The Hans Christian Andersen Center

Du har sgt p: +Andersens +Hus

G til frste fund  Tilbage til sgeresultaterne

Dato: 5. oktober 1859
Fra: Jonna Stampe, f. Drewsen   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Christinelund d. 5te October (1859 ?)

Hvor var det smukt af Dem, min kjre, trofaste Ven! at skrive til mig. Mine Venner have vret gode og kjrlige imod mig i min Sorg og grdt med mig; men Sorgen eller rettere Savnet bliver dog hos mig, det viger ikke saa let; maatte det dog knytte mig nrmere til Himlen og til lEam, hvis Villie altid er Kjrlighed!

Jeg har med stor Glde baade lst i Deres Breve og hrt af Fader om Deres Reise i Jylland. Det har gldet mig saa meget at De fik saa varm en Paaskjnnelse i Deres eget Land og fik saamange gode Indtryk af Deres Landsmnd, og det har forniet mig at tnke paa, at vi nu faae Deres rige Skildringer af Jyllands Egne, saa vi der ikke have seet dem, kunne faae et fyldigt Indtryk af dem. Ogsaa i Udlandet vil man gjennem Deres Rst faae mere Sands for Danmark og faae Bekrftelse paa, hvad man ndigt vil troe "daraussen" at Befolkningen i sin Kjrne er rigtig gte dansk. Jeg glder mig uhyre meget til de nye Skatte, der vil flyde fra Deres Pen.

Hvor jeg nsker Dem at De maa fle Dem rigtig hyggelig i det lille Hjem De nu indretter Dem i Nyhavn; gid Deres Helbred maatte vre god i Vinter og gid De maa gaae en ret fornielig Vinter imde og have Glde af Deres Venner. Jeg fler saa tydeligt at vi alle have Forpligtelser imod Dem, alle vi som ere Deres Venner. De har ingen Slgt og har ikke fundet for godt at skabe Dem en Familie, vi ere altsaa baade Slgt og Venner forenede; og den Forstaaelse, som det stundom kan skorte paa selv i det bedste Venskab, Forstaaelsen af vor Eiendommelighed og smaae Egenheder, den br vi yde dem, saaledes som kun ens Slgt kan yde En den. Jeg veed at jeg holder saaledes af Dem som om De var min fdte Slgtning, at jeg forstaaer Dem, som om Noget af den samme Eiendommelighed pulserede med i mit Blod; Deres Vel bringer mig Glde, Deres Vee gjr mig ondt, Jeg har aldrig Flelsen af at jeg i aandelig Henseende kan vre Dem Noget, dertil fler jeg mig for ringe; men jeg troer at jeg er Dem saadan en god paalidelig Ven, som det gjr Dem godt at tnke paa, naar Verden seer lidt mrk ud for Dem, og som De veed vil glde sig med Dem naar De er glad. Det er mig en kjr Tanke, at jeg har denne Plads i Deres Liv, om det nu ikke er en iinefaldende Plads, mit Hjerte glder sig ved den. Kunde jeg engang have den Glde at De fik et rigtig godt og smukt Indtryk af vort Hjem og vort Hjemliv, at De saae, at Guds Velsignelse har hvilet over den Forbindelse, som De gldede Dem saameget over blev til mellem Henrik og mig, saa vilde jeg stte stor Priis derpaa. Om De og Henrik end ikke sympathisere som i gamle Dage, saa have de dog et venligt Sindelag for hinanden. Og Brnene er gode og glade, dem vilde De nok holde af.

Maaskee en Skjrsommertid, naar Moder eller en anden god Ven var herude, kunde lokke Dem herud.

Lev vel, kjre Andersen! endnu engang, tak for Deres Troskab imod mig, Gud glde Dem.

Deres hengivne Jonna.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus