The Hans Christian Andersen Center

Du har sgt p: +Andersens +Hus

G til frste fund  Tilbage til sgeresultaterne

Dato: 3. juni 1836
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Wulff
Sprog: dansk.

Nestved den 3 Juni 1836.

Gid dette mit Brev maa trffe Dem, Deres Broder og Fader, noget roligere, end da jeg forlod Dem: Deres Smerte har inderlig bedrvet mig, Gud veed hvorledes det staaer til naar dette kommer, dog - Alt gaaer jo her i Verden til det Bedste. Jeg vil i mit Brev heller rive Dem ud fra Hjemmet, fortlle Dem om min Reise her Syd paa; det var jo den frste Juni, Skjrsommer, kalde vi denne Maaned, ja den var skjrende, en Vind iiskold, uforfalsket, som den kom fra Siberiens Issletter. Jeg havde to Frakker og en Sloprok paa, aligevel syntes jeg kun at vre draperet med Flor. Rundt om var Alt grnt, men jeg syntes, at det var en Slags ien-Forblindelse, det skulde synes Sommer, men min Forstand og Flelse sagde mig det tydeligt, Det er Vinter, klart Frostveir! Kjgebugt saae ud, som det var opfyldt med hvide Svaner, det skummede og brummede. Siden blev Egnen noget triveligere og hele Dagvognens Bestning svrmede over noget Rapssd der stod i Blomster! Naar bare Vor Herre vilde give noget Regn! Det seer ynkelig ud for Landmanden! Denne vor egentlige Nationalsang blev istemmet. Ved Solens Undergang, som der staaer i de jydske Lsefrugter,805 naar man faaer en Oversttelse fra Tydsk, indtraf jeg i Nestved, en By, som synes syet sammen af alle de Gyder og Strder man kan have skaaret af de andre Provindsbyer, naar de saae alt for gale ud. Brolgningen mindede mig om den appiske Vei, hvor den har givet sig. Deres Tante Fru Wulff, Oluffa og min norske Tarantel, Julie Schouboe806 var her i Besg. Alle bade mig paa det indstndigste at hilse Dem. Julie er blevet en Deel feed, men meget mere vakker, hun seer paa mig med store ine, er begeistret for Improvisatoren og det er meget nr ved en Forsonings Scene, i det mindste har jeg nu tilgivet og alt udbredt Armene. Voila, ma belle! Igaar blev der spadseret, med Vinterti, Blsten havde nr knkket mig i mit interessanteste Standpunkt. Suseaaen er smuk, har et Vandfald, saa stort, som det ved Dresden i plauensche Grund. Den eneste mrkelige Person her i Byen, er en Hund, som har Pension af Postkassen, 16 Rdlr om Aaret, han har i sin Ungdom da engang Postskken med en betydelig Sum faldt af Vognen, roligt blevet tilbage og passet paa. Den har frit Hundetegn og da dens Herre dde, var der Rift om at faae Pensionisten i Kost.

Om nogle Dage reiser jeg til Sor807 og derfra til Fyen, skriv mig da endelig et Brev til, naar De addresserer det med mit Navn til: Madam K, M, Iversen808 da faaer jeg det, selv om jeg skulde vre borte paa een af de fynske Herregaarde. Hils dem Alle hjemme paa det kjrligste! gid jeg maa faae et Brev gldeligere, end jeg, efter Deres sidste srgelige Stemning tr haabe. - Stof til en ny Bog809 vil jeg vist samle paa den lille Udflugt, dog ikke saameget udenfra, som indenfra. Jeg har givet Dem Italien og Danmark, nu vil jeg give Dem min Sjle/Verden. Lev ret vel og tnk paa

Deres broderlige H. C. Andersen.

[Udskrift]

Til Frken Henriette Wulff Scadetacademiet i Kjbenhavn frit.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus