The Hans Christian Andersen Center

Dato: 11. juli 1859
Fra: H.C. Andersen   Til: Bernhard Severin Ingemann
Sprog: dansk.

Nrre-Vosborg.

mellem Holstebro og Ringkjbing

den 11 Juli 1859.

Kjre Ven!

Henved fjorten Dage blev jeg paa det smukke Silkeborg og reiste saa i Mandags her Vesterpaa; jeg tnkte mig, at jeg kom i de og nsten ubeboede Egne og finder overalt dyrkede Marker, smukke Haver op til Prstegaardene, hvor Hyld og Roser blomstre, her er meget beboet og et prgtigt Folkefrd. Nrre-Vosborg, Etatsraad Tangs Fdrehuus, er en rigtig gammel Gaard med dybe Grave og hie Volde, og det endog i stor Udstrkning, Capellet er forandret til Gjestevrelse, her sover jeg, en hvid Dame viser sig paa dette Sted, men hun har ikke endnu besgt mig, hun veed vel at jeg lider Spg, men ikke Spgeri. I Onsdags, den 6te, feiredes her paa Gaarden Fredericiaslaget, sex Bnderkarle, som have vret med, vare inde hos os hele Aftenen, vi spiiste, drak og holdt Taler; Danebrogen vaiede og da man bad mig om at lse et Eventyr lste jeg det om Holger Danske. Tang ynder smukt og meget Bondestanden og denne have vi besgt, rige, pyntelige Gaarde, Kjkkenerne saae ud som de vare et Dukkeskab og hele Loftet var skjult ved et Mosaik af Skinker og Plser. De gode Mennesker overvldede mig med Kage, Sylteti og Drikkevarer, de bd Snaps, flere Slags Viin, Theevands Kngt og Liqueurer og da jeg, naturligviis kun kunde nippe til al den Overfldighed, kom de med Chokolade den kunde jeg vel drikke! sagde de og saa kom der gammelt l ovenpaa. De meente det saa godt. - I forgaars kjrte vi til Huusby Klitterne, tre Mile herfra, vi vare flere Vogne, alle med Danebrogs Flag, disse plantedes paa Klitterne, et Telt blev reist, Havet rullede og vi sang danske Sange. Ikke mere end to Bsse skud fra de de Klitter ligger Huusby Prstegaard, med store lyse Stuer, Bibliothek og Portrtter, (der, ligesom her paa Vosborg og det i Stuen foran hvor jeg sover, hnger Deres Portrt) her var dertil en Have med mgtige Trer, ttte Gange og en Mylder af Roser. Vinden har imidlertid i disse Dage vret saa skarp at den nsten har taget Huden af mit Ansigt, isr af Nsen; Vinden blser bidende kold. Igaar var her til Fest for mig stort Selskab, over 100 Mennesker, meest af Bondestanden, vi drak Thee i Haven og sad siden til Bords ud paa Natten, hvor der ret ld Sange og Taler. Pastor Ingerslev med Kone og begge sine Brn vare med, han talte meget til mig om Dem og Deres Kone, bad mig sige Dem at De daglig var i hans Tanke. Han seer uforandret ud; i Dag skal jeg over at see hans Prstegaard, der ligger kun 1/4 Miil herfra. Om et Par Dage tages ud til Bovbjerg for igjen at hilse paa Havet og nste Lverdag mener jeg at skulle gaae med Dampskib fra Lemvig til Thisted. Glder De mig med Brev, vil De da sende samme til Aalborg hvorhen jeg gaaer og bliver en kort Tid hos rsteds Svigersn Etatsraad Dahlstrm; der trffer jeg sammen med Enken Fru rsted og Mathilde. - Siden gaaer jeg op til Brglum-Kloster og maaskee til Skagen. Veiret er godt, men meget koldt, Vinden generer mig og jeg maa altid kjre indpakket, som ved Vintertid. At De og Deres Kone er vel vil jeg haabe og Meget vil jeg vist kunde fortlle Dem herovre fra Vestkysten, naar vi igjen mdes; Deres Portrt seer jeg rundt om og Deres Bger naturligviis ligesaa. - Her er i Huset fem Dttre, den yngste er et stakkels Idiot-Barn, men hun har strax med megen Tillid sluttet sig til mig og sagt de Andre, at jeg maa gjerne komme her igjen, noget hun ellers sjlden siger. Alle Folk her i Egnen ville gjerne have Dem, kjre Ven, herover, Noget der rimeligviis ikke bliver noget af, men hjertelig velkommen vilde De vre. Det er et sundt, prgtigt Folkefrd, Bnder med Dannelse og Lyst til at vide og forstaae. At Landet engang bliver et Korn- og Skovland, og det nok saa stolt, er jeg forvisset om, og nsker ret at de, her Vesterpaa, maa faae en Jernbane. - Mange Sagn har jeg alt hrt. Her i Kjelderen er det at Taterqvinden Langemargrethe sad, hun havde revet Fosteret ud af fem frugtsommelige Koner, for at spise det varme Barnehjerte og meente at naar hun havde dt det syvende, da kunde hun gjre sig usynlig, Andre sige, at da meente hun at kunne flyve. I Dag tuder Vinden som ved Efteraarstid men den suser for strkt til at vi da kunne hre Havet. Bring Deres Kone min hjerteligste kjrlige Hilsen, ligesom Hilsener til Wilsters, Zeuthens, Boyesens &. Deres inderligt hengivne

H.C. Andersen

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter

Nrre-Vosborg.

mellem Holstebro og Ringkjbing

den 11 Juli 1859.

Kjre Ven!

Henved fjorten Dage blev jeg paa det smukke Silkeborg og reiste saa i Mandags her Vesterpaa; jeg tnkte mig, at jeg kom i de og nsten ubeboede Egne og finder overalt dyrkede Marker, smukke Haver op til Prstegaarden, hvor Hyld og Roser blomstre, her er meget beboet og et prgtigt Folkefrd. Nrre-Vosborg, Etatsraad Tangs Fdrehuus, er en rigtig gammel Gaard med dybe Grave og hie Volde, og det endog i stor Udstrkning, Capellet er forandret til Gjestevrelse, her sover jeg, en hvid Dame viser sig paa dette Sted, men hun har ikke endnu besgt mig, hun veed vel at jeg lider Spg, men ikke Spgeri. I Onsdags, den 6te, feiredes her paa Gaarden Fredericiaslaget, sex Bnderkarle, som have vret med, vare inde hos os hele Aftenen, vi spiiste, drak og holdt Taler; Danebrogen vaiede og da man bad mig om at lse et Eventyr lste jeg det om "Holger Danske". Tang ynder smukt og meget Bondestanden og denne have vi besgt, / rige, pyntelige Gaarde, Kjkkenerne saae ud som de vare et Dukkeskab og hele Loftet var skjult ved et Mosaik af Skinker og Plser. De gode Mennesker overvldede mig med Kage, Sylteti og Drikkevarer, de bd Snaps, flere Slags Viin, Theevands Kngt og Liqueurer og da jeg, naturligviis kun kunde nippe til al den Overfldighed, kom de med Chokolade "den kunde jeg vel drikke!" sagde de og saa kom der gammelt l ovenpaa. De meente det saa godt. - I forgaars kjrte vi til Huusby Klitterne, tre Mile herfra, vi vare flere Vogne, alle med Danebrogs Flag, disse plantedes paa Klitterne, et Telt blev reist, Havet rullede og vi sang danske Sange. Ikke mere end to Bsseskud fra de de Klitter ligger Huusby Prstegaard, med store lyse Stuer, Bibliothek og Portrtter, (der, ligesom her paa Vosborg og det i Stuen foran hvor jeg sover, hnger Deres Portrt) her var dertil en Have med mgtige Trer, ttte Gange og en Mylder af Roser. Vinden har imidlertid i disse Dage vret saa skarp at den nsten har taget Huden af mit Ansigt, isr af Nsen; Vinden blser bidende kold. Igaar var her til Fest for mig stort Selskab, over 100 Mennesker, meest af Bondestanden, vi drak Thee i Haven og sad siden til Bords ud paa Natten, hvor der ret ld Sange og Taler. Pastor / Ingerslev med Kone og begge sine Brn vare med, han talte meget til mig om Dem og Deres Kone, bad mig sige Dem at De daglig var i hans Tanke. Han seer uforandret ud; i Dag skal jeg over at see hans Prstegaard, der ligger kun 1/4 Miil herfra. Om et Par Dage tages ud til Bovbjerg for igjen at hilse paa Havet og nste Lverdag mener jeg at skulle gaae med Dampskib fra Lemvig til Thisted. Glder De mig med Brev, vil De da sende samme til Aalborg hvorhen jeg gaaer og bliver en kort Tid hos rsteds Svigersn Etatsraad Dahlstrm; der trffer jeg sammen med Enken Fru rsted og Mathilde. - Siden gaaer jeg op til Brglum-Kloster og maaskee til Skagen. Veiret er godt, men meget koldt, Vinden generer mig og jeg maa altid kjre indpakket, som ved Vintertid. At De og Deres Kone er vel vil jeg haabe og Meget vil jeg vist kunde fortlle Dem herovre fra Vestkysten, naar vi igjen mdes; Deres Portrt seer jeg rundt om og Deres Bger naturligviis ligesaa. - Her er i Huset fem Dttre, den yngste er et stakkels Idiot-Barn, men hun har strax med megen Tillid sluttet sig til mig og sagt de Andre, at jeg maa gjerne komme her igjen, noget hun ellers sjlden siger. / Alle Folk her i Egnen ville gjerne have Dem, kjre Ven, herover, Noget der rimeligviis ikke bliver noget af, men hjertelig velkommen vilde De vre. Det er et sundt, prgtigt Folkefrd, Bnder med Dannelse og Lyst til at vide og forstaae. At Landet engang bliver et Korn- og Skovland, og det nok saa stolt, er jeg forvisset om, og nsker ret at de, her Vesterpaa, maa faae en Jernbane. - Mange Sagn har jeg alt hrt. Her i Kjelderen er det at Taterqvinden "Langemargrethe" sad, hun havde revet Fosteret ud af fem frugtsommelige Koner, for at spise det varme Barnehjerte og meente at naar hun havde dt det syvende, da kunde hun gjre sig usynlig, Andre sige, at da meente hun at kunne flyve. I Dag tuder Vinden som ved Efteraarstid men den suser for strkt til at vi da kunne hre Havet. Bring Deres Kone min hjerteligste kjrlige Hilsen, ligesom Hilsener til Wilsters, Zeuthens, Boyesens &. Deres inderligt hengivne

H.C. Andersen

Til Konferentsrraad B. S. Ingemann

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 14, 544-47)