The Hans Christian Andersen Center

Dato: 21. december 1859
Fra: H.C. Andersen   Til: Bernhard Severin Ingemann
Sprog: dansk.

Basns ved Skjelskjr den 21 December 1859

Kjre Ven!

hjertelig Tak for de to behagelige Dage jeg tilbragte hos Dem og Deres Kone, jeg vilde endnu bedre have nydt denne Tid havde jeg ikke faaet at vide at Folkethinget ikke vil stille mig mellem vore tusindrigsdalers Poeter; jeg kan ikke ngte at efter at Monrad havde sagt mig at jeg var indstillet gld[e]de mig ved den Behagelighed de fire hundred Rigsdalers Tillg lovede; jeg var da fuldkommen sikkret og tilfreds hvad mit Udkomme angik; jeg kommer vel nok igjennem, men hvad man har, det har man. Ude paa Jernbanen, da jeg forlod Sor, fik jeg et Brev fra Kjbenhavn, een mig ubekjendt Bssemager, skrev mig lidt nsviist til om min Historie fra Klitterne, at det var kun Ulykke paa Ulykke og det vilde man dadle naar det var Johannes Wildt, der havde skrevet det; Mennesket har ikke forstaaet hvorfor disse Ulykker dynge sig sammen og nu endte Brevet med et Digt til Claudius Rosenhoff, hvorfor jeg skulde have det, indseer jeg ikke, uden ved at tnke paa om man i Folkethinget har nvnet ham som den Digter der burde have hvad Monrad indstillede mig til. Ivrigt var det et uforstaaeligt Brev.

Veiret var ellers smukt her til Basns, Solen skinnede, dog da jeg naaede Gaarden kom fra Sen en kold, tyk Taage, saa ddskoid, her er ogsaa meget stille paa Gaarden, og jeg var iaftes lidt forstemt. Idag skinner Solen, Isen ligger langt ud, men jeg seer dog de skumhvide Blger, som vlte sig, det blser en Storm, som om Alarmtrommen gik under mine Vinduer; jeg har slet ikke Lyst til at gaae ud i Dag og al den Friskhed jeg ved Udreisen flte til Digtning er ligesom kuldfrosset ved Tschernings Tryk, men det gaaer nok over, faar jeg i Julegave af vor Herre en ny uventet Digtning, saa lftes jeg igjen og mod den Guldregn, kan vel Folkestemmen hve sig, men ikke henveire. - Hils Wilsters, Boyesens og Zeuthens fra mig. Gld mig ved Julen med et lille Brev. Tak for Deres trofaste Sindelag mod mig! Gud glde og bevare Dem og Deres velsignede Kone.

Hjerteligst

H.C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter

Basns ved Skjelskjr den 21 December 1859

Kjre Ven!

hjertelig Tak for de to behagelige Dage jeg tilbragte hos Dem og Deres Kone, jeg vilde endnu bedre have nydt denne Tid havde jeg ikke faaet at vide at Folkethinget ikke vil stille mig mellem vore tusindrigsdalers Poeter; jeg kan ikke ngte at efter at Monrad havde sagt mig at jeg var indstillet gldede mig ved den Behagelighed de fire hundred Rigsdalers Tillg lovede; jeg var da fuldkommen sikkret og tilfreds hvad mit Udkomme angik; jeg kommer vel nok igjennem, men hvad man har, det har man. Ude paa Jernbanen, da jeg forlod Sor, fik jeg et Brev fra Kjbenhavn, / een mig ubekjendt "Bssemager", skrev mig lidt nsviist til om min Historie fra Klitterne, at det var kun Ulykke paa Ulykke og det vilde man dadle naar det var Johannes Wildt, der havde skrevet det; Mennesket har ikke forstaaet hvorfor disse Ulykker dynge sig sammen og nu endte Brevet med et Digt til "Claudius Rosenhoff", hvorfor jeg skulde have det, indseer jeg ikke, uden ved at tnke paa om man i Folkethinget har nvnet ham som den Digter der burde have hvad Monrad indstillede mig til. Ivrigt var det et uforstaaeligt Brev.

Veiret var ellers smukt her til Basns, Solen skinnede, dog da jeg naaede Gaarden kom fra Sen en kold, tyk Taage, saa ddskoid, her / er ogsaa meget stille paa Gaarden, og jeg var iaftes lidt forstemt. Idag skinner Solen, Isen ligger langt ud, men jeg seer dog de skumhvide Blger, som vlte sig, det blser en Storm, som om Alarmtrommen gik under mine Vinduer; jeg har slet ikke Lyst til at gaae ud i Dag og al den Friskhed jeg ved Udreisen flte til Digtning er ligesom kuldfrosset ved Tschernings Tryk, men det gaaer nok over, faar jeg i Julegave af vor Herre en ny uventet Digtning, saa lftes jeg igjen og mod den Guldregn, kan vel Folkestemmen hve sig, men ikke henveire. - Hils Wilsters, Boyesens og Zeuthens fra mig. Gld mig ved Julen med et lille Brev. Tak for Deres trofaste Sindelag mod mig! Gud glde og bevare Dem og Deres velsignede Kone.

Hjerteligst

H.C. Andersen.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 14, 558-60)