The Hans Christian Andersen Center

Dato: 24. december 1859
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

317. Til E. Collin.

Basns den 24 December 1859.

Kjre Ven!

Hjertelig Tak fordi De var saa velsignet at skrive strax; vi ere underlige Mennesker og jeg er det isr med de Svingninger mit Sind kan faae baade op i Glde og i Forstemmelse, jeg var ved et Par Ord blevet nedslaaet, saae Verden gjennem et mrkt Glas og Deres Brev, et Par ledende Ord og Forvisningen om en ganske god lille Nd-Skilling som jeg selv har samlet mig, lftede den triste Taage, derfor Tak fordi De ikke lod Dage gaae hen, men som Ven tnkte lidt paa min sregne Natur. De skal ogsaa nu faae en ny Historie for det, naar vi sees*). Hvad ivrigt Pastor Zeuthen angaaer, da var han rigtignok 1833 i Italien hist utaalelig, men siden han kom hjem har han altid vret elskvrdig og deeltagende, ja i de senere Aar, det veed jeg ogsaa fra Ingemann, var han altid en stor Beundrer af min Musa, Dertil finde mig citeret af ham i hvad han har skrevet i Kirketidende, saa at jeg er vis paa hans Yttring var uden at vilde stte mig i ilde Humeur; det syntes jeg at burde udtale for Dem. Fra den i sidste Brev fra mig ligeledes omtalte i Bssemager, fik jeg igaar igjen et Brev, Manden maa vre forstyrret, og jeg antager efter Stiil og saa vidt jeg mindes, Haandskrift, at det er den samme, som jeg paa min Reise i Jylland sidste Sommer fik et Brev fra uden Begyndelse og uden Ende, skrevet paa den hvide Side af et Stykke sort Papirs-Omslag fra en Bog og handlede om Rigsdagen og Barfod, uden mindste Forbindelse med mig; nu handler det sidste Brev om Rigsdag, Claudius Rosenhof og Sprgsmaal hvorfor jeg ikke gifter mig og endelig en Beklagelse over Fiskalen; Manden lover mig snart Fortsttelse og snakker politisk; hvorledes skal man blive fri for et saadant Skriveri? Han nvner sig Jensen eller Jessen, Bssemager paa Vesterbroe, et Par Gange tidligere har jeg faaet nogle lignende uforstaaelige Breve uden Navn, reent Galskab og efter Poststemplet var det Jernbanestationen ved Frederiksberg. Det maa vre en gal Mand, som jevnlig sender mig sine Hjerte-Udgydelser og det er ikke mig muelig at faae Mening ud af hvad han vil og jeg kan dog af Lidt lave Noget sammen. Det var nu nok om den Bssemager.– De skriver om, at det var bedst at jeg tnkte paa at Bestemmelse toges med min Smule Formue, (dersom jeg engang dde), det er Noget jeg i flere Aar srdeles har tnkt paa, ja De veed at De selv og Etatsraad Dahlstrm have underskrevet for mig et saadant Papir, men det er vel rigtigst, idet mindste fr jeg nste Aar flyver ud, at tage Notarius publicus med; derom ville vi tale, jeg gad dog nok helst vide de faae Skillinger, naar jeg der, givne til Nogle, som venligt mdte mig.–Iaften er det Juleaften, her bliver en stille Juul, igaar fik jeg fra Lose & Delbanco den nye Folkecalender med mit Skagen i, nu imorgen kommer paa Juledagen, illustreret Tidende med mit Portrt, af Olrik, det vre min Juleglde, og den er da ikke ringe! Vil De ikke skrive et Par Ord for mig om at erholde Tilladelse til at bre den mig af Kong Maximilian af Bayern tilstillede Maximilian Ordenen, for Kunst og Videnskab, jeg veed ikke Stilen eller hvor det hensendes. Nu –Tak for det gamle Aar, udtal fra mig den390 samme til Deres Kone! hils hende, Louise og Jonas. Underligt er det mig at tnke paa at jeg sidst paa Frederiksborg lste Waldemar Daa, Vinden foer hen!–Nu lev vel!

Deres trofast hengivne

H. C. Andersen.

[I Margen:

] *) Har De nu lst Historien fra Klitterne?

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost