Kjøbenhavn 21 Jan 1860
Kjære Ven!
I de sidste Dage har jeg ret været i Beskjæftigelse, deels med at skrive deels med at læse; Skrivningen vil De snart faae det er min Optegnelse fra mit Besøg hos Dickens; længe har H. P. Holst bedet mig om disse, nu har jeg dem paa Papiret. I Fredags, (forrige Uge) hædrede Studenterforeningen mig med en Indbydelse til deres nordiske Fest og der blev min Skaal særdeles smukt udbragt, om Løverdagen var jeg til Taffels hos Kongen og blev der siden om Aftenen til Klokken elleve, da Kongen vilde høre mine sidste Eventyr / Historien fra Klitterne ligesom ogsaa "Deilig", tiltalte ham meget og han takkede mig saa hjerteligt for den Oplivelse han følte derved, da hans Sind var nedbøiet over Ulykken med Fredriksborg Brand. I Mandags læste jeg for Arbeiderforeningen. De veed at flere yngere Professorer og Videnskabsmænd, skifte til tre Gange om Ugen, der at holde Foredrag i forskjellige Fag; [overstr: og] nu, vilde man ogsaa forsøge hvad Virkning Poesien gjorde og Resultatet var glimrende, de optog det med Jubel og Opmærksomhed. Der var nok 700 Mennesker, men udenfor Huset mange Flere, som rigtig nok strax gjorde et grueligt Spektakkel for at komme ind, / de raabte at man skulde aabne Vinduerne at de kunde høre mig. I sex Nætter og Dage havde jeg gaaet i Angest for denne Aften, jeg ventede at prostituere mig, besvime &, men da jeg kom i Ilden havde jeg ingen Frygt, jeg holdt et Foredrag, en Indledning om Poesiens Nytte og lærte dem hvorledes den traadte frem, selv i Bibelen, som Parabel og Lignelse, at man der ikke tog det lige efter Ordene, og at naar vi hørte Ecchoet, da vidste vi godt at det ikke var Mark og Høie, Træer eller Huse som svarede, men vi vidste at det var Gjenklang af os selv og denne var det vi skulle søge i Eventyret. Jeg læste fire Eventyr og endte med "Noget" der i en Grad greb Mængden at / der blev saa stille at man kunde høre en Knappenaal falde til Jorden. "Det er ganske vist" forstod de i hver lille Enkelthed. Jeg haaber at have udrettet noget Godt og seer allerede at der i Rækken af videnskabelige Foredrag er nu gjort en Forandring at de faae lidt mere endnu fra Digtekunsten, saaledes allerede i Aften er der en anden Herre som oplæser for dem et Udvalg af "Danske Digtere"; naar Sligt vælges godt vil det jo have en stor, god Indvirkning og jeg er da glad ved at have været den Første, som paa Digtekunstens Vegne selv traadte frem og læste for Almuesmanden. Hils kjærligt Deres Kone og glæd mig snart med et lille Brev;
Deres trofast hengivne
H.C. Andersen.
