The Hans Christian Andersen Center

Du har sgt p: +Andersens +Hus

G til frste fund  Tilbage til sgeresultaterne

Dato: 1. april 1860
Fra: Jonna Stampe, f. Drewsen   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Christinelund d. 1ste April 1860.

Kjreste Andersen! Ifior var jeg i Kjbenhavn Deres Fdselsdag og kunde mundtligt bringe Dem min hjertelige Lyknskning. Jeg er Dem ikke mindre nr i varm og oprigtig Deeltagelse iaar, hvorvel jeg ikke er i Deres Nrhed. Jeg tnker saa venligt, fler saa trofast for Dem; nsker Dem saa inderligt riig Velsignelse, meest i det IJsynlige, men ogsaa i det Synlige. Gid De maatte faae Glde af den store Reise De nu vil foretage Dem; det gjr mig ganske ondt at tnke paa, at jeg saalnge ikke skal see Dem, hvorvel jeg jo i de senere Aar ikke har havt megen Lejlighed til at leve med Dem; thi i mit Hjem har De ikke besgt mig, og i Kjbenhavn har jeg nsten hverken Gavn eller Glde af mine Kjre, dertil er jeg for splittet derinde.

Jeg har gldet mig saameget over at De lste for Arbeider-Foreningen, jeg synes det er saa prgtigt, naar De der have Rigdom, nrme sig selv til dem der trnge, selv gjre det frste Skridt til at give af Deres Overflod. Og hvor fortjenstfuldt det end er, at bibringe de mindre Oplyste Kundskab om og Kjendskab til mange Ting, saa er det dog endnu mere forfriskende for dem at faae en Luftning fra Phantasiens Land, at see Poesiens Lys beskinne det jevne, tarvelige Liv de fre, at fornemme at lige overfor Poesiens Verden ere vi alle Lige, Rige og Fattige, Hie og Lave. Naar Poesiens Lys saaledes har forklaret mangen en tarvelig Gjerning i deres sande og evige Betydning, vil Forklarelsen forblive derover og gjre Sindet frit og let i Forstaaelsen af det tiddelige. Saaledes maa Deres Eventyr have virket, det fler jeg mig forvisset om; mangen trang Gang er blevet lettet, mangt et Sind har flt dens Solskin. Det er smukt af Dem at De saaledes har beriget den Fattige med hvad Gods og Guld ikke kan give, og lrt den Rige, ved Deres uddelige Digtergaver, hvor fattig han er naar han mangler Aand og tro paa Idealet. Den videre Vei, den der frer til evig Frelse, har Deres Hjerte jo Lngsel efter at gaae; arbeider De derfor i Aand og Sandhed, vil den aabne sig for Dem i sin hele Klarhed.

Henrik har bedet mig hilse Dem saamange Gange; han beder mig udtrykkeligt tilfie, at det vilde glde ham mevet, hvis De vilde lgge Veien om ad Christinelund, naar De begynder paa Deres Udflugt. Han er en Stymper til at skrive, han gjr det nsten aldrig, men lader mig besrge det. Rigmor har syet en lille Pennevidsker til Dem, som hun beder Dem ikke forsmaae; hun har ogsaa skrevet et Brev til Dem, som flger hermed; hun er meget passioneret for at lave Vers, saa De maa bre over med at hun bruger Riim-Formen.

Levvel, kjre Andersen! lad mig engang imellem hre fra Dem.

Deres hengivne Jonna Stampe.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus