The Hans Christian Andersen Center

Dato: 4. august 1836
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Oline Collin, f. Thyberg
Sprog: dansk.

99. Til Henriette Collin.

Svendborg den 4 August 1836.

Min kjre Eduards Jette!

I Tankerne kysser jeg Deres Haand og lyknsker Dem til den betydningsfulde Dag, der har forenet Dem med den kjre, trofaste Eduard. Selv om jeg ikke holdt af Dem maatte De dog, som hans Kone, vre mit Hjerte nr, men De er mig, for Deres egen Skyld, saa uendelig kjr, jeg skatter Deres fortrffelige Sider og troer De vil gjre ham meget lykkelig. Det gik mig med Dem, som det gik mig med Louise og Eduard, i Begyndelsen havde jeg lidt imod Dem, seer De, jeg skrifter; De blev Eduards Forlovede og jeg blev mere opmrksom paa Dem, hvor smuk De er, havde jeg altid seet, men nu blev De mig interessant, siden kom jeg til at vurdere Dem og lnge har jeg ret holdt meget af Dem og det aldeles uden Hensyn til Eduard. Derfor vil jeg nu ogsaa give Dem nogle gode Raad i Brudegave! Lad ham ikke ganske faae Magten, lad ham ikke faae Lov til at blive lidt sr, fi ham ikke i Alt. Der er en god Natur i ham, Hoved har han og Hjerte ja, De har jo givet ham Deres - saa har han da eet godt idet mindste, men han maa sttes i Trit, tages paa den rigtige Maade. For det frste giv ham nu et kjrligt Kys fra mig, siden begynder den huuslige Opdragelse. Igaar Eftermiddag kom jeg fra Broholm her til Svendborg, hvor jeg ved Concerten traf Emilie og Maria Hornemann. Det var den tredie August, jeg spurgte hende om hun erindrede hvad det var for en Dag, hun sagde nei, og jeg nvnede: Louise. Imorges var jeg ude i St Jrgensgaard og man sagde mig at Emilie og Tabitha Plum havde drukket Louises Skaal. Jeg var derimod om Aftenen i et fremmet Huus her i Svendborg, ingen kunde jeg drikke Louises Skaal med, da sad jeg just ved siden af en ung, meget smuk Dame, i Samtalens Lb, hvori jeg interesserede hende, sagde jeg: i Dag er det een af mine Venners Fdselsdag, vil De drikke Skaalen med mig, hun tnkte vel paa en Herre, men jeg klinkede og tnkte paa Ssteren, Linds elskvrdige Brud. Hun er endnu lidende, skrev Faderen, det bedrver mig meget, om Lind, veed jeg endnu ikke hvorledes det er. Hils dem begge to og bring Fru Collin min snlige Hilsen, ligesom De nikker til alle Deres hjemme. Snart kommer jeg og seer den lille Huusholdning, den smukke unge Kone, gldes ved Deres Lykke og mister aldrig Venskabet. Deres trofast hengivne

H. C. Andersen.

Tekst fra: H. C. Andersens Brevveksling med Edvard og Henriette Collin