The Hans Christian Andersen Center

Dato: 3. juli 1836
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

95. Til E. Collin.

Lykkesholm 3 Julii 1836.

Kjre Ven!

Deres sidste Brev har forniet mig maaskee meer end sdvanligt. Der er saadan en menneskelig Tonejeg vilde kalde den, men bliv ikke vred, barnlig, i det; dog er det naturligviis, som altid en Blanding af elsk- vrdigHjertelighed og hovmesterlig Besindighed,en Flge af, at De ikke er enig med Dem selv om, for hvilket Rollefag af disse, De passer bedst, eller hvad der klder Dem bedst!

Det er en smuk Periode, derfor har jeg afcopieret den efter Deres Brev og, som De seer kun tilladt mig ubetydelige Forandringer. Hvor De er klog med Deres Tydsk! ja, De har jo ogsaa nylig vret i Altona, hvor man kan lugte hvad Mad de laver i Hamborg. Ja det at reise har man meget godt af! Jeg har ogsaa i hele den sidste Tid reist meget om i Fyen, for at studere det fynske Sprog og Naturen. Hvilken Afvexling i denne! Forleden kjrte vi kun en halv Miil, men Skovene stod mig det deiligste Spanskgrnt noget Menneske vil forlange. Vi kjrte udenom en Kirke, igjennem den turde vi ikke komme, for den var rdplettet, havde alle Tegn paa at lide af Mslinger, udenfor stod en Muurpille, som den vist vilde tage ind imod Aften for at komme sig. I Storkereden stod Storken, da vi kom lftede han det ene Been op, han vilde nok have taget Hatten af, men da han ingen havde meente han, som saa, man gjr hvad man kan, men ikke hvad man skal Vi saae ogsaa ved et Gadekjr en kalkunsk Hne, der havde paataget sig det store Ansvar at opdrage tolv llinger, de gik i Vandet frste Gang og uden Seele, men Hnen var ogsaa i stor Spnding, jeg troer hun selv havde Seler paa. Saaledes har jeg, paa Reise, ie for Naturen, De derimod for Sproget, og det ene skal jo gjres, saa kan det andet gjerne forsmmes.

Siig mig nu, kjre Ven! kan De finde alt det Vrvl morsomt jeg nu har skrevet. Vil De rgre mig, saa siig ja, vil De smigre, da siig det Modsatte. Naar jeg er paa Landet, spiser og drikker som til Geburtsdag, bliver uhyre flateret, og har Sol-Varme, saa fler jeg mig inderlig oplagt til at sige Vrvl. De er meget vittig! hrer jeg fortlle. Det er Skade at de hjemme ikke har hrt mig naar jeg er vittig. Jeg kunde jo gjerne give Dem en lille Vittighed,men den skal gjemmes til Romanen! siger De nok. Det er af Dem uartigt sagt, ogderfor skal De ingen have! Jeg har ikke i mit sidste Brev talt om Deres Faders Heste men om hans Hoste. Denne var med i Slagelse, er den182 bleven paa Banen skal det glde mig. De sprger mig om hvad Slags Budding vi fik paa Lykkesholm, Svaret er Marmor-Budding. Jeg skal dog beskrive Dem hvad vi fik igaar hele Dagen, saa kan De slutte Dem til Levemaaden. Frst Thee med deiligt Grssmr paa Brdet; derpaa Kaffe med en Flde, som kunde staae. Det var Klokken 8; men Kl 10 fik vi Kyllingsteg og Asparges, samt Portviin. Klokken 2 1/2 Kjdsuppe med delicate Fiskeboller. Steeg; Melon; Gjede. Hns og Jordbr, derpaa Kaffe. Klokken 8 Thee med Julekage og det deilige Smr og Klokken 10. Smrrebrd med Alleslags og varme (stegte) Aborrer. Dertil, som ved Middagsbordet, rd eller hvid Viin. Det er et sandt sybarittisk183 Liv, derfor tog jeg ogsaa en deilig Provinds Rose med i Sengen, som jeg kyssede fr jeg sov og lagde derpaa under Hovedpuden. Nonnen har jo sin Bambino, Herre Gud, saa maa dog en Digter have en uskyldig Provinds Rose, i sr naar han ikke er forlovet, sprg Deres Jette og mine andre Veninder; Fru Drevsen og Louise ere istand til at vre saa trapistiske at finde Rosenkysset upassende, men de kunne sagtens tale, den ene har en Mand, den anden en Kjreste, havde de ikke, saa kyssede de vel ogsaa Roserne. Jeg har skrevet et Digt derom, som De ved Leilighed skal hre. Det tydske Brev jeg forrige Post fik tilsendt var fra Digteren A. Chamisso og srdeles smigrende og kjrt for mig, fortl Deres Fader og dem Alle hjemme derom. Improvisatoren har gjort et srdeles Indtryk paa Chamisso og de han har talt med om den. Han stter den hiere, end jeg har turde haabe. Das rein unschuldige, keusche, fromme Buch, som han kalder den, weil es so ganz im Gegensatz steht zu den hervor ragensten Erzeugniszen der Zeit, Ich rechne dazunotre Dame de Paris, La Salamandre, Peau de Chagrin, Le pere Gloriot, L'ane mort et la femme guillotine u a. I disse finder han kun en dmonisk, skrkkelig Verden, og fremfrer nu den nyere tydske Litteratur, hvor Fortllingerne ere slbende med184 Figurer uden Kjd og Blod. En mrk Grund staaer ham disse to Litteraturer mod185 hvilke, mit Arbeide siger han tager sig ud, som, ein helles Bild, gar trstlich, alles ist frisch, lebendig und Liebe verth. Alles gefhlt und gesehen. Blandt de i Berlin, af Chamisso, Bekjendte, der skulle isr vre entzckt er Goudy, som nylig er kommet fra Italien og har udgivet en Bog derom. Chamisso slutter med at han er eitel, ved at vre den, som frst har frt mig ind i Tydskland og har nu til nste Musenalmanach oversat mit Digt i Agnete: Bag Ellekrattet nede hvor Mllehjulet gaaer. Han spaaer mig Erkjendelse og Lykke!Jeg vil haabe at der fra Tydskland vil reise sig en Stemme for mig. Da vil de Alle hjemme erkjende mit Talent, stte mig186 paa den rette Plads. De alene, Eduard, De og Deres, veed hvor dybt en saadan Roes griber mig, den fylder min Sjl med barnlig Tak til Gud, af ham har jeg Alt, ingen Stolthed kjender jeg da, en reen hellig Ydmyghed gjennemstrmmer mig. Kjendte dog Enhver, hvorledes man ved Roes og Godhed bedst luttrer en Sjl. Chamisso's Brev har gldet mig saa meget, jeg kunde omfavne hele Verden for det! O Eduard! havde jeg Dem dog hos mig! dog i Tankerne seer jeg Dem ind i de trofaste ine. Loe De saae af mig, kaldte min Flelse Sentimentalitet, det den bestemt ikke erja saa var De et lille Menneske! Glem ikke at sige Sstrene, at Improvisatoren er ein rein unschuldiges keuschen Buch! Hvo veed, skulde jeg ret skrifte, om de ikke har meget Deel deri. Forleden besgte jeg den gamle Gaard Broholm. OT. laae paa Bordet da vi traadte ind i Stuen. Digteren blev derfor srdeles modtaget. Fruen flttede endogsaa en Krands til ham, frte ham op og ned, dkkede op og var nydelig. Hun skal ellers vre fameus, siges der, en Degnedatter, som Sehsted, blev ndt til at gifte, det er en heel Roman, ingen Damer kommer der, jeg kan ikke sige andet, end at hun var srdeles opmrksom mod sine Gjster og at hun vlger med Smag sin Lsning viser, at hun havde O T og nu, som hun meget naivt udtrykkede sig, skulde hun strax anskaffe sig Alt hvad jeg havde skrevet, for naar man kjendte min Person, saa kom man just til at faae Lyst! Hun skal vre forlovet med sin Forvalter Lorenzen, en meget vakker Mand, syntes han mig, med Dannelse og Verdenstone; De kjender ham vist, i det mindste kjender Drevsen hans Pearl, som seirede paa Slagelse Bane. Godt var det jeg havde seet disse Veddelb, thi om disse, om Ole Pedersen og romerske Heste underholdt jeg mig med Lorenzen, midt i Talens Lb tnkte jeg paa Drevsen, han skulde have hrt til. Siden er jeg srdeles187 blevet drillet med Fruen, der gjorte saa meget af mig, men hun er jo forlovet, ellers var det en meget god Gaard, og det er jo Hovedsagen i gteskab. Hun har ellers indbudet mig endnu engang og da blive et Par Dage, men rimeligviis kommer jeg ikke! Dagene gaae for gesvindt! Nu igjen til Deres Brev! De, som vil drille mig! De!!! lille Menneske! Naturligviis lignede De Dem selv! en Formaning maatte jeg dog have. Der var ikke Tid til at skrive et fornuftig Raad, men dog nok en Formaning: det er ikke vrd at tnke saalnge iforveien paa en Ting, som, hvis nogensinde, frst kan realiseres om et Aar. Seer jeg ikke nok i Deres hvis nogensinde, en heel Stning af Deres gamle Hovmester Taler. Det var ikke efter Forlangende. Nu er jeg ordenlig gal paa Dem, i det jeg skriver dette. Da jeg var her verst paa Siden, kunde jeg have kysset Dem, nu nederst har jeg Lyst til at ruske Dem.Men nu er jeg god igjen. Lad Sstrene og den kjre Moder faae noget af dette Brev at lse, eller ogsaa hele Brevet. Deres Jette kunde gjerne srskildt hilse. Louise havde faaet Brev nu, men da hun ikke har takket mig for det hun fik, formoder jeg hun er vred fordi jeg har skrevet hende til. Prstekonen i Gudme sang forleden for mig: lille Viggo efter den kalundborgske Melodie. Nu skal jeg ind at drikke Kaffe.

adio!

Deres voxne Ven, der har: saadan en menneskelig Tone.

NB: nu skal man see, at jeg nok ogsaa skylder Dem den?

E. S. Hils ham der nyder sin Ungdoms Vaar, beed ham fra mig at vre bestandig i Nydelsen. Dette er et meget interessant Brev. Skulde De ikke med det nste Brev, som jeg haaber kommer snart, kunde sende et lidet Tordenveir, jeg lnges meget efter et saadant.

Tekst fra: H. C. Andersens Brevveksling med Edvard og Henriette Collin