The Hans Christian Andersen Center

Dato: 3. februar 1836
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Wulff
Sprog: dansk.

Nr. 54. Kjbenhavn den 3 Februar 1836.

Andersen har forandret sig meget og ikke til hans Fordeel! jeg kunde i det mindste bedre lide den gamle Andersen! Det var et Par Gange Deres Ord til mig. De vare, som Qvikslvet let henrullende, men ligge tunge, som det. I Aften havde jeg tnkt paa at besge Dem, vi havde da sladdret, fortalt Historier, jeg havde snakket en Deel om mig selv og De havde tilsidst rakt mig Haanden og sagt: jo, det er den Gamle! men jeg forandrede min Bestemmelse, jeg vil heller gjre aandelig Vesit, skrive et Epistel, der falder Conversationen bedre, og - jeg er jo Egoist, naar jeg skriver maa De, i det mindste under Brevets Lsning ganske vre beskjftiget med mig. Jeg kommer meget lidt til mine Venner! jeg veed ikke hvorledes, min Flelse er lige saa strk, men der er vakt en anden hos mig, Virksomhedens, Hjemmets. Mine Digter-Aar ere begyndte med min Ankomst fra Udlandet, jeg har maaskee fire eller sex Aar endnu til at skrive godt i, og de maa jeg gribe. Jeg gjr det hyggeligt hjemme, Ilden knittrer og saa besger min Musa mig, fortller mig underlige Eventyr, henter mig komiske Figurer fra Hverdags Livet, Adelige og Borgerlige[,] siger: see paa de Folk, de kjende Du, tegn dem af og - de skulle leve!. Det er jo rigtignok meget sagt, men hun siger det. - Derfor forsmmer jeg mine Venner. De talte forleden til mig om Ludvig Mller og hans Familie; sagde endogsaa at man skulde nsten tro een Grund hvorfor jeg nu nsten aldrig kom der, men at denne var saa hslig, - (Deres egne Ord) - at De vilde ikke troe den. Jeg veed, hvad De ikke vilde sige, jeg kan stte mig ind i alle Forhold, i de Flestes Anskuelse. Hvad De ikke vilde sige var: De kommer der ikke nu, da Faderen797 er dd, af hvem De kunde vente een eller anden Protection. Var det ikke saaledes? Det var menneskeligt tnkt, men det bedrvede mig! - Hvorlidet jeg tnker paa Begunstigelse, kunde jeg give Dem flere Exempler paa. Gid De talte med Fru Lesse, Student Voigt798 og flere af mine Kjreste, De vilde hre hvorlidt jeg kommer til disse. - I den Henseende er jeg forandret, men ikke i Hjertets. Hvorofte tnker jeg ikke paa dem Alle, ret snligt799 og broderligt klynger jeg mig til mine Kjre. De, kjre Frken Jette , nsker jeg mig tidt ude hos. Hvorfor gaaer jeg da ikke? - Ja, hvorfor er der saa meget som ikke skeer og som vi dog ville. Jeg troer og haaber at De altid bliver mig en god Sster. Jeg veed ogsaa at Christian ret af Hjertet lider mig, og i et Huus hvor man har to Hjerter, kan man nok vre hjemme.

Igaar besgte jeg Deres Trappe. Moderen tog ikke mod nogen Fremmede, Dren var lukket af, jeg fik altsaa hverken hende eller Dem at see; men hun var meget bedre sagde man og det gldede mig srdeles. Jeg kunde nok tnke hun, indpakket og som Patient, ikke gjerne vilde sees. Jeg gik op paa Deres Malerstue, saae rundt om paa de bekjendte Stykker og bildte mig saa ind, jeg havde vret hos Dem og hrt: Det er dog den gamle Andersen! Nu faaer jeg Dem ikke at see imorgen (Torsdag Middag) jeg skal i Selskab med Herz og Heibergs hos Collins. Bring Broderen og Faderen min Hilsen. Ret snart kommer jeg nu ud til Dem. Maaskee kan jeg da ogsaa sige god Dag til den stakkels Moder, som holdt meget af mig da jeg var lille og artig!800 men jeg voxer mig nok smuk! min kjre Sster Jette nikker! Et nyt Arbeide, maaskee en Roman801 begynder at trkke op i mit Hoved, endnu er Intet mig ret klart, men jeg har det paa Fornemmelsen. En Uroe, en Kornmoen af Ideer, som dog ikke ret blive Lyn. En behagelig, Aande-Feber. Naar Taagen hver sig og stter Skyer, skal jeg fortlle Dem derom. Men jeg sladdrer! Pennen lber og den stakkel maa skrive alt ligesom det falder mig fra Lberne. Mit Brev kan i det mindste vise Dem hvorledes mine Tanker falde, naar jeg lader dem lbe paa egen Haand. Brevet skal jo heller ikke trykkes[,]jeg taler med min kjre Sster.

Lev vel til vi sees! Deres broderligt hengivne H. C. Andersen. [Udskrift]

Til Frken H. Wulff Scadetacademiet i Kjbenhavn.

Tekst fra: H. C. Andersen og Henriette Wulff. En Brevveksling