The Hans Christian Andersen Center

Dato: 17. december 1835
Fra: H.C. Andersen   Til: Bernhard Severin Ingemann
Sprog: dansk.

Kjre Hr Professor!

Her sender jeg Dem det ny Hfte af mine "Eventyr", gid De maa vre mere tilfreds med disse, end de forrige, mange stte disse, forunderlig nok, selv over Improvisatoren, Andre derimod vil, som De, at jeg ikke skulde have skrevet dem! Hvad skal jeg nu tro? - Grunden hvorfor jeg i en Evighed ikke har skrevet Dem til er alene den at jeg har altid skrevet. Ingensinde har jeg vret mere flittig, jeg fler mig ordenlig angrebet deraf, noget nrvesvag; jeg er alt i Slutningen af min[e] nye Roman, og den er i to Dele. rsted, Sibbern og Thiele kjende lste Deel. rsted sagde at den ungtelig stod over Improvisatoren i Characteer Skildring og at jeg vilde faae re og Glde af denne Bog. Sibbern sagde at fr han hrte den, var han meget bange at den ei vilde staae saa hit som den sidste Roman, men han blev fyldestgjort og troede at Mngden vilde gribes endnu mere ved dette Arbeide, end ved noget andet af mig. Thiele fandt Tidens Mennesker og det poetiske Nu saa vel grebet, at han meente at Bogen, maatte i Tiden selv faae historisk Interesse.

See det er jo altsammen smukt og gldeligt! min Mening, ja Forfatteren maa jo nok have een, er at Improvisatoren staaer over denne i Natur Skildringer, men denne over Improvisatoren i at skildre Mennesker. Nu kommer det an paa hvilket der er det strste. Bogen hedder: De to Studenter eller Kjbenhavn og Provindseme; hen i Mai er den vist trykt. Den vil vistnok gjre Udslaget om jeg kan optages, som Svend i det store Laug. - Under Arbeidet har jeg imidlertid skrevet et lille vercificert Stykke, "en rigtig Soldat", der spilles af to - Damer; - Kenilworth er der Prve paa, videre er man ikke kommet. Min Vaudeville Skilles og mdes er blevet antaget, men som to Stykker. Directionen mener der udkrves formegen Phantasie, til at tnke sig 25 Aar mellem hver Act. - ehlenschlgers Socrates tager sig godt ud paa Scenen, Dmonen derimod, som udfrtes af Fru Heiberg, blev der hysset af, om det gjalt Rollen, eller hende veed jeg ikke. Dog bliver det neppe et af de Stykker Folk ofte komme at see! Hvad "Fyens Reisen" angaaer, da bliver den ikke meget anseet, og nsten Alle ere slaaede over de mange Smaglsheder. Jeg finder nu Digtet til Dem flaut og det til Hauch hist taktlst. "Du er en rn med stkket Been!" Alt om Lotte, er derimod rrende og smukt. - Naar giver De os noget? Deres Jerusalem Skomager tiltaler mig ganske forunderlig. Jeg var tilfreds, jeg endnu ikke havde lst den og havde dette Arbeide af Dem tilgode, som en ganske ny Bog. - Naar Trerne springe ud, springer jeg med, og da faaer De min Vesit; jeg er jo velkommen? Mangen Aften, naar jeg sidder hjemme i min Stue, faaer jeg Lngsel efter Deres hyggelige Hjem og nsker da at Sore laae paa Hjrnet af Nyhavn, saa kunde man da lettere gjre Vesit. - Det er ellers frste Gang at jeg har glemt Vinteren over den Sommer jeg selv skabte; i min store Arbeidsomhed glemmer jeg reent det raa Vinterveir; det synes mig, som om kun Gardinerne vare trukne for, at det varme Solskin ikke skulde forstyrre mig og lokke mig fra Arbeidet; er min Bog frdig, da trkkes Gardinerne op og det er da virkeligt Foraar. O hvem der da kunde flyve hen, hvor den dumme Stork reiser bort fra. Jeg reiser bestemt ud af Landet med Dden, faaer jeg ikke Lov at reise udenlands paa ny, som jeg reiste sidst. Vil De sende mig et Brev til Nytaarsgave, saa vil jeg vre Deres taknemlige, som jeg altid er af Hjertet Deres

hengivne H.C. Andersen.

Kjbenh: 17/12 35.

Tekst fra: Det Kongelige Biblioteks Brevbiografi ved Kirsten Dreyer (157)

Kjre Hr Professor!

Her sender jeg Dem det ny Hfte af mine "Eventyr", gid De maa vre mere tilfreds med disse, end de forrige, mange stte disse, forunderlig nok, selv over Improvisatoren, Andre derimod vil, som De, at jeg ikke skulde have skrevet dem! Hvad skal jeg nu tro? - Grunden hvorfor jeg i en Evighed ikke har skrevet Dem til er alene den at jeg har altid skrevet. Ingensinde har jeg vret mere flittig, jeg fler mig ordenlig angrebet deraf, noget nrvesvag; jeg er alt i Slutningen af mine nye Roman, og den er i to Dele. rsted, Sibbern og Thiele kjende lste Deel. rsted sagde at den ungtelig stod over Improvisatoren i Characteer Skildring og at jeg vilde faae re og Glde af denne Bog. Sibbern sagde at fr han hrte den, var han meget bange at den ei vilde staae saa hit som den sidste Roman, men han blev fyldestgjort og troede at Mngden vilde gribes endnu mere ved dette Arbeide, end ved noget andet af mig. Thiele: fandt Tidens Mennesker og det poetiske Nu saa vel grebet, at han meente at Bogen, maatte i Tiden, selv faae historisk Interesse. See det er jo altsammen / smukt og gldeligt! min Mening, ja Forfatteren maa jo nok have een, er at Improvisatoren staaer over denne i Natur Skildringer, men denne over Improvisatoren i at skildre Mennesker. Nu kommer det an paa hvilket der er det strste. Bogen hedder: De to Studenter eller Kjbenhavn og Provindseme; heni Mai er den vist trykt. Den vil vistnok gjre Udslaget om jeg kan optages, som Svend i det store Laug. - Under Arbeidet har jeg imidlertid skrevet et lille vercificeret Stykke, "en rigtig Soldat", der spilles af to - Damer; - Kenilworth er der Prve paa, videre er man ikke kommet. Min Vaudeville Skilles og mdes, er blevet antaget, men som to Stykker. Directionen mener der udkrves formegen Phantasie, til at tnke sig 25 Aar mellem hver Act. - ehlenschlgers Socrates tager sig godt ud paa Scenen, Dmonen derimod, som udfrtes af Fru Heiberg, blev der hysset af, om det gjalt Rollen, eller hende veed jeg ikke. Dog bliver det neppe et af de Stykker Folk ofte komme / at see! Hvad "Fyens Reisen" angaaer, da bliver den ikke meget anseet, og nsten Alle ere slaaede over de mange Smaglsheder deri. Jeg finder nu Digtet til Dem [stygt rettet til:] flaut og det til Hauch hist taktlst.

"Du er en rn med stkket Been!" Alt om Lotte, er derimod rrende og smukt. - Naar giver De os noget? Deres Jerusalem Skomager tiltaler mig ganske forunderlig. Jeg var tilfreds, jeg endnu ikke havde lst den og havde dette Arbeide af Dem til gode, som en ganske ny Bog. - Naar Trerne springe ud, springer jeg med, og da faaer De min Vesit; jeg er jo velkommen? Mangen Aften, naar jeg sidder hjemme i min Stue, faaer jeg Lngsel efter Deres hyggelige Hjem og nsker da at Sore laae paa Hjrnet af Nyhavn, saa kunde man da lettere gjre Vesit. - Det er ellers frste Gang at jeg har glemt Vinteren over den Sommer jeg selv skabte; i min store Arbeidsomhed glemmer jeg reent det raa Vinterveir; det synes mig, som om kun Gardinerne vare trukne for, at det varme Solskin ikke skulde forstyrre mig og lokke mig fra Arbeidet; er min Bog frdig, da / trkkes Gardinerne op og det er da virkeligt Foraar. O hvem der da kunde flyve hen, hvor den dumme Stork reiser bort fra. Jeg reiser bestemt ud af Landet med Dden, faaer jeg ikke Lov at reise udenlands paa ny, som jeg reiste sidst. Vil De sende mig et Brev til Nytaarsgave, saa vil jeg vre Deres taknemlige, som jeg altid er af Hjertet Deres

hengivne

H.C. Andersen.

Kjbenh: 17/12 35.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 14, 105-08)