The Hans Christian Andersen Center

Dato: 24. november 1859
Fra: Ilia Fibiger   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Fred.Hosp. den 24. November 1859

Jeg er rigtignok ikke noget Forretningsmenneske, og mine Ideer komme ikke som Deres Mottoer, naar jeg skal bruge dem. Frst noget efter at De var gaaet, faldt det mig ind, om vi ikke helst burde kalde Stykket "Hr. Sonnes Frieri". Jeg vil ndig allerede i Titelen have Opmrksomheden henvendt paaa Svanhild; det synes mig charakteristisk, at hun fra frst af staaer lidt i Skygge, halv overseet af den jordisk skrbelige Ungdom og Friskhed, intil hun, just under Forholdenes Tryk, trder frem og fordunkler denne ved Evighedsungdommens sandere og renere - om end fattigere - Skjr.

Det var Ideen. Forretningssagen, som jeg hver Dag har foresat mig ikke at glemme, var, at jeg vilde bede Dem overlade Rollebestningen aldeles til Theaterdirectionen. Dette skal, har jeg seet af Herz's ugenlige Blad, udtrykkelig anfres ved Indsendelsen.

Og endnu en Ting, hvis det bare ikke er for silde. Jeg kan nsten aldrig forstaae, formaae at skjelne, hvad der i min egen Flelse er for eller imod et Forslag, som pludselig gjres mig. At sige, naar det indeholder noget Rigtigt; er det galt, saa fler jeg det strax. Saaledes Deres Forslag, at tage de forkeerte Ordomstninger bort. De vilde gjre mig en Tjeneste ved at omordne de vrste, dem, der svare til den, De viste mig paa frste Side, kun ikke i den pathetiske Scene melem Svanhild og Sonne i fjerde eller femte - jeg troer nok, femte Akt.

Har De allerede givet en Afskriver Stykket, saa faaer det jo vre. Jeg vil da, sm sdvanligt , trste mig med min Skjbne. Natur ist Schicksal, siger en Digter, som idetmindste engang var meget bermt.

Og saa kun tusinde Taksigelser. Jeg haaber, at De har vret saa artig at svare Kongen af Baiern - var det ikke Baiern - paa hans Skrivelse. Jeg vilde spurgte Dem derom igaar, men saa som der nogle Sandbanker iveien.

Deres taknemlig hengivne

Ilia Fibiger

Skulde De finde, at de Smaating, jeg sendte til Illustreret Tidende, vare for ubetydelige, saa send mig dem endelig tilbage. Jeg troer nok, jeg har noget Bedre, men jeg vil saa ndig ud med det Bedste frst.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost