The Hans Christian Andersen Center

Dato: 24. december 1835
Fra: Bernhard Severin Ingemann   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Sore Juleaften 1835.

Kjre Andersen!

Tak for det venlige Brev og de smaa nydelige Eventyr! denne 2den Deel af Deres Brneeventyr har ret gldet mig; her er neppe 2 Ord, som jeg kunde nske borte* - Alt er Liv, sand barnlig Flelse, Naivitet Humor og Lune; her kan jeg aldeles uforstyrret flge den lille Barnephantasie, som er fliet ud af Deres Hjerte med Barnetidens lille uskyldige Trylleverden - ja saaledes var det jeg vilde have Brne-Eventyrene; og har De mere af det Slags, saa gld os med det! Min Kone takker Dem ogsaa hjertelig for Gaven.** Jeg skulde ikke have den, kunde jeg nok vide, fordi jeg havde vret saa slem mod deres Halvsdskende i 1ste Deel men troe mig, Heelsdskende ere de virkelig ikke fra Gemyttets og Godmodighedens Side, som netop her synes mig en Hovedsag. Det glder mig, at De med Deres Pinie-Natur saa lykkelig overvintrer i Aar i det poetiske Conservations-Huus. Er en saadan Vinter da ikke meget bedre, selv end den deiligste italienske Sommer, naar man i lutter ydre Deilighed smelter hen i Naturen og bliver til en Blomst, der glder sig ihjel uden Frugt? I Syden lever man Poesien op, her lever man den ind i sig og ud i Verden igjen. Det har baade vi selv og Andre langt bedre af. Den nye Roman glder jeg mig til; bliver den saa god som "Improvisatoren" forlanger jeg den ikke bedre. Naar jeg i det Hele tnker paa det Standpunct, hvorpaa De nu er kommet, og som upaatvivlelig er Deres rette Vei, seer jeg med hjertelig Glde, hvad jeg altid ventede at Genien i Dem har fundet Rede i sig selv og behver ikke at sprge Professorerne, om den flyver. Gjr den det, som jeg seer, alligevel, er det nu vel kun en gammel Vane, og den lader sig vel neppe forstyrre ved Svaret, naar det ikke er altfor ukjrligt og vrantent; dog det er kun at befrygte hos en Konstdommer, og ham lser de neppe for. Rhyge skal vre saa fortrffelig i Socrates, og Balletten Waldemar saa fortrinlig - lykkelige Kjbenhavnere som kan see Sligt! De sprger om, naar jeg kommer med noget Nyt, og vilde vel helst have en gammel Skomager igjen, det er mig kjrt at hiin Gamle dog har fundet gode Venner hist og her; men at hans Familie er dd for lnge siden har han nok selv fortalt Dem. Skjndt jeg nu ikke forhaster mig, og gjerne vilde have Tiden lidt meer poetisk, inden jeg befatter mig med at dkke op for den, ligger jeg dog ikke paa den lade Side i Vinter, og gjr maaskee en lille Udflugt med den frste Svale. En Gldelig Juul og et lykkeligt nyt Aar, kjre Andersen, glem ikke at besge os til Sommer, men ikke saa akavet som sidst. De [veed] vi holde meget af den langbenede Fugl; det er ingen Stork, men en "rigtig" Svane.

Deres hjertelig hengivne Ingemann

* de eneste ere "peen" og "kel" et Par Steder

** hun er isrdeleshed forelsket i den lille nydelige "Tommelise"

[Udskrift:] S:T. Hr Litteratus H:C: Andersen i Kibenhavn Nyhavn Charlottenborgsiden No 280. 2den Sal.

frit

Tekst fra: Solveig Brunholm