The Hans Christian Andersen Center

Dato: 30. september 1859
Fra: H.C. Andersen   Til: Jonna Stampe, f. Drewsen
Sprog: dansk.

Basns den 30 Sept 1859

Kjre Jonna!

Meget har jeg tnkt paa Dig og dit Hjem i den sidste Tid, forstaaet hvor bitterligt det maa have vret dog at slippe for den lille Pige, som Gud tog til sig. Jeg skrev ikke den Gang, Du fik Breve vist fra Mange i Familien og Du havde dine Forldre hos Dig; nu ere de reist bort, Du, din Mand og Brnene ere i Eders sdvanlige Dag-Liv og jeg vil da paa Papiret tale lidt med Dig, mundtligt bliver det saa sjldent. Da jeg fra min jydske Reise kom til Kjbenhavn havde min Vertinde, der laae syg, taget mit Sovevrelse, jeg havde saaledes kun een Stue, flte mig der uhyggelig og forstyrret ved at man talte tt ved, jeg reiste derfor herud paa Landet, hvor jeg dog kun bliver til Torsdag Middag, da haaber / jeg ved min Hjemkomst at finde min lille Leilighed udvidet og forskjnnet; jeg har leiet den hele Etage, den er kun tre Vrelser og et Brndekammer, jeg har faaet malede Vgge, Tpper paa Gulvene og den ene Dr bort og hngt et Gardin for, jeg tnker der skal blive hyggeligt og at jeg saaledes faaer mere Lyst til at sidde hjemme og altsaa bestille endnu mere, end fr. Fra Jylland har jeg kun hjembragt en Sang til Jyllands Priis, men i disse Dage, herpaa Basns, har jeg fuldendt en Skildring af Skagen, denne Danmarks Afkrog, rkenlandet med Byen uden Gade og Strde. Jeg har i Tanke "en Historie" fra Klitterne, og mange Sagn og Indtryk derfra ligge gjemte i min Erindring. Hils kjrligt din Mand fra mig og dine Smaapiger, jeg tnker / saa ofte paa Eder, paa gamle Tider da vi oftere mdtes og talte sammen. Jeg er i disse Dage lidende af Tandpine, den jeg nu i over ti Aar havde vret fri for. Jeg tnkte dog at naar man mistede sine tnder skulde man vre fri for Spgeriet af dem, men de gaae iegjen og kime i Nervetraadene saa det er en Gru.

Din Fader har jo fortalt, i tidligere Breve, hvorledes jeg fli om i Jylland, hvor gte dansk og eiendommeligt jeg fandt dette land og hvor magelst hjerteligt man overalt modtog mig, tidt kom Taarer i mine ine ved al den velmeente Tak og Kjrlighed man viiste Digteren. Ogsaa Paludan-Mller har vret paa Skagen iaar, gid han vilde nedskrive sit Indtryk derfra. Lev nu vel! Gud glde og bevare Dig og din Kreds.

Med trofast Hengivenhed

H. C. Andersen

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 6, 143-45)