The Hans Christian Andersen Center

Du har sgt p: +Andersens +Hus

G til frste fund  Tilbage til sgeresultaterne

Dato: 26. juni 1836
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Wulff
Sprog: dansk.

Lykkesholm817 den 26 Juni 1836.

Iaftes fik jeg Deres kjre, ssterlige Brev og strax maa Brevduen igjen afsted. See, det er jo i sin Orden! Jeg er her paa den Herregaard De finder beskrevet i O T.818 hvor Luise og Sophie boede. Jeg har det Vrelse jeg tnkte mig Otto beboe og iaar forekommer det mig, som jeg halv selv havde oplevet den hele Historie. Mit sidste Brev fik De fra Nestved. Herfra drog jeg til det eensomme Sor, ogsaa der var koldt og stille, selv Nordens Sommer, har ikke hvad jeg nsker og forlanger. Hauchs toge, som Ingemanns, srdeles kjrlige mod mig og vi gjorte smukke Toure. Den bedste af alle var med Hauchs, Fru Wulff og Julie Schouboe vare med. Vi kjrte til Suserupse. Skoven der mindede mig om de amerikanske Skove, Wassington Irwing819 har viist os: Uhyre Ege slyngede deres slsomt formede Grene i hinanden, dybt nede laae Sen, Suseaaen lber midt igjennem den, lige som Rhonefloden gjennem Genfersen. Paa en eensom Vandring med Julie spurgte hun mig om jeg hadede hende og forsikkrede at hun ikke havde Anelse om nogen tidligere Fornrmelser mod mig, fortalte hvorledes det havde piint hende, og nu kom da en Forsonings Scene midt i Skovens Tykning. Jeg forrede hende een af mine Bger og nu har jeg een mere paa Partiet. Seer De hvor man forsones alt i denne Verden Hun tilstod at Thecla820 havde vret lidt skarp, men denne var ogsaa et andet Menneske. Jeg kom til at lide Julle, hun var meget aaben og naturlig.821 Hun bad mig hilse Dem. Hauchs mindste Datter: Maria,822 er en sr Unge, hun slaaer alle Dyr ihjel, det gjorte hun der i Skoven og det gjr hun hjemme. Forleden tog hun en Stok og slog en Kylling ihjel, den var uartig! sagde hun. Lidt efter lb hun efter Hnen for at kysse den og bede om Forladelse. Fra Sore gjorte jeg en Udflugt til Slagelse823 for at bivaane Veddelbene de to Dage der og det var langt interessantere, end i Kjbenhavn, hvert ieblik opdagede jeg nye Bekjendtere, Collins Mandfolk vare der, jeg saae Bruun824 hos Prinds Christian og med en Slags Hjertebanken, saae jeg til hans Hat, jeg frygtede at opdage Tegn paa, hvorledes det stod til Hjemme. Jeg spurgte ham hurtigt om Deres Moder og til min Overraskelse og Glde, fortalte han, at Deres kjre Moder pludselig befandt sig bedre. Crisis var overstaaet. Collin bekrftede det samme og det var mig saa kjrt. Jeg havde jo seet Deres Bedrvelse. Tnkt mig den stakkels Moders Smerte. Tro mig, aldrig har jeg glemt de moderlige Breve, hun sendte mig da jeg var i Meislings Huus, den Oprigtighed og Omhue hun altid viiste mig. I frste ieblik turde jeg ikke fste Liid til den gode Efterretning, men nu over 9 Dage ere gaaede siden og jeg hrer hun endogsaa kan taale Haveluften, er jeg fuldkommen sikker, hun bliver rask og glad. Bring hende mine inderligste Hilsener! Maatte Sommeren dog blive varm, den er jo vrre end Sydens Vinter. Jeg fler mig slet ikke vel i Kulden. Luften er altid graae. Vandet drypper fra de grnne Trer og Blsten trnger til Marv og Been. Nu er der Sommerliv ved Neapels bugt, den varme livsbringende Luftning gaaer over det blaa, klare Vand, Apelsinerne hnge grsgrnne mellem det mrke Lv, Roserne blomstre og lykkelige Fiskere synge i Baadene. O hvorfor ere vi dog fordmte til Niffelheim, hvor der altid er Riimfrost og vaad Taage. Med denne Post i Dag, har jeg frste Gang talt til Collins om, at jeg vil sge om Reise Stipendium nste Aar.825 De blive vist forbausede. Jeg faaer da heller ikke! Ulykkelig er den Kunstner, som fdes i et lille Land. Var jeg dog fransk eller engelsk, da behvede jeg ikke at betle om, hvad jeg selv kunde give mig. Da havde jeg et Navn, var uafhngig og riig nok til at leve hvor jeg vilde. Jeg er en Sydvxt, men sat hen i Norden, hvor min Blomstren kun kan vare nogle Maaneder, da man ikke vil hge om den. Een eller to Gange en lille Potte vand over Hovedet, det er det Hele og jeg er uendelig taknemlig, som jeg br det. Man har saa mange Vxter der skal vandes, baade Gaaseurter og Grnkaal og Kaalen er en uunvrlig Plante. I dette ieblik hagler det udenfor. Hagl, som rter, Vinden piber og derfor piber jeg med! Deilige Italien! jeg gad vre Munk paa Toppen af Capri! blev man kjed deraf kunde man jo springe ned i Vandet. Byron var dog lykkelig i al sin Qval, han kunde flyve om, var riig nok til at kunne foragte Mennesker, nyde og synge, som han vilde. Jeg har sjunget om Italien, skrevet en dansk Roman,826 nu vil jeg skrive en Bog for min egen Fornielse,827 de Danske skal faae Lov at lse den, Gud veed hvad de vil sige. Jeg er en Nar nok til at bryde mig derom. Det danske Climat faaer ingen Sanger i mig! Naa, det vil nok gaae ud over mit Hjerte. Naar nu Ansgningen kommer ind, saa maa alle mine Venner tage fat i Touget for at hve den svre Overligger. De maa da ogsaa faae Kock til at tage fat, han har jo Krfter hos Vedkommende. Selv Prindsessen vil jeg bede at hale med! Enhver, som hjlper lover jeg - ? ja, det skal vre en Overraskelse. Dersom den anden Verden er smukkere, end Italien, saa der jeg med Fornielse, men seer De ma s[o]eur, man veed hvad man har, men ikke hvad man faaer. Indpakningen til den himmelske Reise, har noget hist ubehagelig, man reiser alene, uden Pas og Creditiver, og man bliver stiv fr man kommer i Kassen. Gld mig snart igjen med et Brev, Deres er det frste og eneste jeg endnu har faaet fra Byen. Hils Deres kjre Forldre; tryk Broderen, kjrligt, i Haanden. Det ahner mig, at seer jeg Italien, jeg trffer sammen med ham der. De er da ogsaa med. Jeg gad nok vre hans Guide landvrts, vise ham den frste Pinie og den frste bella ragazza med de svrmerske Gazelle-ine og de yppige Former. De , har jo spaaet mig, at jeg faaer en Tricolors Kjrlighed, jeg tnker snarere det bliver en Purpur. Denne Farve anseer jeg betegnende for Italien; Purpur er Nilliken i de sorte Haar og den er Kjrligheds Tegnet. Den lykkelige Carstenskiold828 han kan nu drikke Luft og svrme for den rde Nillike. Det gjr han nok ogsaa, efter hvad Broderen, som jeg traf ved Slagelse Veddelb, fortalte mig.

Dette Brev vilde jeg selv have besrget afsted igaar, da jeg var en Tour i Nyborg, men jeg glemte at slutte det og hvad der var uheldigere fik det ikke med, derfor kommer det en Postdag senere. Disse to sidste Dage har vret Storm og Regn; jeg har imidlertid skrevet lidt , (meget lidt) af den nye Roman, den kommer ikke til at hedde, Musikanten. - Geniet. Gale Eisler, Skrderens Sn eller noget af disse Navne, men dog vist noget beslgtet;829 kommer jeg derimod til Italien skal De faae en Fiskerdatter fra Mesina, saa varm og yndig, som jeg veed mit Hjerte vil finde hende hvor Pinierne groe og Bjerget brnder. Ak, her gaaer Ilden ud i Regn og Slud. Jeg er igrunden en Sydboe, fordmt til dette nordiske Kloster, hvor Vggene ere Taage, Svben Storm og Lnken - ingen Reisepenge. Adio!

[Udskrift]

Broderen

Til Frken Henriette Wulff

Scadetacademiet i Bredgaden i Kjbenhavn frit.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus