The Hans Christian Andersen Center

Dato: 21. januar 1860
Fra: H.C. Andersen   Til: Bernhard Severin Ingemann
Sprog: dansk.

Kjbenhavn 21 Jan 1860

Kjre Ven!

I de sidste Dage har jeg ret vret i Beskjftigelse, deels med at skrive deels med at lse; Skrivningen vil De snart faae det er min Optegnelse fra mit Besg hos Dickens; lnge har H. P. Holst bedet mig om disse, nu har jeg dem paa Papiret. I Fredags, (forrige Uge) hdrede Studenterforeningen mig med en Indbydelse til deres nordiske Fest og der blev min Skaal srdeles smukt udbragt, om Lverdagen var jeg til Taffels hos Kongen og blev der siden om Aftenen til Klokken elleve, da Kongen vilde hre mine sidste Eventyr / Historien fra Klitterne ligesom ogsaa "Deilig", tiltalte ham meget og han takkede mig saa hjerteligt for den Oplivelse han flte derved, da hans Sind var nedbiet over Ulykken med Fredriksborg Brand. I Mandags lste jeg for Arbeiderforeningen. De veed at flere yngere Professorer og Videnskabsmnd, skifte til tre Gange om Ugen, der at holde Foredrag i forskjellige Fag; [overstr: og] nu, vilde man ogsaa forsge hvad Virkning Poesien gjorde og Resultatet var glimrende, de optog det med Jubel og Opmrksomhed. Der var nok 700 Mennesker, men udenfor Huset mange Flere, som rigtig nok strax gjorde et grueligt Spektakkel for at komme ind, / de raabte at man skulde aabne Vinduerne at de kunde hre mig. I sex Ntter og Dage havde jeg gaaet i Angest for denne Aften, jeg ventede at prostituere mig, besvime &, men da jeg kom i Ilden havde jeg ingen Frygt, jeg holdt et Foredrag, en Indledning om Poesiens Nytte og lrte dem hvorledes den traadte frem, selv i Bibelen, som Parabel og Lignelse, at man der ikke tog det lige efter Ordene, og at naar vi hrte Ecchoet, da vidste vi godt at det ikke var Mark og Hie, Trer eller Huse som svarede, men vi vidste at det var Gjenklang af os selv og denne var det vi skulle sge i Eventyret. Jeg lste fire Eventyr og endte med "Noget" der i en Grad greb Mngden at / der blev saa stille at man kunde hre en Knappenaal falde til Jorden. "Det er ganske vist" forstod de i hver lille Enkelthed. Jeg haaber at have udrettet noget Godt og seer allerede at der i Rkken af videnskabelige Foredrag er nu gjort en Forandring at de faae lidt mere endnu fra Digtekunsten, saaledes allerede i Aften er der en anden Herre som oplser for dem et Udvalg af "Danske Digtere"; naar Sligt vlges godt vil det jo have en stor, god Indvirkning og jeg er da glad ved at have vret den Frste, som paa Digtekunstens Vegne selv traadte frem og lste for Almuesmanden. Hils kjrligt Deres Kone og gld mig snart med et lille Brev;

Deres trofast hengivne

H.C. Andersen.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 14, 565-68)