The Hans Christian Andersen Center

Dato: 16. november 1859
Fra: H.C. Andersen   Til: Maximilian II
Sprog: dansk, tysk.

Kjbenhavn den 16 Novbr. 1859.

Deres Majestt

har forundt mig en gldelig Overraskelse, en lyksalig Dag, ved Deres kongelige Brev og hjertelige Naade mod mig; saaledes at vre erindret af en del, aandfuld Konge rrer mig dybt, lfter mig og bier mit Hjerte taknemmeligt mod Deres Majestt. Den kongelige Skrivelse vil jeg gjemme mellem de kjreste Erindringer; den skal have Plads ved den Hyldeblomst, som Deres Majestt plukkede og gav mig paa den lille i Wallersen, hvor jeg frste Gang nd den Lykke at see og tale med Kong Max. Hvor tidt kalder jeg ikke tilbage i Tanken de for mig lykkelige Dage paa Hohenschwangau!

De sidste Aar have bragt mig megen Lykke: stor, nsten for stor Anerkjendelse i mit Fdreland, og mine Skrifter blive i Udlandet mildt bedmte, hjerteligt modtagne! Gud har tildeelt mig saa uendelig stor Lykke, og jeg erkjender det i dyb Taknemmelighed! - I det lille Danmark er Oplaget af Bger naturligviis ikke stort; men i de sidste Aar trykkes dog af mine Eventyr og Historier fire til fem tusinde Exemplarer; min nyeste Digtning hrer til denne Samling: En Historie fra Klitterne. Hele Sceneriet er et Udbytte af et Besg sidste Sommer i den meest eiendommelige Deel af mit Fdreland: Vestjylland op til Skagen. Naturen er saa usdvanlig her; fra stkystens prgtige Bgeskove, hvor rnen endnu bygger og de sorte Storke boe, kommer man paa udstrakte Lyngheder, hvor Oldtids Kjmpegrave lfte sig i talls Mngde; rkenens Fata Morganaviser her sine Luftbilleder; Vestkysten frembyder grnne Enge og mgtige Sandklitter, der med savtakkede Spidser lfte sig som en Alperkke, et Vrn mod det rullende Hav. Her har jeg tilbragt Sommeren, besgt Landets nordligste Spids: Skagen, hvor Nords og Kattegat brydes mod hinanden, hvor, som i Eventyret om den sovende Skov, Kirken, tilfgen af Flyvesand og overvoxen med Klittjrn og vilde Roser, frembyder et eget Skue med kun Taarnet ragende op af Sandklitten; Byen har ikke Gade eller Strde, Husene ligge, som de kunne, mellem Sandblgerne, og Toug, spndte fra Vragstykke til Vragstykke, vise Veien. Her i denne Natur har jeg Sceneriet for min nyeste Digtning, deri mit Modersmaal udkommer ved Juletid, og, jeg vil haabe, meget snart efter gjengiven paa Tydsk! Hvor lykkeligt, om jeg engang forundes at lse dette for Deres Majestt! Min Lngsel og Tanke er, at Gud lader mig leve og endnu engang komme til Bayern og kunne udtale for Deres Majestt, hvor varmt mit Hjerte slaaer i Taknemmelighed for det dle Kongepar, som har forundt mig, den Fremmede, saa megen Naade. Den hie, hdrende Orden, Deres Majestt forunder mig, vil fornemme mit strke Hjertelag. Den 21 November er inderligt og med Bn til Gud min Tanke hos Dem, hie, dle Konge! Gud glde og velsigne Deres Majestt!

I allerdybeste refrygt

H.C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter

Kopenhagen, 16. Nov. 1859

Euer Majestt

haben mir eine freudige Ueberraschung, einen glcklichen Tag durch Ihren kniglichen und herzliche Gnade fr mich enthaltenden Brief bereitet; auf solche Weise von einem edlen, geistvollen Knig erinnert zu werden, rhrt mich tief, erhebt mich und erfllt mein Herz mit Dank gegen Euer Majestt. Das Knigliche Schreiben werde ich zwischen den theuersten Erinnerungen bewahren; es soll Platz neben der Haideblumen haben, die Euer Majestt pflckten und mir auf der kleinen Insel Wattersee schenkten, wo ich das erste Mal das Glck hatte, Knig Max zu sehen und mit ihm zu sprecehn. Wie oft rufe ich nicht in Gedanken die fr mich glcklichen Tage auf Hohenschwangau zurck!

Die letzten Jahre haben mir viel Glck gebracht: groe, fast zu groe Anerkennungen in meinem Vaterlande und meine Schriften werden im Auslande milde beurtheilt und herzlich aufgenommen! Gott hat mir ja unendlich groes Glck zugetheilt und ich erkenne es in tiefer Dankbarkeit! - In dem kleinen Dnemark ist die Auflage von Bchern natrlicherweise nicht gro, aber whrend der letzten Jahre werden doch meine Mrchen und Geschichten in 4 bis 5000 Exemplaren gedruckt: meine neueste Dichtung gehrt zu dieser Sammlung: "Eine Geschichte von den Dnen". Die ganze Scenerie ist die Ausbeute eines Besuches whrend des letzten Sommers in dem eigenthmlichsten Theil meines Vaterlandes: Westjtland bis hinauf nach Skagen. Die Natur ist hier so ungewhnlich; von den prchtigen Buchenwldern der Ostkste, wo der Adler noch haust und die schwarzen Schwne wohnen gelangt man auf ausgedehnte Haidestrecken, wo Hnengrber in zahlloser Menge sich erheben; die Fata morgana der Wste zeigt hier ihre Luftgebilde; die Westkste weist grne Wiesen und mchtige Sanddnen auf, die sich in zackigen Zpitzen wie eine Alpenreihe erheben, eine Wehr gegen das rollende Meer. Hier habe ich den Sommer verbracht und die nrdlichste Spitze des Landes Skagen besucht, wo die Nordsee und das Kattegat sich an einander brechen; wo wie im Mrchen von dem schlafenden Walde die Kirche vom Flugsand verweht und mit Dnendornen und wilden Rosen berwachsen, eine eigenthmliche Schau darbietet und nur der Thurm aus dem Sande hervorragt; der Ort besitzt keine Strae oder Gasse, die Huser liegen zerstreut zwischen den Sandwogen und Taue, die von Wrackstck zu Wrackstck ausgespannt sind, zeigen den Weg. Hier in dieser Natur habe ich die Scenerie meiner neuesten Dichtung geholt, welche in meiner Muttersprache zur Weihnachtszeit erscheinen wird, und ich will hoffen, sehr bald ins Deutsche bertragen werden drfte. Wie glcklich wre ich, wenn es mir einst vergnnt wre, diese Dichtung Euer Majestt vorlesen zu drfen! Meine Sehnsucht und mein Gedanke ist, da Gott mich leben und mich noch einmal nach Baiern kommen lassen mge, um vor Euer Majestt aussprechen zu knnen, wie warm mein Herz in Dankbarkeit fr das edele Knigspaar schlgt, das mir, dem Fremden, so viel Gnade erwies. Der Hohe, mich ehrende orden, den Euer Majestat mir verliehen haben,w ird meinen starken Herzschlag vernehmen. Am 21. November ist mit Gebeten zu Gott mein innigster Gedanke bei Ihnen, hoher edler Knig! Gott erfreue und segne Euer Majestt!

In allertiefster Ehrfurcht

H. C. Andersen

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter

[Kladde:] til Kongen af Bayern

Deres Majestt

har forundt mig en gldelig Overraskelse, en lyksalig Dag, ved Deres kongelige Brev og hjertelige Naade mod mig, saaledes at vre erindret af en del, aandfuld Konge rrer mig dybt, lfter mig og bier mit Hjerte taknemmeligt mod Deres Majestt [overstr: hvor ofte erindrer jeg ikke de]. Den kongelige Skrivelse vil jeg gjemme mellem de kjreste Erindringer; den skal have Plads ved den Hyldeblomst, som Deres Majestt [overstr: gav] plukkede og gav mig paa den lille i Wallersen, hvor jeg frste Gang nd den Lykke at see og tale med Kong Max, hvortidt kalder jeg ikke tilbage i Tanken de for mig lykkelige Dage paa Hohenschwangau!

De sidste Aar have bragt mig megen Lykke: stor, nsten for stor Anerkjendelse i mit Fdreland, og mine Skrifter blive i Udlandet mildt dmt, hjerteligt modtagne! Gud har tildeelt mig saa uendelig stor Lykke, og jeg [fler rettet til:] erkjender det i dyb Taknemmelighed! I det lille Danmark er Oplaget af Bger naturligviis ikke stort; men i de sidste Aar trykkes af mine Eventyr og Historier dog fire til fem tusinde Exemplarer; min nyeste Digtning hrer til [overstr: en saadan S] denne Samling: en Historie fra Klitterne. Hele Sceneriet er et Udbytte af et Besg sidste Sommer i den meest eiendommelige Deel af mit Fdreland: Vestjylland op til Skagen. Naturen er saa usdvanlig / her. Fra stkystens prgtige Bgeskove, hvor [overstr: dybe Indser] rnen endnu bygger og de sorte Storke boe, kommer man paa udstrakte Lyngheder, hvor Oldtids Kjmpegrave lfte sig i talls Mngde; rkenens Fata-Morgana, viser her sine Luftbilleder; [overstr: hele] Vestkysten [overstr: er derimod et rken] frembyder grnne Enge og ud mod Havet mgtige Sandklitter, der med savtakkede Spidser lfte sig som en Alperkke et Vrn mod det rullende Hav, her [overstr: og] har jeg tilbragt Sommeren, besgt Landets nordligste Spidse Skagen, hvor Nordse og Kattegat brydes mod hinanden, hvor som i Eventyret om den sovende Skov, Kirken tilfyget af Flyvesand og overvoxet med Klittjrn og vilde Roser, frembyder et eget Skue, kun Taarnet rager op af Sandklitten; Byen har ikke Gade eller Strde, Husene ligge som de kunde mellem Sandblgerne, og Toug spndte fra Vragstykke til Vragstykke viser Veien, her i denne Natur har jeg Sceneriet for min nyeste Digtning, der i mit Modersmaal udkommer ved Juletid og jeg vil haabe meget snart efter gjengivet paa Tydsk! hvor lykkeligt [overstr: vil jeg vre], om jeg engang forundes at lse dette for Deres Majestt! min Lngsel og Tanke er, at Gud lader mig leve og endnu engang komme til [overstr: Mnchen] Bayern og kunde udtale for Deres Majestt hvor varmt mit Hjerte slaaer i Taknemlighed for det dle Kongepar, som har forundt mig, den Fremmede, saa megen Naade. Den hie, hdrende Orden, Deres Majestt forunder mig, vil fornemme mit [hengi rettet til:] strke Hjerteslag. Den 21 November er inderlig og med Bn til Gud [overstr: hos Deres Majestter] min Tanke hos Dem, hie, dle Konge! Gud glde og velsigne Deres Majestt!

I allerdybeste refrygt

A.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 14, 759-60)