The Hans Christian Andersen Center

Dato: 13. februar 1860
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Scavenius, f. Moltke
Sprog: dansk.

Kjbenhavn 13 Februar 1860 Kjre Fru Scavenius! Det er allerede saa meget lnge siden at jeg hrte fra Dem, at jeg idag maa skrive et Par Ord. To Gange har jeg nyligt vret paa Bal med Deres Fru Svigerinde og hendes Brn, den ene Gang var det hos Oberstinde Rder, den anden var det nu Festballet i Casino, vi talte sammen og hun fortalte mig at Deres Naade var vel og at Alt stod godt paa det kjre Basns. Derude har De da, paa en Maade hrt lidt fra mig, foruden ved mit sidste Brev, nemlig ved "Besget hos Dickens" det jeg har leveret til den belingske Tidende, og iggaar en ny Historie af mig: "Flyttedagen", der stod i "Illustreret Tidende"; saa vidt jeg veed kommer der i Nummeret, nste Sndag, et Billed af Festballet i Casino. Jeg vil ogsaa haabe at der far Penge-Overskudet der bliver en ganske net lille Sum til Brnehospitalet. Comedien hos Rabens var jeg indbudt til, (den er ellers blevet omtalt i Provindsbladene), men jeg kom ikke da jeg var forkjlet; jeg har nyligt lst anden Gang i Arbeiderforeningen for ret overfyldt Huus og et meget taknemligt Publicum, jeg lste: "Pigen som traadte paa Brdet", "den grimme lling" og "Hun duede ikke"; den sidste rrte til Taarer. Igaar fik jeg et ret interessant Brev fra Amerika om den dle ulykkelige Brown, der som Deres Naade veed, hengav sig for de sorte Slaver og blev hngt. Brevet var fra en riig Familie Spring, som jeg kjender, de havde besgt den fangne Mand og fortller, at han havde nsket at naar han frtes til Rettersstedet, maatte han blive ledsaget af "en sort Moder og hendes Brn", istedet for at ledes af en Prst der holdt paa Slaveriet; en sort Qvinde med sine Brn havde ogsaa trngt sig frem mellem Soldaterne der ledsagede Fangen, knlet for ham, velsignet ham, og den Fangne lftede eet af hendes Brn op, kyssede det og gik saa til Dden. - Min lille Historie: "Ved det yderste Hav" havde Brown faaet at lse en af Ntterne fr sin Henrettelse skrev Fru Spring; det er underligt at tnke paa, hvorledes Eens Tanker kan flyve til en anden Verdens Deel og der et ieblik faa Plads i en ophiet Sjl. Jeg tnker meget paa min forestaaende Reise til Udlandet; det er min Plan, om Gud vil, naar jeg nu i April eller Mai forlader Kjbenhavn, at blive et heelt Aar ude, helst i Italien, den tilstundende Vinter. Bring Frken Luzia og Mis Dunlop, min kjre Otto, ligesom Frken Lutzow og Hr Ferslev min hjerteligste Hilsen og naar Deres Naade en Dag har Tid og Stemning dertil da gld mig med et lille Brev! fr jeg lfyver ud i den vide Verden tillader De jo at jeg kommer en lille Sviptour til Basns, ogsaa Glorup tnker jeg paa at besge ved Udreisen. Her er bidende koldt inde i Byen, jeg kan tnke at Vinden ret skjrer ude ved stersen og at der vistnok ikke gjres mange Vandringer til Gran-Plantagen. Deres taknemlig

hengivne H. C. Andersen

Tekst fra: H.C. Andersens Hus