The Hans Christian Andersen Center

Dato: 29. december 1858
Fra: Jonna Stampe, f. Drewsen   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

d. 29de December 1858.

Tak, kjre Andersen! for Deres Brev og Deres Trofasthed imod mig, det er mig saa kjrt at see at De mindes mig med saamegen Venlighed. De har gjort Brnene en stor Fornielse med de Ting De havde udklippet, disse, tilligemed 12 ldre Udklipninger, som Rigmor fik til sit frste Juletr fra sin "Gudfadder," prydede vort lille Juletr, som paa Grund af den snevre Plads, kun kunde vre lille, men som vakte den meest levende Jubel hos vore tre Smaapiger. Jeg har ikke faaet Folke-Calenderen endnu og har altsaa ikke lst Deres sidste Eventyr, men glder mig meget dertil, de Eventyr vi have af Dem ere nsten spiste op, Brnene krve dem uafladeligt; mange af Smaaversene i Brnenes Billedbger, som De har skrevet, blive allerede nu fremsagte af lille Christine, der taler om "Arnsen," som om hun kunde huske Dem. Brnene voxe og trives godt, Gud vre takket! de trnge egentlig til lidt Afvexling, de Smaae, her er nsten ingen Omgang for dem, og jeg har jo nu i henved et Fjerdingr ikke vret udenfor Christinelund, saa jeg skal ikke kunne vre videre til Morskab for dem, men de er dog glade og Iystige som Fuglene i Luften, hvor et Barns ubevidste, sorglse Liv dog er yndigt; det er jo Brn vi atter skulle blive til for at indgaae i Himmerige.

Det gaaer mig ligesom Dem, jeg lever stille i denne Juul, vel har Egnen Bal og Lystighed hver Aften, men jeg er ikke med, jeg bindes af en Pligt, som jeg ikke tr svigte. Dog er der lidt Lngsel i mig efter det muntre Liv, det skal jeg ikke ngte, de fleste alvorlige Naturer trnge vist til Livlighed og Lystighed udvortes fra, jeg savner lidt den brogede Omgang i Kjbenhavn, den Afvexling som Livet derinde har, men jeg er paa den anden Side overbeviist om, at jeg netop skal have det som Herren har anviist mig min Vei, jeg har saa megen Hang til at indlade mig paa Meget og paa mange Forhold, saa jeg skal tvinges til at indskrnke mig.

Elise lever saa meget i Erindringen om Jette Wulff, som hun jo har kjendt saa nie og elsket siden sin Ungdoms frste Tid. Hun oplevede nogle deilige Dage med hende i Sommer paa Jungshoved, de forstode hinanden endnu bedre end tidligere, og hun var til alters med Elise hernede. Nu lser hun alle hendes gamle Breve, og nyder ret den skjnne og rigtbegavede Natur som Jette Wulff besad og fortller mig saa ofte om hende. Ogsaa Holger mindes hende med saamegen Beundring og Sympathie.

Fra Bedstefader fik jeg idag Brev, hvori han skriver at han med Onkel Edvard er bleven enig om at hans Fdselsdag, hvis han atter oplever den, skal gaae af i Stilhed, "paa Grund af min Alder, og den dermed flgende Skrbelighed (som jeg ikke mindre end andre kan bemrke.)" Det rrer mig altid saameget naar den gamle Mand saa barnligt taler om "sine Skrbeligheder," fordi jeg fmder at han staar saa hit over os andre i Henseende til ei at gjre sig gjldende og til at forlange saa lidt for sig selv, saa lidt Bequemmeligheder, saa lidt Hensyntagen, og til at vre saa taknemlig over ethvert lille Tegn paa vor Kjrlighed. Og saa at vre saa gammel, med saa megen Ret at kunne vre fordringsfuld og vanskelig, ja det beskjmmer mig rigtignok at hre ham tale saaledes og jeg fler godt hvor meget der hrer til med en saadan Fortid, en saadan stor Kreds af Unge om sig, dog at vre saa elskvrdig, saa kjrlig imod den Mindste af os som han er. Gud bevare os denne Velsignelse at eie ham, Gud lade os paaskjnne den mens det er Tid; maatte jeg dog endnu engang see ham og hre hans kjrlige Ord, endnu engang see ham tage mine Brn til sit Hjerte, saamange som Gud i Naade vil unde mig at beholde hernede!

Levvel, Kjre Andersen! gid Sundhed og Fred og Glde blive Deres Part i det kommende Aar. Bevar mig altid i Deres venligste Tanker.

Deres

Jonna.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus