The Hans Christian Andersen Center

Dato: 21. juni 1836
Fra: Henriette Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Nr. 58. Fra Henriette Wulff. Se Cadet Academiet d 21d Juni 1836.

Nu tnker jeg at De er snart i Deres Fdebye kjre Andersen, og derfor vil jeg sende en lille Lap derhen for at fortlle Dem bar gldelige Ting om Deres Venner paa Academiet, som jeg er overbeviist om De hrer med Glde. Ja Gudskelov det er meget bedre med Moder, hun er bestandig i Haugen, og vi har nu af Lgerne faaet Lov at drage ud paa Landet hvor jeg haaber hun vil gandske helbredes; men har vi nu til al Ulykke ikke igjen faaet en Kulde som ikke giver Vinteren noget efter; Folk nskede saalnge Regn til Vor Herre blev gandske kjed af de mange Bnner, og Kender dem nu i saadan Overfldighed at de snart har nok, og maae bede til Trrevejer.

Min bedste Tak for Deres Brev fra Nestved, jeg haaber snart at faae Et fra Odense, og hre hvordan det videre er gaaet Dem paa Deres Vandring. Efter Yttringerne i Deres Brev er jo denne Rejse en sentimental journey,810 jeg tvivler ikke paa at den jo bliver ligesaa interessant som Jorrick's, og derfor lnges jeg dobbelt efter at hre noget fra Dem. - Fra denne gode ennuyante Bye er det mig umuligt at sige Dem Noget, vi leve saa stille landligt, som var vi mange Miil fra stergade; en Forandring havde vi i vores Eensomhed ved et Besg af den gode Fearnley,811 De veed hvor meget jeg holder af ham, (det gjr mig ondt at vi ikke her ere eenige) og det var derfor en stor Overraskelse at see ham; naar jeg var med ham, var det som Italien var kommet til mig, saa levende stode de Dage der for mig; - han er atter borte, til Norge; men kommer her til Efteraaret igjen, paa sin Rejse tilbage til England. Adam Mller812 er rejst til Norge, og i Gaar rejste Sdring813 mod Syden, den Lykkelige! han kunde aldrig glemme Dem at De sammenlignede Norge - hans ideal - med en Kartoffel! Dersom Theatret ogsaa har interesse for Dem om Sommeren kan jeg dog fortlle Dem at det uforskammet slette Stykke, Tak for Ballet af Hr Arnesen814 blev givet i Gaar Aftes, Fader var der, han siger: Det er slet , og blev erkjendt for det, thi da en Eeneste Person gandske sagte klappede var der en almindelig Hyssen; hvor impertinent at byde et saadant Stykke! Dog De veed maaske dette og meget mere Nyt fra Andre.

Saa meget som jeg lnges efter at hre Noget fra Dem, saa meget det vil glde mig jo flere og detaillerede Efterretninger jeg faaer, saalidet er jeg egentlig oplagt til at skrive i Dag, destovrre kan De nok mrke det; men jeg er bange Intet at faae fra Dem uden en lille Tilskyndelse, og tag her Villien for Gjerningen. Christian den Fortreffelige sender Dem mange kjrlige Hilsner, han er som altid elskelig, og Dem hjertelig hengiven. Moder og Fader beder Dem ogsaa paa det bedste hilset. Weyse nsker Dem al Held og Lykke, siger han; nu gaaer det rask frem med hans cantate,815 men den bliver kjedelig siger han. - Adio caro mio! Kommer De ikke snart hjem for i Aar har jeg det ligesom Weyse, jeg kan ikke lide at mine Venner rejse bort, og det staaer virkelig for frste Gang tydelig for mig hvorledes han maa fle; det er fordi jeg for frste Gang i mange Aar maae en Sommer holde mig rolig, her hjemme, man fler da frst ret Savnet af dem man er skildt fra; og jeg finder det reent taabeligt at Alverden rejser bort. Nu nok for dennegang. Levvel kjre Ego, skriv mig endelig snart til et Brev saa langt som Leporellos Liste.816 Tnk engang imellem paa Deres altid og altid uforanderlige

Sorella. [Udskrift] ST

Hr H: C: Andersen.

Afleveres hos S. T. Mad. Iversen i Odense

[rettet til] Lykkesholm. fo:

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost