The Hans Christian Andersen Center

Dato: 23. juni 1860
Fra: H.C. Andersen   Til: A. E. Tang
Sprog: dansk.

Mnchen den 23 Juni 1860.

Kjre Hr Etatsraad Tang!

Saa ofte tnker jeg paa Dem og Deres, husker paa de smukke Dage jeg i fjor, omtrent paa denne Tid tilbragte paa Nrre-Wosborg; Manke Folk tnker, tr jeg tro flyve derhen uden dog ret at vide hvor hjemligt og godt man der har det; Mange lse netop i denne Tid min Histore fra Klitterne og vandre med Jrgen til Nrre Wosborg hvor nu Hyldetret staar i Blomster, mine sidste Eventyr ere nu udkomne paa Tydsk, ligesom ogsaa paa Engelsk. Igaar lste jeg for den store Maler Kaulbach Klithistorien og vi talte om Livet i Jylland, jeg fortalte om vore Kjretour med Flag og Sang, fortalte om Nrre-Wosborg. Jeg vilde nske at de saa den tydske eller den engelske Udgave, ja naar jeg igjen kommer til Kjbenhavn skal jeg tillade mig at sende Dem den. Jeg veed ikke naar det skeer, det var mit nske, som De veed, at blive i Rom denne Vinter og frst nste Foraar at vandre tilbage, men det seer slet ikke ud til at man Iaar kan besge Italien, det er et altfor uroligt Land. I Schweitz bliver jeg imidlertid til sidst i August, jeg vil da kunde vide lidt mere om Fond eller ikke Fond. Af Aviserne har De vist seet hvilke festlige Dage jeg har tilbragt i Rendsborg, jeg var paa Udreise der i Besg hos Etatsraad Thieles Svigersn Kapitain Lnborg, to Dage vilde jeg blive her men der kom to og atter to, tilsidst var jeg her en heel Uge og lste da for vore Soldater, saa smukt, saa hjerteligt blev jeg takket derfor, i Taarer forlod jeg de hjertelige Mennesker. Banegaarden vaiede med Danebrog for min Skyld. Skingrende Hurra ld! Vor Herre forunde mig til visse stor Glde. Over Eisenach og Bamberg kom jeg til Nrnberg hvor jeg traf sammen med Maleren Kaulbach. Han fortalte mig at han havde fuldendt og snart vilde jeg faae det fra en af Berlins Kunsthandler, et Billede / til mit Eventyr "Engelen". Kaulbach er ungtelig Tydsklands strste og bermteste Maler, det er derfor ret interessant at han har givet en Illustration til eet af de danske Eventyr. Iforgaars var jeg uanmldt hos Dronningen hun var hist naadig og elskvrdig. Kongen af Bayern opholder sig endnu i Baden-Baden, ham faaer jeg desvrre ikke talt med og bragt min Tak for den Naade han har vist mig ved Maximilians Ordenen. I Oberammergau gives hvert tiende Aar Passions Skuespil, disse vil jeg i Ugen, som nu kommer, besge. Her i Munchen bliver jeg saaledes endnu en otte til ti Dage og jeg beder Dem at vil De glde mig med Brev, da send det til "Mnchen poste restante", skulde jeg vre reist naar det indtraf, da skal jeg p Posthuset her have givet Besked at Brevet kan sendes efter mig. Jeg vil tro og haabe at De, Deres Kone og Dttre alle er vel! Mathilde, maa i Sommersolen srge for nye Hatte til Dukkerne, siig hende det. / Hun har dog ikke glemt mig! Fortl hende at her udenfor Mnchen staaer paa Marken en Dukke, saa hi som to Kirketaarne, med en Trappe helt op igjennem Been, Mave og Bryst, man kan gaa helt ind i Hovedet og 12 Mennesker kunne sidde der, saa stor er hun. De forstaaer mig det er den prgtige Statue Bavaria der staaer paa Marken udenfor Byen og som med den bayriske Hislette og Alperne til Baggrund tager sig herlig ud. - Vil De hilse Hr Hainer og Petersen og alle som venligt erindre sig mig. Veiret her er hist ustadigt, megen Regn, ofte koldt, jeg plager med Tandpine, den jeg lnge har flt mig fri for, dog lidt Plage maa man have elles bliver Livet alt for smukt.

Nu lev hjertelig vel!

Deres inderlig hengivne

H. C. Andersen

Tekst fra: H.C. Andersens Hus