The Hans Christian Andersen Center

Dato: 12. september 1835
Fra: F.C. Sibbern   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Jeg har lst Deres "Improvisator", og har lst den med sand og stor baade Fornielse og Glde - Fornielse over den selv, Glde over, at De netop havde skrevet den. Atter et opfyldt Haab, atter en sand Acqvisition! - Sammenlignede jeg den i Tankerne med hvad jeg kjendte af Deres tidligere Poesie, da forekom Forskjellen mig liig Forskjellen imellem hiin unge Aladdin, vi saae lure bag Silen og tumle sig paa Torvene, og den Aladdin, der ldet og forynget paa eengang, trder ud af Badet. Jeg lste Deres "Improvisator" til Enden med det samme: "det er godt, det er meget godt", hvormed jeg lagde de frste 24 Sider. Og Dagen efter, jeg var kommen til Ende, gad jeg intet Andet lse. De maa vide, hvad det vil sige. Det viser, at man har flt sig fyldt.

Og hvad der fyldte mig, var baade Glde over Bogen og over Dem. Vi kjende Dem som, hvad Tydsken kalder: "eine gute Seele"; med Glde vidste jeg nu, at De ogsaa er en grundig Sjl. De er i Selskabskredse hos Andre aaben, godmodig. velvillig, livelig, let bevgelig. Jeg seer, at De hjemme formaaer at vre dyb, varm, inderlig og af en fast, kjrnefuld Phantasie. Bevar Dem selv i begge Henseender. Og for at kunne det, fst ikke Sind og Hjerte til Kritik, eller hvad der kalder sig saa. Lst helst ingen. Lad Ingen komme Dem nr. De har en Muse, en Guddom, som er Dem nr. Skrm hende ikke bort, og lad det ikke skee, at Andre gjre det.

De har vret i Italien; De har levet i Italien for at vre deri, ei for at male det. Maleriet kom siden af sig selv; og i stor Stiil er det Malerie, De lader trde frem for os.

Der vil komme en Tid - eller er den maaskee kommen? - da De vil begive Dem ud i en anden stor Region - Historien. Jeg glder mig ved Tanken om, hvad De da vil bringe hjem og bringe os.

Saa vil der senere endnu komme en anden Tid, da De vil drages ud i et andet stort Rige og leve i det - Philosophiens. Og da haaber jeg, De vil bringe os Gjenbilleder, vidnende om, at Musen har vret Dem nr.

Jeg skriver disse Linier af et oprigtigt Hjerte. Jeg vil Dem inderlig vel, og vil det ei ved Andet, end ved Oprigtighed. Men skulde disse Linier just komme til Dem i det ieblik, da det er helligt i Deres Sind og i Deres Stue, da lad mit Brev ei anfgte Dem, men lg det stille hen. Og er det ei saa, da gid det snart maa blive helligt i Deres Sind og i Deres Hjem; og kommer da Noget, som vil indgribe forstyrrende eller forlokkende, da siig: Abitote, nam heic Dii sunt.

Og nu hilses De af Hjertet af

Deres hengivne

Sibbern

Kjbenhavn d: 12te Sept: 1835

Tekst fra: Det Kongelige Biblioteks Brevbiografi ved Kirsten Dreyer (152)