The Hans Christian Andersen Center

Du har sgt p: +Andersens +Hus

G til frste fund  Tilbage til sgeresultaterne

Dato: 17. november 1835
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Hanck
Sprog: dansk.

Kjbenhavn den 17 Nov 1835

De, Bedstemoderen, eller Tanten, Een skulde have et Brev fra mig. Tanten som Patient, kunde fordre det; Bedstemoderen fortjente det, som den eneste, der har skrevet mig til, men De vil maaskee stte meest Priis paa min Opmrksomhed, De er maaskee den, som mildest bedmmer min Taushed, altsaa beder jeg de to Andre om Forladelse, Naboens Barn faaer Brevet, men alle Hilsenerne, alle de gyldne Frugter paa Brevduens grnne Green falder til Tanten og Bedstemoderen fremfor til nogen anden. - Dersom jeg var et almindelig Menneske burde De vre vrede for min Taushed, saa lnge, efter al den Venlighed de Alle have viist mig; som et almindeligt Menneske, kunde jeg ogsaa nok have faaet Tid at skrive, men da jeg nu er en Sjldenhed, som jeg haaber Tiden skal bevise Dem, saa maa De tilgive mig. Min nye Roman opfylder mig saa ganske, i den har jeg flere Maaneder levet indi, forsmt at besge mine nrmeste Venner. Een Familie (Prsten Rothes41 , som indviterede mig til Middag, viiste mig megen Opmrksomhed, har jeg endnu efter to Maaneders Forlb ikke gjort en Takke?Vesit, det piner mig, men jeg har ikke kundet. Jeg anfre det kun for at vise, at jeg er lige uartig mod Alle. Men naar man nu faar min nye Roman, seer hvad jeg har skabt, haaber jeg at faae Roes istedetfor Dadel. - Betty Salomonsen fik jeg at see hos Fru Lesse, jeg har ikke besgt hende, skjndt det var min Hensigt, men det gik her, som det er gaaet med Alle i de sidste Maaneder. - Jeg veed hun har sagt, at hendes Familie var saa artig imod mig i Hamborg42 , at jeg burde besge hendes Sster, hun har Ret, men min Musa fordrer strng Tjeneste, hun har givet mig saa meget at bestille, at jeg rigtig ikke kan flge mine egne smaa nsker. Nu, denne Roman er da et eget Arbeide43 . Det er en Skildring af vor egen Tidsalder fra 1829 til 35, den bevger sig kun i Danmark; jeg troer det vil vre fortjenstfuldt og give Arbeidet en sjlden Interesse, at Digteren skildrer, hvad han kjender, hvad han lever i. Om mange Aar, har man da et tro Billede af vore Dage; og har jeg heldigt givet det da maa jo Bogen, jo ldre den bliver faae des strre Interesse. Jeg har nu engang den fixe Idee, at den Digter, om hvem Maanedsskriftet har sagt, at han engang lovede meget, men at dette Haab var opgivet; den Dreng, een af vore frste Mnd, sagde til, han skulde huske han var et fattig Barn og hvem Biskop Mnster lod vide, for 12 Aar siden, at det var en Naade at man vilde lade ham studere44 dog skal faae et Navn, ligesaa bermt som hine. Jeg vil! skeer det ikke. Nu saa maa der tages anderledes fat, i den anden Verden, hvor vi jo alle skal betragtes, som Brn af samme Fader, altsaa med lige Rang. Min ny Roman skal kaldes: De to Studenter eller Kjbenhavn og Provindserne. - Det er ikke en almindelig Hverdags Historie, Straalerne divergere. Alt Stort og Smaaligt, Poetisk og Prosaisk skal den omfatte, som jeg har inddrukket det i Hjemmet. rsted har hrt frste Deel og stter den meget over Improvisatoren. Iaftes lste jeg den for Abrahams45 og Thiele og de gav mig en Hyldest, jeg endnu aldrig har faaet. Den stikker mig endnu i Blodet, og skinner maaskee af i disse Strger jeg her kradser. Kjbstedlivet har Jomf: Salomonsen hrt, men det er kun en Finger af hele Legemet. - Damerne i Bogen ere to fra Fyen, Sophie og Louise, den frste er munter og har Aand, den anden stille og elskelig. Saa er der en gammel Frken Jacoba, som alletider siger Folk Ubehageligheder. En Jomfru, som har en Syske, med nydelige Ting i og en Bondepige Sidsel, der er det onde Princip mellem det qvindelige Personale. En catholsk elskvrdig Gouvernante, Rosalie. En blind Fiskerkone. Fem characteristiske Damer fra Kjbenhavn. To aandrige. Men Idealet, det eneste der er i Bogen, er en Tiggerpige, en dansk Lara, hun hedder Eva. I Kjbstedlivet er en Frue og hendes Datter Maren, samt en lille een fra Holstebro. Disse nvnte Personer, griber alle ind i Hovedhandlingen. Der ere ogsaa Scener i Odense. - Men nu slaaer Klokken fire, jeg kan ikke slutte Brevet i Dag, derfor ikke mere om Romanen. Resten af Brevet skrives til paa Lverdag. -

Kjbenhavn den 19 Nov 1835.

Mit dramatiske Digt, Skilles og mdes er nu blevet antaget og vil under Navn af to Vaudeviller, der opfres samme Aften snart blive givet. Spanierne i Odense og Fem og tyve Aar derefter, Deres Fader maa gjerne meddele disses Antagelse, det er nu ingen Hemmelighed og jeg har Breve fra Dircetionen. Det vil vist more Odenseanerne at hre fra Scenen flere Localiteter fra deres By, som selve Spaniernes Ophold der, Laugenes Maade at fltte Skildt, Munkemlleport og Sanct Knuds Markede nvnede og Familien kjender jo hele det frste Stykke. Kenilworth indstuderes i denne Tid, om 3 Uger haaber jeg den gaaer. Vi skal ogsaa have en ny Vaudeville af Herz: Debatten i Politivennen46 , i hvilken den gamle Lindgreen47 har et Syngepartie. Han gaar nu paa Syngeskolen. ehlenschlgers Socrates faae vi om 8 Dage.

Mine Brne Eventyr (andet Hefte) skal blive Dem tilsendt om 14 Dage, maaskee De paa samme Tid kan faae Kenilworth, det vil sige Sangene til Stykket, thi kun disse blive trykte. Jeg har i disse Dage fuldendt et lille vercificeret Stykke: en rigtig Soldat, hvori kun ere to Personer, en Tante og en Broderdatter, det er ret drolligt at lse, men jeg troer ikke det kan spilles, eengang lader jeg det vel trykke mellem andre Baggateller48 . Syngemester Zinck, der, som De veed har komponeret en smuk Musik til Alferne af Heiberg49 , har jeg givet Lfte at skrive et Syngestykke. - Faaborg har faaet en lille Rolle i Kenilworth, han er Grev Susex. Naar De hrer min ny Roman, vil De neppe gjtte hvad jeg har lst under dette Arbeide. Just for at glemme alle almindelige Digtere, lser jeg kun Calderon, den sydlige Blomsterduft, den Zarthed som bevger hans Skikkelser holder mig iveiret i det jeg skildrer vort Hverdagslivs Hngedynd. Mens jeg skrev Smaakjbstedlivet i Lemvig, lste jeg det yndige "Livet en Drm"50 ; saaledes er jeg det omvendt af Gart[n]erne i vore Haver, han spiser Grovbrd medens han planter Natvioler. Hvad De og Familien vil sige og synes om Bogen tnker jeg imellem i mit stille Sind. Nu veed De at jeg er meget stor, altsaa maa jeg jo ogsaa have store Tanker. Deres Fader vil sige: Det er en Digter, som har Lune. Det er et Byesbarn, der fortjente at have gaaet i Odense Skole. Deres Moder og Bedstemoder vil sige: Hvor har han den Menneskekundskab fra. Deres Tante vil aldrig mere demonstrere med Kosteskaft, naar vi ere uenige, hun vil sige: jeg respecterer ham, som var han Fru Guldbrand. (Apropos, hvorledes lever Snnen i Kjbenhavn51 Jane vil sige, hvor Otto er interessant. Thea paastaae, at hun dog heller gad leve med Vilhelm. Augusta vil mene at de tragiske Scener ere ligesom gribende, som hvor Antonio mder Annunziata i Venedig. Louise vil vre lykkelig over de kjbenhavnske Damer, Caroline over Maren med det forfrdelige Bryst og Secretairen der synger til Spilledaase. De, ja, De vil helst dvle hos den gamle Rosalie og hos den blinde Fiskerkone. Kjbenhavn vil De, som Fru Lesse siger, vel ikke elske, paastaae at jeg har vret ond, seet formeget paa Pletterne. Men De vil vel neppe, som hun spolere den gode Bog, ved at klippe et af Bladene ud, paa hvilket rigtignok berres en Scene - som Fru Lesse siger, jeg aldrig havde skrevet naar jeg ikke havde vret i det afskyelige Paris. Det er ellers en meget kjbenhavnsk Scene, og jeg har behandlet den saa fiint, at jeg tr sige, det er dansk Gadesnavs prsenteret i en Sbeboble. Det beroer altsaa paa Lserne selv hvorledes han vil vre, beskues kan det, men griber man deri, da brister min Boble og han faaer kun Snavset i Haanden.

Gld mig nu, i det mindste om 1/4 Evighed med et Brev. Forkort Tiden, ligesom De er venlig stemt mod mig. - Bedstemoder veed jeg vil undskylde mig, med snlig Hengivenhed tnker jeg paa hende, hendes Hjerte har jeg altid vurderet, denne Sommer fik jeg ogsaa rbdighed for hendes Forstand. Hun er en fortrffelig Kone, jeg vilde vre stolt af at kaldes hendes Sn. Hils nu Tanten saa nydeligt som mueligt, Forldre og Sdskende. Dernst Knudsens, Becker52 og Guldbrands, samt Sleppegrel. Altid er jeg af Hjertet Deres broderlig hengivne H. C. Andersen.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus