The Hans Christian Andersen Center

Dato: 15. juni 1860
Fra: H.C. Andersen   Til: I. P. E. Hartmann
Sprog: dansk.

Bamberg den 15 Juni

1860

Kjre Ven!

Ja til din Kone skulde jeg skrive,saa fik jeg snart igjen et Brev, det jeg lnges efter, men jeg vil dog endnu engang prve om Du ikke i din Roeskilde-Rolighed kunde faae dine venlige Tanker for mig bragte paa Papiret, altsaa i Dag et Brev til Dig, hvis Indhold Du deler med din Frue og Familie. Til Roeskilde havde jeg Flgeskab af Etatsraad Thiele og til Ringsted af Biskop Martensen, det var behageligt og i Sor hos Ingemanns var hyggeligt, hans Fdseldag blev jeg over der og gik saa til Flensobrg og endelig til Rendsborg hvor Du veed jeg vilde besge Thieles Svigersn Lnborg; jeg havdde bestemt at blive der to Dage men der blev lagt to og atter to til, en heel uge gik fr jeg kom afsted, men det var venlige Dage hvor jeg nd megen Glde og Hder. Een af Officererne havde en Dag indbudt mig i en have, der traf jeg en Mngde Danske: Damer og Herrer, Orchestret spillede danske Melodier, Sange og Hurra lde, og da man om Aftenen bad mig, om jeg. ligesom jeg i Kjbenhavn havde lst for Haandvrkerforeningen, jeg her vilde lse for vore "Jens"er, kunde jeg, naturligviis, ikke sige nei, men jeg sov da ikke om Natten saa angest var jeg; Du veed min Frygt ved at trde op for en stor Forsamling og her var den nok halvandet Tusind. Nste Dag var i "Tonhalle" smukt og festligt og med Danebrog og Kongens Buste. Officerer og deres Fruer, Underofficerer og deres Koner, samt mange Menige, disse sidse oppe paa Galleriet. Jeg blev modtaget med Hurra og Musiken spillede: "Danevang"; Da jeg traadte op paa Tribunen blev jeg modtaget med en heel Blomsterregn! nu lste jeg fem Eventyr og fik atter Hurra og Musiken til " Danmark mit Fdreland". Om natten vaagnede jeg ved Sang udenfor mine Vinduer, tydsk Sang: gute Nacht! Jeg blev forskrkket og tnkte nu begynder Opositionen, men de Syngende, hvem det var har jeg ikke Begreb om, heller ikke Lnborgs, men Sangen var venlig meent, og jeg vil troe at det var af den tydske Befolkning. Enkelte havde jo vret med at hre mig lse Dansk. Da jeg nu om Morgenen kom op hilsedes jeg udenfor af det militaire Musikchor der spillede et Par Stykker til Tak for Lsningen og til Afsked. Paa Banegaarden vaiede flere Danebrogs Faner, Blomster var stret, flere Officerer og nogle Damer vare derude samt en Deel Soldater, hvoraf Een traadte frem og takkede mig i de Meniges Navn; Soldaterne sang Danske Sang, og gav mig et tredoppelt Hurra da jeg foer afsted, alt var saa hjerteligt, jeg var uendelig bevget og brast i Graad, det havde jeg aldrig tnkt at opleve i Rendsborg. Paa Banegaarden i Altona mdte jeg Eduard Collin, han var den sidste Danske jeg saae paa Nordsiden af Elben. Corpus Domini var jeg i Hildesheim, der er en interessant gammel By. I Eisenach hrte jeg at Storhertugen af Weimar var afreist til Schweitz, jeg satte mig da nste Morgen i Banevognen og foer til Meiningen, hvor jeg traf to af Brdrene Mller, de to andre vare i Braunschweig, vi talte meget om Kjbenhavn, Dig og Gade og de sende Eder, ligesom hele Familien mange Hilsener. At den musikalske Betydning og dens Erkjendelse i Verden aldrig kommer mig af Tanke vil Du ogsaa see her. Jeg talte med Theater Intendenten om "Liden Kirsten", fortalte ham Indholdet og betegnede din Musik, han fik stor Lyst til at bringe den paa Hoftheatret i Meinigen, men det er som Du veed en lille Stat, de kan ikke betale Dig for det; Jeg synes nu at det ogsaa her kunde vre det samme, naar Liden Kisten derved kunde komme i god Omtale og maaskee leve ind paa strre Theatre i Tydskland; jeg sagde da at dersom Du ikke, efter at jeg havde meddelt Dig det, underrettede Intendanten i Meiningen om, at Du ikke tillod ham uden videre at opfre den, da kunde det skee og han vilde da skrive til Weimar og af Kammerherre Beauliu laane Text og Musik. Jeg har gjort dette i din musikalske interesse, gjr nu som Du vil, det er kun i Meiningen de tr benytte Musiken. Den musikalske Udfrelse vil blive god. Hils nu din Kone, Dttrene, alle tre Snner og skriv fr Maanenden er ude til "Mnchen, poste restante," der bliver jeg, om Gud vil, til frste Juli. Den stakkels Arnesen hrer jeg er gaaet fra Forstanden; hvori bestaaer hans Galskab? Fra Henriques fandt jeg Brev i Eisenach, de kjre Mennesker havde venligt tnkt paa at glde mig, nu har de ogsaa allerede Brev igjen; deiligt Veir har jeg havdt indtil iaftes, nu strmmer Regnen ned; i Dag gaaer jeg over Nrnberg til Regensbrug og Walhalle og derfra til Mnchen hvor jeg haaber at vre om to Dage. Hils Gades. Hjerteligst H. C. Andersen Send gamle Collin vedlagte lille Brev.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus