The Hans Christian Andersen Center

Dato: 9. juli 1859
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Oline Collin, f. Thyberg
Sprog: dansk.

310. Til Henriette Collin.

Nrre-Vosborg ved Holstebro. [9. Juli 1859]

Kjre Fru Collin!

Imorges fik jeg Deres Brev og skriver strax for at sige Dem min Tak og dernst sige Jonas Velkommen indenfor det frste Tornegjrde, paa den aabne freidigfriske Studentermark. Gud velsigne ham det kjre Menneske! ham faae Forldre og Venner nok Glde af enten der saa skrives paa Indgangs Billetten haud eller laud. Videnskaben bliver han nok Noget for, det siger jeg som Vatter. Hils ham ret hjerteligt fra mig og siig at jeg er glad veed at han nu friere har sit aandelige Aandedrt. Jeg blev da nsten 14 Dage paa Silkeborg, men det var lidt for lnge, uagtet de vare meget elskvrdige Allesammen; men skjnt jeg, f Ex paa Basns, godt kan leve overladt ganske til mig selv, blev det mig dog for trttende paa Silkeborg; de gode Mennesker forstaae sig slet ikke paa at have Gjester mere end en Dag eller to, men dette ikke videre! jeg kjedede mig noget!–Her paa NrreVosborg er jeg nsten overvldet af at tumle mig omkring, her gjr man nsten for Meget til min Glde og Nytte. Man er magels opmrksom og god mod mig, nsten lever man kun for mig og de sige at Dagene jeg er her, ere Festdage; saaledes glide de ogsaa hen for mig. Jeg tog i Mandags med Extrapost fra Silkeborg til Herning, man havde sagt at jeg ikke kunde overnatte der i Kroen, Bindesbl meente jo, og han havde Ret, der var rent og net, billigt og godt, og Postmesteren der, Hr Hansen, tog sig af mig, hans lille Datter bragte mig smukke Blomster; jeg besgte det Huus hvor Jette Pedersen havde boet, det var for mig Byens Mrkelighed, siig hende det! det har en smuk lille Have. Jeg havde tnkt mig at hiin Side Silkeborg blev Landet de, sandet og folketomt, hvor overrasket er jeg ved det veldyrkede Land jeg seer, Kornet staaer endogsaa mange Steder srdeles godt. Her er srdeles bebygget og det lige ud til Vesterhavet, som jeg igaar besgte; det ligger tre Mile fra Nrre Vosborg, vi kjrte i tre Vogne der ud, Klitterne lfte sig som en takket Apenin-Rkke! fra hver Vogn vaiede et stort Danebrogs Flag, disse bleve plantede paa Klitterne, Etatsraad Tang lod der et Telt slaae op, vi levede meget godt; drak, spiiste, sang, holdt Taler og Havet vltede store Blger op paa Stranden. Da vi, efter et Ophold af fem Timer kjrte hjem, tog vi ind i Prstegaarden i Huusby, et Par Bsseskud fra Klitterne, hvor der var en deilig Have med store Trer og deilige Roser, her var saa hyggeligt og smukt, et godt Bibliothek, Portrtter i Mngde paa Vggene. Klokken 12 i Nat kom vi hjem, spiiste saa varm Aftensmad og kom i Seng Klokken 2, jeg var altsaa frst oppe i Dag Klokken 9. Den 5te feiredes her paa Gaarden Fredericia-Slaget, 6 Karle her paa Nrre-Vosborg havde vret med, de spiiste med os, der blev drukket og sjunget og da man bad mig lse et Eventyr, lste jeg for dem: Holger Danske.–I Dag skal jeg ud og besge nogle Gaardmnd, imorgen er her stort Selskab fra Omegnen, det er for min Skyld, paa Tirsdag kjre vi til Bovbjerg, saa at jeg nok neppe fr Torsdag eller Fredag kommer herfra og da gaaer det til Thisted og saa til Aalborg, hvor hen jeg nsker Breve sendte. (Aalborg: Stiftamtman[d] Dahlstrm). Nrre Vosborg er en meget gammel Gaard med Grave og dertil hie Volde, jeg sover i en Stue der fr har vret Capel og hvor en hvid Dame viser sig. Hils nu hjertelig Deres Mand, Frken Louise og Studenten Jonas Collin fra Deres trofast hengivne

H. C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost