Dato: 26. december 1859
Fra: Carsten Hauch   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Den 26. December 1859

Jeg føler Trang til med faa Ord at takke Dem for Dedres seneste Eventyr, især for Deres Eventyr fra Klitterne, der vist er noget af det Bedste, De har skrevet. Jeg ønsker Dem til Lykke til den bestandige Friskhed, hvormed Deres Digternatur vedligeholder sig. Jeg er meget forkølet i denne Tid og sætter nødig Pen til Papir; men dog syntes jeg, at jeg ikke burde lade længere Tid hengaae uden at takke Dem. Den faste Tro, hvormed Deres Sjæl er henvendt mod det Evige hisset, udbreder en romantisk Glands over Deres Digte, som de fleste Poeter i vor Tid som oftest savne, hvormegen Dygtighed de ellers i andre Retninger kunne vise. De Øvriges Arbeider ligne Landskaber uden nogen dybere himmelglands, uden Solskin,uden Maaneskin eller Stjerneskjær; men alt dette findes i Deres Digte, det kan ike negtes; og dertil en eiendommelig barnlig og naiv Opfattelse af Livet, som Ingen i vor materialistiske Tid saa let skal gjøre Dem efter.

Jeg selv tør neppe vente nogen Gunst af den evig unge Musa meer; jeg har faaet en Døbeseddel fra Norge, der viser, at jeg er et Aar ældre, end jeg selv troede; næste 12 Mai bliver jeg halvfjerdsindstyve Aar. Det er da vel paa høie Tid for mig at holde op at digte. Jeg føler mig ogsaa just ikke syg, men dog træt paa Legeme og Sjæl. Livets Illusioner ere for mig saa temmelig forsvundne, jeg begjerer ingen Berømmelse meer, men kun Ro. En Spidsrodsgang igjennem Recensenternes Rækker endnu kan jeg ikke undgaae, thi jeg har ingen Venner immellem Bladrecensenterne, men kun Modstandere; men naar den er overstaaet, saa er det forbi. Lethefloden er den deiligste Flod; jo ældre jeg bliver, des mere forelsker jeg mig i den. Lev vel!

Deres trofast hengivne

J. C. Hauch

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost