The Hans Christian Andersen Center

Dato: 27. juni 1860
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Scavenius, f. Moltke
Sprog: dansk.

Mnchen den 27 Juni 1860 Kjre Fru Scavenius!

Det var mig virkelig en Sorg, fr Udreisen, at jeg ikke fik Dem at see, ikke samledes med Dem og Deres paa Glorup eller Bans. Jeg havde gldet mig dertil g var det blevet sagt mig at jeg for vist kunde have hilset paa Dem hos Deres Hr Broder paa Espe, da var jeg, fra Corsr flyvet derhen, men jeg fik at hre, De atte havde stdt Deres Fod og maatte da blive paa Bans. Grevinde Holstein var saa elskvrdig at indbyde mig til Holsteinborg, men hendes Brev fik jeg i Sor Dagn fr jeg var rede paa at gaae til Hertugdmmerne, hvor jeg paa bestemt Dag alt havde meldt min Ankomst, hos gode Venner, jeg var ogsaa forstemt og opgav da den Glde at komme til Holsteinborg, indtil jeg igjen, om Gud vil, vender tilbage. Tiden er ubestemt, det kan skee iaar og det kan skee frst til adaare! Alt beroer paa hvorvidt jeg kan reise eller ikke reise i Italien; for ieblikket tage Ingen for sin Fornielse derhen. Gid dog snart Fred og Ro maatte bygge der. Af Aviserne har De vist seet hvor hjerteligt jeg blev modtaget og hdret i Rendsborg; dog det har staaet troer jeg i "Dagbladet" og det holder Deres Naade ikke. Jeg boede i Rendsborg hos Etatsraad Thieles Svigersn Capitain Lnborg, en Aften heer blev jeg anmodet om, ligesom jeg i Vinter havde lst for Arbeider-Foreningen i Kjbenhavn, ogsaa at lse for vore "Jens'er i Rendsborg.; det vilde jeg med Glde. "Tonhalle", der er strre en Casinos mindre Sal blev ihast smykket med Danebrog; Officerer og deres Fruer, Underofficerer og deres Koner og mange Soldater, vist tilsammen 1500 Mennesker modtoge mig med Blomster og Hurra! jeg blev uendelig bevget, lste imidlertid ganske godt; der blev spillet Fdrelandssange og da jeg nste Morgen vilde reise, bragte Garnisonens Musikcorps mig Musik foran Huset hvor jeg boede; Banegaarden var pyntet med danske Flag, Venner fulgte mig derud, Soldaterne sang og bragte mig Hurra, jeg var overvldet der ved, saa jeg, som De nok forstaaer, brast i Graad, da jeg endelig foer afsted. - I Eisenach havde jeg gldet mig til at see Storhertugen af WSeimar, men han var afreist til Baden-Baden; et andet kjrt Mde havde jeg i Nrnberg. Tydsklands store Maler Kaulbach, der srdeles ynder mine Eventyr, traf jeg der, han fortalte mig at et Billed han havde gjort til mit Eventyr: "Engelen" kom i disse Dage ud i Berling. Her i Mnchen, hvor jeg allerede har tilbragt otte Dage mder jeg megen Venlighed og Opmrksomhed. Kongen er endnu i Baden-Baden; Dronningen er her i Mnchen og har meget naadig modtaget mig. Jeg fik fra hende, i smaa Photographie-Billeder, hendes, Kongens og de unge Prindsers Portrt. I Theatret har jeg hver Aften fri Adgang i Hof-Lgens Loge; med Kaulbach er jeg meget sammen og paa Sndag seer jeg, i Oberammergau de mrkvrdige Passions Skuespil som her opfres hvert tiende Aar. Af Breve fra Kjbenhavn hrer jeg at Wanda Zahrtmann er blevet forlovet med Grev Moltke-Hvidtfeld til Glorup. Er det med Leon? Harald er jo forlovet og Wladimir gift! Har Grev Leon vret nylig hjemme? Alt dette er jege meget videbegjrlig efter da jeg interesserer mig for Wan-da og holder srdeles meget af Snnerne fra det kjre gamle Glorup! Deres Naade sig mig nog lidt tydeligt herom, thi jeg haaber ret snart, at De glder mig med Brev "Mnchen poste restante!" er jeg afreist naar Deres Naades Brev kommer, vil man her sende det efter mig. Hils hjerteligt Luzia og Otto, ligesom Frken Madden, Miss Dunlop, Ferlsev og Alle som venligt erindre sig mig. Deres Naaades

taknemlig hengivne H. C. Andersen

Tekst fra: H.C. Andersens Hus