Dato: 29. juli 1860
Fra: Jonna Stampe, f. Drewsen   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Christinelund d. 29de Juli 1860.

Tak, kjæreste Andersen! for Deres rare, kjærkomne Brev, jeg havde just skrevet hjemmetil og bedet om at høre Noget om Dem, og Tante Jette havde bragt mig Deres Brev om Skuespillet, saa jeg længtes efter at skrive til Dem og fik en dobbelt kjærkommen Anledning ved Deres eget Brev til mig. Tak fordi De venligt tænkte paa at glæde mig med Brev. Jeg læste med stor Bevægelse Deres Brev fra Rendsborg, det var Kjød af mit eget Kjød, Blod af mit Blod, der talte ud af det Brev, og af den Bevægethed, hvormed De havde læst for disse brave Mennesker og modtaget deres Tak; det var et godt Ord paa rette Sted, Deres deilige Eventyr, fattelige for alle, i en By, der kan trænge til at see, hvad vi har af Stort og Genialt herhjemme; det var et Vidnesbyrd om det Kald Poesien har til Hjerterne, naar det fører vort eget hjemlige Sprog. - Jeg læste med stor Interesse Beskrivelsen af Passions?Skuespillet. Deres Beskrivelse gjorde at jeg kunde føle det Naive hos disse Bønder i deres Tro, men ogsaa tillige det Sandselige i deres Tro, at de kunde trænge til at styrkes ved Sandsernes (Øiets og Ørets) Fremstilling af Herrens Lidelse. Jeg kunde ikke have udholdt at see det; vel er der et Billede paa Galleriet, som og dog greb mig stærkt, hvor Jesus tornekrones og hudstryges, men jeg vilde dog ikke længe kunde udholde at see derpaa, da jeg ikke ret kan lide at see nogensomhelst Fremstilling af Jesus Christus, og da det desud en jo kan hen lede Opmærksom heden paa den legemlige Lidelse, som jo rigtignok var concentreret i Lidelses-Dagene, og tillige foranlediger den Misforstaaelse, at ikke hele Hans Liv var en fortsat Lidelses-Historie, en Liden over den Synd Han daglig var Vidne til, en daglig fornyet Smerte over Menneskets Forvandskning af Guddoms-Billedet. Ja, var jeg udenfor Staaende, betragtede jeg Christendommen fra det Interessantes Side og Christus som en Menneskehedens Lærer, da kunde det vel maaskee gribe mig med mit Øie at see, hvad min Phantasie maaskee ikke nok havde udmalet mig;, eller var jeg saa ophøiet fornem i min Tro, at jeg ikke kunde tænke mig Christus under menneskelige Forhold, ikke kunde taale at tænke mig at han har spiist og drukket, sovet og vadsket sig etc: saa kunde det vist gjøre mig godt at see ham indført i det virkelige Livs Forestillingskreds men som Han nu er for mig, mit Alt, min Kilde til alt mit Liv, saa kan jeg ikke have Lyst til at see Hans Liv behandlet som et Skuespil, om end det er en naiv og barnlig Tro, der fremstiller det, det vil dog blive en Leg for mig, og jeg kan ikke lege med Ham, om jeg end tidt formasteligt gjør langt større Synder imod Ham end denne vilde være. - Derfor har det ligefuldt interesseret mig at læse Deres Beretning derom, og enhver Form af Tro (naar det er Tro) vil altid interessere mig, om jeg end ikke kan sympathisere med den.

Hvis De skulde have et særskilt Aftryk af Kaalbachs Tegning til "Engelen" (thi Tegningen selv har De da vel ikke?) maa De endelig vise mig den, da jeg elsker det Eventyr.

Vi lever fredeligt, stille og kjærligt godt i denne Sommer, som kun sjeldent fortjener Navn af Sommer. Stampes ere i Ems, Rabens i Ems, Knuths i Wiesbaden; de øvrige Familier holde sig hver stille i deres Hjem, vel vidende at Uroens og Livlighedens Tider nok komme, naar Stampes vende hjem, hvilket nok skeer i denne Uge; de have da været lidt over en Maaned borte. Elise skal være kommet sig godt; min Svigermoder yedede sig tilbørligt i Begyndelsen, men har i den senere Tid moret sig bedre siden Henselt kom til Ems. Fru Serre var i Ems da de kom (troer jeg) og de levede et Par Dage med hende; hendes Protection skyldes det, at de bleve bekjendte med Henselt, som bragte dem et Brev fra hende. Det varede længe inden de turde haabe at høre ham spille, da han var saa svag, at han i 4 Uger ikke havde rørt Claveret; men nu skrev min Svigermoder sidst, at hvorvel han ikke turde spille og hvorvel han havde gjort mange Folk vrede ved at afslaae det, vilde han dog spille for Stampes og Rabens. De vare ganske henrykte over hans Spil, han var bleven syg derefter. De lægge Veien om ad Dresden for at besøge Fru Serre. Jeanina har naturligviis gjort "intime" Bekjendtskaber, nogle med Skotlænderinder, hvilket har hjulpet betydeligt paa hendes engelske Sprog?Talen. - Christian Stampe er ingenlunde forlovet med Haralda Toft, skjøndt alle have antaget det; det vilde han - selv om han kunde faae Pigen - aldrig indlade sig paa, da hun ikke er adelig; Familien har gjort Mesalliancer nok, han vil ikke ydermere fordærve det rene Blod. Carl Stampe er misfornøiet dermed, da han gjerne vilde see ham godt gift og mener at hans kjønne Ansigt nok kunde skaffe ham en Kone; "hed hun blot lieraldika, saa maaskee han gjorde det," sagde han forleden, da han syændte over hans aristokratiske Nykker.

Fader var her i to Dage, som Slutning paa sin Reise; han saae brun, federe og rask ud, han havde nydt den mageløst og havde godt af den. Tante Jette har været herude en Uge, hun saae daarlig ud, men var saa rar og forstandig og oprigtig, som De jo kjender hende. Den ringe Lighed, som der er i de Tilskikkelser der have ramt os Begge, var dog Løsenet til at vi turde røre ved de Strænge, der give saa smertelig en Gjenlyd, det forekommer mig som al Glæde var uddød af hendes Hjerte, som om hun nok kan erkiende men ikke føle, at hun endnu har rige Skatte paa Jorden. - Louise var med hende og var ret flink; Jonas og Louise ere nu paa Rungsted for at slikke Solskin og bruge Bade, og maaskee ogsaa for at lægge til i legemlig Udvikling hvad de monne tabe i aandelig ditto ved Omgangen derude - Elna og Anna ere nu hos mig; de trænge Begge til Sol, frisk Luft, og Bevægelse i andre end just altid collinske Stier og Veie. De ere søde at see paa, beskedne og rare, og lidt efter lidt begynde de unge Munde at lukke sig op. Tante Gusta er glad, naar bare Solen skinner paa hendes blege Pigebørn; Helga er kommen tilbage fra Jylland, fed og munter. Harald og Einar foretage sig i disse Dage en Fodtour i det nordlige Sjælland. Man siger at Viggo vil gjøre ligesaa, men alene. - Moder kommer herned i August, haaber jeg; hun trænger til Kræfter, stakkels Moder! og til Ømhed. For resten er hendes Hoved noget bedre; hun er i disse Dage hos Bournonvilles i Fredensborg. Bedstefader er nok som altid ret flink. Onkel Theodor og Onkel Edvard have været hos Grev Lerche en qualite de Jægere. Nogle af Familien have besøgt Heibergs paa Bonderup. - Maleren Melbys Kone er løbet fra ham, der siges med en Diplomat; han maatte jo vente det af En, der har kunnet sælge sig tidligere. Han skal være ulykkelig og skabe sig endeel. - Jeg fortalte Frøken Charl. Raben at jeg skrev til Dem; hun bad mig hilse Dem, skjøndt hun "var vred paa Dem." Hun trænger til at man skal vise hende at man husker hende; hun er trofast og hjertelig.

De Planter De gav mig, staae ypperligt; den store Rhododendron seer saa kraftig ud, . - Veed De at Gades Kone har faaet en Søn paa Sophies Fødselsdag; Konen har havt flere Tilbagefald og er nok endnu svag, troer jeg. - Ja De seer at jeg søger at skaffe Dem hvad Nyt jeg formaaer, men det er ikke meget som naaer ud i denne lille Udkant af Verden; maaske ogsaa at andre have fortalt Dem det Meste. Jeg tænker mig blot, at man i Udlandet er mindre kræsen end man vilde være hjemme. Jeg har Intet læst i Aviserne om Deres Eventyrs engelske Oversættelse.

Børnene ere saa glade i denne Tid over Agnete Lind som er hos dem. Gud være takket, alle vore tre Børn see raske ud, og ere flinke og glade. Henrik lever for sit Landvæsen; af og til, naar Høsten tegner usædvanlig godt, lægger han Planer for at spare til en lille Tour ud men saa viser det sig at Høsten dog ikke bliver bedre end ellers og farvel! Planer. - Jeg tænker nu aldrig mere paa at reise; saavidt jeg formaaer ar see, skulde der ske mange Ting før vi naaede saa vidt.

Lev nu vel, kjære Andersen! tag tiltakke med mit Brev; skriv naar De har Sind og Tid dertil, jeg bliver altid glad og taknemlig for Deres Breve; De har i mig en altid uforandret Ven.

Deres hengivne

Jonna Stampe.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus