The Hans Christian Andersen Center

Dato: 21. september 1858
Fra: H.C. Andersen   Til: Jonna Stampe, f. Drewsen
Sprog: dansk.

Basns ved Skjlskjr 21 Sept 1858

Kjre Jonna!

Igaar Middags tog jeg fra Kjbenhavn til Sor, var der iaftes og Natten over hos Ingemanns, hvor Fruen nu, Gud ske Lov, er oppe og temmelig vel; Du veed at jeg ved min Hjemkomst fra Udlandet fandt hende dende; jeg tog derfra imorges og kom over Slagelse - her til Basns, hvorfra jo altid Brevduen flyver til Dig og min Ffrste Beskjftigelse her, er ogsaa at skrive at Brevet imorgentidlig kan komme afsted, uagtet at jeg neppe her faaer Brev fra Dig igjen thi jeg bliver her kun til Mandag-Morgen; endnu engang maa jeg dog see Pepita dandse og det er kun med Vilie og Characteer, da jeg nu engang havde besluttet det, at jeg give ren heel Uge hen, i hvilken Pepita dandser, et Skue jeg maaskee aldrig oftere faaer. Men / Landet, hele Naturen er endnu saa smuk, derude, borte fra By- og Theater Vrvleri fler jeg mig saa fri, saa ganske mig selv og her paa Basns er jeg hos gode, trofaste Venner, havde dertil aftalt at komme og saa opgav jeg Hunstens Herlighed. Det er Pepitas Personlighed, hendes complette spanske Deilighed, Ynde og Sjl der smelter saaledes sammen med hendes Dands at Damen for mig er noget af det frste i denne Slags. Hun mdte Hyssen og Uvilie hos et par da hun traadte op, man talte aldeles dadlende, ja os hun strax flte henrevne ved "det Skjnne" kaldte man "raadne", Theodor har vret en af hendes ydderligste Angribere, Bournonville sagde man srgede, det var Uanstndigheden i hieste Grad man saae / paa Scenen sagde man! - jeg begreb ikke hvor man, ved saa meget Skjnhed i Person og hver Bevgelse kunde faae Tid til at tnke paa det Upassende, - Damer raadede man fra at gaae derhen - og just disse ere blevne Pepitas strste Forsvarere, just de uskyldigste Piger ere meest henrevne. Om Pepitas anstndige Paakldning er selv Angriberne enig med os, at den er ganske i Skjnheds Linien, men nu siger man hendes Dands er ikke Dands, hun har aldeles ingen Skole. Det kan gjerne vre, men hendes Gang er Dands, hendes Dands en skjn Qvindes meest bedaarende yndige Bevgelser. Bare hun vilde staae ganske stille, at man ret kunne see paa hende! sagde Jette Collin, der ogsaa maatte med i Henrykkelse, skjndt hun nok ieblikkelig ikke vilde til det, / Din Moder var mig ogsaa lidt fravrende, men nu er hun med, og var iforgaars Aftes Een af de der meest udtalte sig i Forundring over at jeg nu kunde og vilde tage [slettet: til] paa Landet; og dog er det just det jeg trngte til jeg blev i de sidste Dage just saa indigneret over al den Smaahed i Snak og Kabale mod det virkelige Skjnne at jeg maatte ud for at aande - Skal jeg give dig et betegnende Billede af Papitas Dands eller rettere hende selv i sin Optrden, thi hun og hendes Dands kunne ikke skilles ad, de hre sammen og kunne af Andre kun parodieres; det er som et ungt smukt Fl paa Grsgangen, det springer, slaaer ud baade for og bag, men Synet deraf er noget Skjnt, Friskt, Udtrykket af den inderligste Livsglde og den fornemmer man med. Og saa de ine hun har, & deilige lange sorte ienhaar, / det Udtryk, det hele Drama som gives ene og alene med inenes Blik og Mundens Bevgelse er komplet deiligt. Fru Heiberg siger om hende at det er Een af de frste Kunstnerinder paa Scenen hun har seet og jeg bekrfter det samme. Viggo var strax for hende, strax ved den frste Dands vare vi enige og samtykkede. De spanske Dandserinder paa Folketheatret er meget ringe mod hende, de synes som om de skulde dandse paa Gadens Fortov naar hun svinger sig i den bonede Sal. Meget kunde jeg endnu skrive og sige, ja nsten synes jeg at det er Intet jeg har sagt, ikke nok til at antyde dig denne "Fremtoning". Paa Mandag dandser hun nok sidste Gang, da kommer jeg til Byen; faaer Harald hende at see? Faaer Din Fader hende at see? Det vil sige komme de i denne Uge til Byen? Baronesse Stampe med Janina var i Sndags i Casino, de sad allerbagest, paa den / yderste Parterrebnk, jeg gad vidst om de kunde see Noget og hvad de sige! - Harald har vel fortalt Dig om Reisen, om vort Samliv, om hvorledes jeg er at reise med; jeg troer han havde havdt meget godt af denne Udflugt og jeg vilde nske at vi havde kunnet forlnge Farten et Par Maneder, da troer jeg at det vilde ret have viist sig at Reisen var et godt Aands Bad. Fra Fru Serre fik jeg iforgaars et langt Hjerteligt Brev, hun talte deri med stor Venlighed om Harald, og sagde at hun slet ikke ventede Brev fra ham, thi hun vidste jo det var een af hans svage Sider, uaget det var lidt Magelighed, men hun var kommet til at holde af hm som om han var hende en Sn og tnkte derfor paa hans mange gode Sider, ja Brevet har jeg ikke ved Haanden, men det var saa kjrligt og fuldt af moderligt Sind for Harald, siig ham det og nu lev vel! hils din Mand, dine Smaapiger, din Fader og min kjre Harald. Hjerteligst H. C. Andersen.

[Udskrift:] Til Baronesse Jonna Stampe fdt Drewsen. paa Christinelund ved Prst.

Tekst fra: Solveig Brunholm (Microfilmscan 6, 128-34)