The Hans Christian Andersen Center

Dato: 22. december 1859
Fra: Edvard Collin   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

316. Fra E. Collin.

22 Decbr. 1859.

Jeg vil besvare Deres Brev lige paa Stedet, da De synes at trnge til en Rst herfra.–Naar man er oplagt til at rgre sig, finder man altid en Anledning, ja, man leder endog efter den; dersom De har opsgt Magister Zeuthen, er det intet Under at De har Grund til rgrelse; thi han har jo altid rgret Dem. Den omhandlede Begivenhed, som stter Dem i Bevgelse, er mig ganske vist bekjendt af de andre Blades summariske Referater, men jeg har,–og det gaaer vist de Fleste saaledes'ndash;ikke lst Ordene selv i Rigsdagstidenden; thi fra den ene Side betragtet, er det jo ligegyldigt, hvor hit 2 enestaaende Bondevenner stter Dem som Digter, og fra den anden Side'ndash;den oekonomiske'ndash;har saadant Mundsveir under en frste Behandling af en Finantslov intet at betyde; det maa frst vise sig om Udvalget rrer ved saadanne Detailler i Forslaget. Skeer dette ikke, ere de faldne Yttringer aldeles forsvindende, og De maa vre Venner og Fjender taknemmelig for, at dette Thema ikke er videre behandlet i de andre Blade; thi dette kunde let lede til Undersgelser af Deres private'ndash;oekonomiske'ndash;Forhold, hvilket vilde vre ganske anderledes krnkende, end det at to Folkethingsmnd harmonere med den Bssemager, som nylig skrev Dem til. Altsaa foreslaaer jeg, at Sprgsmaalet, om vi skulle rgre os, opsttes til Foretagelse efter Finantslovens 3die Behandling.

Om Zahle har tnkt paa Cl. Rosenhoff, skal jeg lade vre usagt; denne Conjectur hrer jeg nu frste Gang, men den er ikke gal; thi en politisk sthetiker som Zahle maa aabenbart foretrkke Rosenhoff for Dem. Dersom Rigsdagsmanden H. M. Petersen vidste, at jeg skriver Viser, vilde han, formedelst sin store Interesse for Stempelvsenet, upaatvivlelig foretrkke mig som Digter for Dem.–Men forresten har jeg hrt ymte om, at der tnkes paa at gjre noget for Carl Bernhard; dette har det for sig, at han af sit ringe Annuum (jeg troer 500 R.) maa udrede 300 R. aarlig for at betale sin afdde Broders Gjeld til Statskassen, hvilken han overtog. Endelig maa jeg erindre om, at det ikke kan fordres, at Strrelsen af disse Annua niagtig skal maales efter Digterstrrelsen.–

Dersom De fremdeles skulde trnge til en afleder for Deres private Smaargrelser, som i al Fald ere anteciperede, vil jeg foreslaae Dem at tnke paa Frederiksborg; og dersom det ikke slaaer til, saa er der saameget Andet, som nok kan gjre en dansk Mand bekymret.

Jeg gaaer nu over til det, derfor ieblikket er Dem Hovedsagen'ndash;Deres Penge. Disse staae, som Dem bekjendt, deels 1) hos mig, deels 2) i Obligationer, deels 3) i Sparekassen. Med Hensyn til den Sum der staaer hos mig, da har jeg tnkt paa ved et andet Arrangement af mine egne Pengeforhold, at trkke mig ud deraf og gjre Summen paa anden ligesaa sikker Maade rentebrende for Dem. Herom nrmere. Der vil da samtidig vre Anledning til ikke at beholde meer i Sparekassen 3% end hvad der nskes disponibelt som Contanter. Men dette Arrangement kan meget vel vente til Deres Hjemkomst hertil; thi Grundlaget for det kan De alene have en Mening om, da det meget br afhnge af hvilke Dispositioner De har gjort; jeg antager nemlig, at De har gjort en Disposition, saa at Staten ikke i sin Tid skal arve Dem. Men dette er noget, som forvrigt ikke vedkommer mig.–De eier altsaa:


Capital: 8058 R. hvoraf aarlig:
Capitalsom giver i aarlig Rente
a. hos mig: 2500 R 100 R.
b. Obligat: 1550 R62 R.
c. Sparekassen c. 3600 R 126 R.
d. Contant hos mig 408 R.
288 R.

Da Obligationssummen er nominel, kan Deres Eiendom i contant Pengevrdi anslaaes med en rund Sum til 8000 R.

Efter almindelig Regning kan De heraf, naar det Hele saettes til 4 % Rente, have en aarlig Indtgt af 320 Rdl.


Naar vi til disse320 R.
lgge Deres nuhavende Annuum 600 R.
920 R.
og anstte Deres Musa til Capitalvrdi 10,000 R. som 4 %
Rente og 2 % Amortisation maa give 600 R.
saa taxerer jeg Dem til aarlig 1520 R.

og saa kan De godt vre et heelt Aar borte, uden at rre Deres Capital.

22/12 59.

Deres

E. Collin.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost