker snart Historierne bedre givne, ville komme. Penge-Udbytte faaer jeg ikke, men Hderen er da ogsaa Hovedsagen. At ikke Bille har meddeelt i Dagbladet om den Lykke mine sidste Historier gjre i Engeland, undrer mig! Om et Par Dage tager jeg til Montreux der ligger her ved Sen ikke langt fra Slottet Chiffon, maaskee gaaer jeg til Bex og ind i Chamony Dalen, men Udgangspunktet er Lausanne, der venter jeg i de nrmeste 8 a 10 Dage alle Breve poste restante, senere komme de til Genf poste restante. Viggo har lagt sig et Ddninghoved til, han er dog en lierlig Fyr, jeg er begjrlig efter at see hvad der kommer ud af ham, naar Gjringen er sat. Blev der Noget af hans eensomme Fodtour, og hvorvidt kom Harald og Einard? Edgards Examen vilde jeg ogsaa hre lidt om, kortsagt, hre lidt om hver isr; det paatager Deres Frue at give mig! ikke sandt kjre Fru Collin? fra Jonna fik jeg et rart Brev, det var fuldt af Hjerte og det ret for Jette Collin, der havde vret hos hende. Gid at jeg, om kun en Timestid, havde Dem Alle her hos mig! Sen er bred og grn udenfor, Bjergene med Sneetoppe, Solen brnder og i Haverne hnge modne Figner og store Klasser af Druer, et Par Cypres voxe ogsaa her i det Frie og blomstrende Granater. Det falder mig ind, jeg maa berige Deres Kones Spisesddel med en ny Tilstning i at lave Salat, den jeg lrte i Locle og synes godt om, men maaskee ikke hun, det er Tilstning af Hvidlg. Salaten laves som sdvanlig, men nu tager man et Stykke Franskbrd med Skorpe, gnider ind i den en heel Hvidlg, saa at Intet bliver synligt tilbage af Lgen, dette Brd lgges i Salaten naar den fattigeres og der kommer en pikant Hvidlg Smag; prv og saa kan De sige tak! Her i Ouchy er det frste Gang jeg paa hele Reisen fler mig ganske eensom, rimeligviis kommer det af at jeg lige har forladt en Familie Kreds og nu er et temmeligt eensomt Sted, hvor der kun tales Fransk og jeg Ingen taler med uden Tyendet, ved Bordet findes kun Engelndere, der ere aldeles stumme, jeg har gjort et Par engelske Anfald, men der bliver aldrig nogen Conversation, ikke engang mellem dem selv indbyrdes, det er som om de havde aflagt Tausheds Lfte. Naar Weisenhuusdrengen har betnkt mig hrer jeg strax derom; jeg har store Planer da, for mig og gode Venner. Nu lev vel min kjre trofaste Ven.

Deres hengivne

H. C.Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter