The Hans Christian Andersen Center

Dato: 2. april 1836
Fra: Henriette Hanck   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Odense d. 2den April 1836.

Idag paa Deres Fdselsdag maa jeg dog, skjnt Tiden er mig lidt knap, bringe Dem min og mines Lyknskning! Gud veed om mine nsker vilde bringe Lykke, jeg maa hellere indskrnke mig til at haabe Held for Deres egne, at De ret tilfreds tilbringer denne Dag i Deres Kjres Kreds glder jeg mig til, ja venter endog at De idag ikke ganske glemmer de fyenske Venner, som dog maaskee kunde fortjene at tage lidt af den Plads op i Deres Erindring som De ikke have i Deres - Almanak! - Af Bladene har jeg seet at Deres Roman89 nu snart kan ventes hvad der efter den Beregning De i Deres sidste Brev gjorde, har overrasket mig, hvor jeg glder mig til at lse den; men naar det skeer - begynder jeg den forfra! - Det fornjer mig at Indholdet af den store Kuffert, som De saa ndvendig for 14 Dage maa medbringe meest kommer til at indeholde Kobbere og Bger, saa kan dog Tiden lettere gaae for Dem her, det er da ogsaa godt, at Markedet falder ind i de Dage og Sstrenes Ferier! men - nu har jeg nok vret ret uartig - Skal vi lege at De er vred? - For Alvor maae De ikke vre det jeg kan ikke ret lnge bre Nogens Vrede, og mindst de Menneskers hvis Venskab og Godhed jeg stter Priis paa. Bgerne og Kobberne komme dog med ikke sandt? ellers straffer De ikke allene mig men ogsaa Alle de andre for min Ondskab, den Vitz med Kufferten er allene min egen kloge Opfindelse; - men alvorlig talt paa Reisen er en stor Kuffert dog virkelig en gene, dog da De jo som jeg hrer har lovet at tilbringe 6 Uger paa Lykkesholm, saa kan De vel ikke have den mindre? Det Sted maa have noget meget tiltrkkende ved sig, siden det saa lnge kan fngsle vor ellers saa rastlse Ven Andersen. - At Fader med Fornjelse tegner de smaae Udsigter De nsker tr jeg paa hans Vegne nok love, naar De kommer herover kan De selv bedst betegne ham dem, skjndt jeg i flere Aar har gaaet i Skole i Falbes Gaard og kjender Beliggenheden deromkring temmelig nje kan jeg dog ikke ret tnke mig, hvad det er for et Stykke Have De omtaler; det lille Sted med Vandrenden derimod hvor De har tilbragt Deres Barndom faldt mig strax i jnene, da jeg paa en af de faae smukke Dage vi have havt, paa en Spadseretour gik det forbi. Naar det blot var paa Solsiden faldt mig dengang ind, kunde jeg faae Lyst til paa mine gamle Dage at leie det (kjbe faaer jeg sagtens ikke Raad til) og saa leve af at fremvise de Vrelser, hvori Digteren H. C. Andersen har sunget sine frste Toner, ja jeg beregnede endog, saa nogenlunde strk i Regning er jeg just ikke, hvor stort et Tab det var, at der ikke fandtes et Tr udenfor Huset der som Shakespeares Morbrtr kunde lade sig udstykke! Var det ikke at tnke paa Fremtiden? Fr. Selchier og flere af mine njeste Venner siger ogsaa at jeg er blevet saa kjedelig fornuftig paa de sidste Par Aar. - Hauchs Guldmager havde jeg netop lst kort fr jeg fik Deres Brev, min Mening om den stemmer ganske med Deres, jeg kjeder mig blandt alle de Gulddynger og fler mig uhyggelig stemt i et Selskab hvori en saa ond Aand som Veronika spger, at en Pige som Manon kunde forlade sin Faders Huus for at flge en fremmed Eventyrer hun aldrig fr har sent, finder jeg hjst unaturligt, Freisleben er den eneste Karakter i Bogen som ret interesserede mig, hans Dd finder jeg meget smuk, saavel som et Kapitel paa Vandet der ogsaa greb mig. - Lamartines Reise i Orienten90 har jeg endnu ikke kunnet faa fat paa som gjr mig ondt da han er en af de nulevende franske Digtere jeg ynder meest, sandt er det jo rigtignok at hans Hjertes Fugl som oftest kun sidder paa de samme Grene. Hans Lyre har kun tre Strenge: Gud Naturen og Menneskeheden, alligevel veed han at give dem en saa sd, afvexlende Klang at det maa fortrylle Alle! - Berggreens Udfald mod Dem har jeg ikke lst, var der mere, end hvad De andfrer i Kjb-s Posten, deres Svar finder jeg srdeles godt, hvad kan det skade at det er beskedent - Har De i Hempels Avis lst hvor afskyeligt hans Hjertensven Hansen tog fat paa Fader, og Faders Svar i den iversenske? Hvis Hansen som Menneske andensteds havde vret saa bekjendt for sine private Bedragerier og vrige slette Opfrsel som han er her, havde Fader nok slet intet svaret; men i Hovedstaden kjender man ham jo kun af hans Veisag hvori han vel i Hovedsagen har Ret, endskjndt ikke Iver for den gode Sag; men personlig Uvillie mod Recke91 , har bragt ham til at stride for den, hvad der endnu er det elndigste af det Hele er at han ikke engang skal skrive sine Klager selv, men lader dem opstte af en Broder til Algreen Ussing92 som er i hans Huus og for nogle Aar siden redigerede Hempels Avis. Dog nok herom, Gudskeelov at Fader slet ikke har rgret sig over det Hele, alligevel er jeg dog glad ved skjndt det jo for os [ ] i pekunir Henseende at Fader ikke ret lnge mere skal vre Redacteur. Petersen93 har malt ham i denne Tid, alle Mennesker finde det saa ligt, Trkkene ere der ogsaa; men skjndt jeg godt kan see at Fader slet ikke er smuk, saa synes jeg dog at der er noget ret genialsk i hans for hans Familie saa kjre Trk som Portraitet ikke har, nu er Deres nok frdigt, er De fornjet dermed? Naar Kobberet kommer her til Huset skal det nok faae en god Plads! Levvel gode Andersen.

Hilsen og Venskab fra Alle ved Deres ssterlig hengivne Henriette H.

Det er falden mig ind at det vist er ret uforsigtigt af mig hvad jeg har skrevet Dem om Hansens skjnt det er temmelig almindelig bekjendt her i Byen, jeg veed jo nok at De er forsigtig med deres Breve; men gjr mig dog den Tjeneste strax at brnde dette naar De har lst det! - Abrahamsen var hos Fader i Sndags; men vi Fruentimmere vare alle inde hos Bedstemor, jeg vilde dog gjerne have seet om han lignede sin Sster.

De har ret et slemt Veir paa Deres Fdselsdag, det er kjedeligt, forrige Aar var det en saa smuk Dag! - Levvel!

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost