Dato: 10. juni 1860
Fra: H.C. Andersen   Til: Therese Henriques, f. Abrahamson
Sprog: dansk.

Göttingen den 10. Juni 1860.

Kjære Fru Henriques! For et Par Timer siden kom jeg her til denne Studenterby og da jeg nu har lidt Ro og Hvile, uagtet Tankerne stadigt flyve hjemad, vil jeg lade dem hvile paa dette hvide Blad, sende Dem, Deres Mand og tre kjære Børn min Hilsen. Jeg blev hele otte Dage i Rendsborg det havde jeg ikke betænkt, to Dage var kun Bestemmelsen, men nu skal De høre, dersom De ikke allerede gjennem Aviserne have hørt. Jeg forlod Kjøbenhavn, forunderlig blød om Hjertet, jeg havde det egentligt saa godt hjemme, Gud veed hvad det da er der driver mig ud, en Drift er det! Hos Ingemanns i Sorø blev jeg to Dage og var med at feire hans 71de Fødselsdag, saa gik jeg over Flensborg til Rendsborg hvor Etatsraad Thieles Datter er gift med Capitain Lønborg; hos dem boede jeg og havde det saa godt. Kun to Dage vilde jeg blive der, men to endnu bleve lagt til, thi Carl Price skulde komme til Lønborgs den næste Dag, og dertil fulgte ogsaa at en ung Officeer havde indbudt mig med sine Kamerater og en Mængde danske Damer til en Frokost og her gik det livligt, lysteligt og ægte dansk til. Vi var en særdeles stor Kreds, danske Viser bleve sjungne, min Skaal jublende udbragt og Taler holdte og om Aftenen hjemme, overraskedes jeg ved at Tropperne med Musik droge gjennem Gaden hvor jeg boede, det var aldrig før skeet og jeg hørte at Musikchoret havde af sig selv bevirket det for at vise mig en Venlighed; stille turde de ikke staae udenfor, det var mod Ordre, men saa gjorde de et Holdt med Fødderne frem og tilbage, saa at der blev et Ophold, det rørte mig og da saa een af Officererne om Aftenen og strax hele min Omgivelse bad mig at blive endnu en Dag, og ligesom jeg i Kjøbenhavn havde læst for Haandværkerforeningen, da læse for vore Jens’er, kunde jeg umuligt sige nei! - Det blev en deilig Fest. Næste Eftermiddag Klokken sex havde en stor Mængde Soldater og Recrutter fri for at høre mig læse. "Tonhalle" der er meget større end Cacinos lille Sal, var festligt smykket med Danebrog og Kongens Buste, en Tribune reist for mig; min Gud hvor var jeg angest, hele Natten forud havde jeg ikke sovet. Jeg traadte op, over 1500 Mennesker var der, Officerer og Underofficerer med deres Koner, hele Galleriet opfyldt med Soldater, jeg blev modtaget med tredoppelt Hurra, Orchestret spillede saa Dannevang med grønne Bred, og en Regn af Blomsterbouquetter fløi til mig, Pepitta fik dem ikke rigeligere, jeg var nær ved at græde, men læste dog ganske godt 5 Eventyr, saa fik jeg Hurra igjen og een af mine Sange: "Danmark mit Fædreland". De begriber hvor det greb mig! - Næste Morgen, i Løverdags da jeg vilde bort, kom Regimentets Musik og spillede til Afskeed udenfor min Dør. Banegaarden var smykket med Danebrog, mange Soldater vare derude og sang danske Sange, og bragte mig Hurra til Lev vel! Blomster vare strøede, min Gud, min Gud, jeg fortjener det ikke - jeg græd i Ydmyghed, da vi foer afsted! - Igaar kom jeg til Hildesheim, det er en høist interessant gammel By, som jeg raader Enhver der fra Hamborg flyver til Hanover, skal besøge, den ligger kun en Time derfra; deilige gamle Huse er her med udhugne og udskaarne Billeder og ganske Catholsk; jeg saae der i Dag med Procession Christi Legems Fest. Imorgen flyver jeg til Eisenach, derfra sendes Dem dette Brev, glæd mig nu med et lignende sendt til Dresden post restante. Siig mig lidt om Hjemmet og Deres. Den stakkels Arnesen hører jeg er blevet ulykkelig syg! han var saa venlig og god mod mig, særlig i den sidste Tid. Gud styrke ham. Lev hjertelig vel! Deres inderlig hengivne

H. C. Andersen.

Tekst fra: H. C. Andersens Breve til Therese og Martin R. Henriques 1860-75. (microfilmscan 91, 4-7)