The Hans Christian Andersen Center

Dato: 22. august 1859
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

314 Til E. Collin.

Aalborg den 22 August 1859.

Kjre Ven!

Iaftes kom jeg fra Frederikshavn her til Aalborg og fandt mellem en Deel andre Breve til mig, som Dahlstrms havde opbevaret, Deres, dateret den 12 August, det er saaledes temmeligt seent kommet mig i Hnderne og De vil see, at om jeg ogsaa havde god388 Villie dertil, ikke var syg, som Tilfldet endnu er, og at jeg uden videre for at fie Casino, vilde kaste alle Reise-Indtryk tilside for at arbejde for Casino-theatret, jeg ikke kan; vil De sige Vedkommende det, sige at jeg frst nu har faaet Brevet, og at jeg nu alfor seent faaer det at vide, man kunde jo have bedet mig derom langt tidligere, nu er det umueligt! var det sagt mig ved Afreisen da skulde jeg med Fornielse have gjort det.–Det er ret kjedeligt hvorledes den skarpe Vestenvind, Opholdet her, har medtaget mig; en Forkjlelse jeg fik ved Huusby Klitterne gik jeg med i over fem Uger, nu, netop Aftenen fr jeg fra Frederikshavn vilde til Skagen brd den ud i en saa voldsom Sved, i Feber og Mathed at jeg maatte tre Dage blive inde! men jeg var hos en hist elskvrdig Familie i Frederikshavn Overauditeur Uldalls, der i en Grad pleiede mig, srgede for mig, som der aldrig fr er blevet; jeg flte mig nogenlunde bedre om Onsdagen (den 17) og med den unge Hr Uldall, som jeg indbd at flge med mig reiste jeg, temmelig ngstelig til Skagen, det er et hist interessant Sted; Reisen derop gjorde vi under de heldigste Omstndigheder, det var Lavvande og i fem Timer, paa en lille aaben Vogn, altid ude i Brndingen af Kattegattet naaede vi derop, Reisen hjem derimod brugte vi otte Timer til, da vi idelig kjrte inde i Klitterne, Sen gik for hit til at kjre i den; det var flere Steder som i Africas rken, kun det hvide dybe, fine Sand, Solen brndte, mit Blod brndte, Mile vidt var ikke en Bolig, jeg tnkte tidt paa her er ingen Hjlp naar jeg nu segner. Skagen selv fortller jeg om i et Brev til Etatsraad Drevsen, det lser De nok, det er den ejendommeligste By jeg endnu har seet, Gaderne ere antydede ved Snore. Igaar morges kjrte jeg fra Frederikshavn over Sby, Gad ventede mig der, men jeg flte mig for angrebet til at gjre nye Bekjendtskaber, selv laae han ogsaa syg, et daarligt Been, saa jeg kunde undskylde mig, imidlertid hrte Folk i de 10 Minutter jeg var i Sby, at jeg var der og jeg fik venlige Indbydelser, magelst hjerteligt har man modtaget mig i hele Nordjylland, Noget har De vel lst derom, men bedre kan jeg engang fortlle Dem det. Iaftes naaede jeg Nrre-Sundby, da jeg var i Baaden, sprang en tyk Mand ogsaa derud, men han faldt og stdte mig med sin ene Haand lige ind i Brystet paa Venstre Side, saa jeg flte Smerte derved og har endnu et Tryk der, som gjr mig ngstelig; jeg har i nat flt mig noget febril, og har det ikke godt, men nu bliver jeg her i Aalborg til paa Torsdag-Aften, saa bliver det vel bedre. Ude paa Skagens Pynt, fandt jeg et Fugleg, Byfogeden paa Skagen blste det ud for mig, et Stykke er gaaet lst af det, men nu har jeg fyldt det med Bomuld for at bringe det til Jonas! hils ham, ligesom Louise og Deres kjre Kone.–

Lev vel! Deres trofaste Ven

H. C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter