The Hans Christian Andersen Center

Dato: 15. juni 1836
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

92. Til E. Collin.

Odense den 15 Juni 1836.

Min kjre, fortrffelige Ven!

See nu er jeg i Odense. I forgaars fr jeg forlod Corsr sendte jeg Dem et Epistel, som De vidst har faaet; i samme Brev stod en Skildring, eller hvad De vil kalde det, af Birkners Monument. Efter at Brevet var afsendt, presenterede sig en Herre for mig, det var Poletimesteren i Corsr, som havde seet det bekjendte Navn H. C. Andersen, og vilde nu gjerne see Personen. Jeg frte Samtalen hen paa Birkners Monument og han sagde at Pladsen alt i denne Uge skulde slifes, men at jeg ved min Tilbagereise vilde finde Birkners Monument anbragt i Muren ud til selve Gaden og at det vilde blive smukt og Manden vrdigt. Han bad mig da, naar jeg skrev Deres Fader til at fortlle dette.

Her er nu mit Syngestykke Renzos Bryllup, ls det igjennem og tjen mig i at rette de Skjdelsheds Feil De finder. Det er, som De seer, det frste Stykke af mig, der viser ret Bekjendtskab til Theatret og maa, selv med en taalelig Musik, tage sig ud. Zinck nskede saa snart mueligt at begynde Arbeidet, derfor vilde jeg bede Dem at purre vore Dovendyr. Gld mig snart med et Brev, jeg lnges meget derefter. Siig mig da hvorledes en urolig Aften tog sig ud og hvorledes det Romantiske er i Capriziosa. Siig mig naar Bryllupsvisen skal vre frdig, for jeg venter, ved min Hjemkomst at finde en nye Frue mellem mine Veninder. Hils Vedkommende. Da jeg meest har siddet og reenskrevet har jeg endnu ingen Historier fra Odense. Iaftes var jeg hos Priorinden i Frken Klostret, en meget dannet Dame. Frken Schleppegrel, der, som De veed, viiste mig ifjor, hvad hun endnu aldrig havde viist noget Mandfolk, var kldt i blaat, den Farve, som hun gav mig en Slife af ifjor da jeg reiste. Hun havde vist ventet at see Slifen thi hun talte om den skjnne Riddertid, da Ridderen sank for Damens Fod, sprang ned til Lver og andet Sludder. Hun er gal! Pastor Bentzien hrte det og morede sig kosteligt, vi grinede ordentligt bag de ttte Hkke. Der var ellers stort Dameselskab, Alle sad de ved Aaen, pludseligt sprang tre gode Karle ud i Vandet og svmmede forbi, saa flygtede hele Klostrets Bestning. Det seer ud som Tritoner! sagde Frken Slippegrel. Hos Krger har jeg gjort Vesit. De vare alle vel! jeg hilsede srdeles fra Lind og Louise, skjndt det ikke er mig paalagt! jeg bringer nu, efter Forlangende, Hilsener tilbage. De ville gjerne have Lind ansat her i Odense. Abrahamson gjr store Selskaber. Folk roser hans Viin og hans fine Tone. Alle Personerne i O. T. hrer jeg da nu nvne, det skal vre boesiddende Folk her i Byen og i Omegnen. Hils Deres Moder og Fader, Naboens, Thybergs, Lind og Louise og tnk kjrligt paa mig! Glem heller ikke at hilse Augusta og Brdrene. Mit nste Brev skal sige Dem en heel Deel jeg har paa Hjertet, men i Dag kan jeg ikke faae Tid til de hjertelige Breve. Nu er det dog lidt varmt i Veiret!

Deres trofaste

H. C. Andersen.

E. S. Efter min Ankomst hertil ere alle Exemplarer af O T, paa to nr, blevne udsolgte.

Tekst fra: H. C. Andersens Brevveksling med Edvard og Henriette Collin