The Hans Christian Andersen Center

Dato: 9. august 1858
Fra: Henriette Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Nr. 435. Fra Henriette Wulff.

Liebenstein d 9 August 1858.

Min kjre gode Andersen!

Denne Morgenstund modtager jeg Deres Brev fra i Forgaars d 7 Dresden - og iler alt hvad jeg kan, for at berolige Dem saa aldeles angaaende mine Flelser med Hensyn til Deres ikke Kommen her!

Det gjr mig saa ondt at have vret Aarsag til nogle smertelige jeblikke for Dem min kjre Ven, og beder Dem nu i Dag at berolige Dem fuldkommen hvad mig angaaer; jeg vil gjerne gaae ind paa Alt hvad De siger om Grundene hvorfor De ikke kunde lgge Deres Vej over disse Egne; skjndt den Eene er jo hvet, da Hertugen slet ikke er her, men i Jena til den Tid; men et Lfte til Deres unge Ven,3625) finder jeg fuldkomment tilstrkkeligt til at De ikke gaaer et Skridt af Deres Vej. Jeg haaber nu til Gud at De er fuldkommen vel igjen, og alle Jobsiader ophrte, baade de Legemlige og Aandelige, iblandt hvilke Sidste jeg af Hjertet beder Dem, ikke at regne eller tnke paa min lille ide, betrakt den som en lille Flyveidee af mig, den Sidste haaber jeg, at jeg kommer med for at plage Dem. Jeg har egentlig slet ikke troet De kom her, men det var blodt en af disse venlige Yttringer af mig, som Mange forstaae, Andre mis forstaae, men blandt disse Sidste maae De ikke vre min Ven, eller tnke for Meget paa lige over for mig - at De er en hvad man kalder bermt Mand - tnk det glemmer jeg ofte, ja vist altfor ofte ved blodt at see ind i mit eget Hjerte, og de Flelser der , altid har raadet med Hensyn til Dem. Vr nu blodt ikke vred eller rgerlig paa mig, som jeg nok troer De kunde falde til; men jeg tnker mig, at det ikke vil blive Tilfldet nu , jeg staaer paa Fallerebet til at gaae saa langt bort. Glem aldeles min ubetnksomme lille Plan, som jeg aldrig burde have yttret et Ord om, det erkjender jeg af det oprigtigste Hjerte! Man br kjende sine Venner, og naar man gjr det, br man ogsaa handle derefter - dette har jeg ikke gjordt, og Fejlen er eene og allene min!

Vr nu aldeles beroliget for mig, jeg har det meget godt her, hvor der er nydeligt. Jeg bader i disse styrkende Bade, jeg spadserer meget med min gode Hamilton, han lser for mig, og vi have det rigtigt sster- og broderligt godt sammen. Fru Arnemann har jeg ogsaa denne Morgen haft Brev fra, hun er i Gaar kommet til Eisenach, jeg venter hende nsten hertil i Dag, men det kjedelige Regnvejer kan maaske holde hende borte; hun er paa sin Vej til Carlsbad for at bade der; Stakkel, hun er ret lidende.

Jeg har flere Gange seet Deres kjre Hertug, baade paa Wartburg en Dag og senere her; De veed, at hvad Folk kalde fyrstelige Personer har da aldeles ingen interesse for min democratiske Natur, men jeg saae dog paa ham med meget milde jne for Deres Skyld! De smaa franske Prindse,3626) comte de Paris og Duc de Chartres rejse omkring paa Besg i denne Tid til andre smaa Prindser, dem har jeg ogsaa seet, og med interesse for deres Faders Skyld, der lovede saa meget - om han havde holdt det - kom han jo ikke til at bevise. Det rrte mig at see disse to unge Mennesker, uden Forldre, uden Fdreland, hvis Vugger stod paa en stor Thrones Trin; - det beviser hvad det har at sige!

Jeg haaber stadigen at komme afsted fra Hamburg d 1 Sept: skjndt det holder haardt at faae passage, og jeg maae nok bide i det sure ble at tage til Takke med en Kahyt hvor man er 4 Damer, dass ist nicht angenehm, men - det Hele er jo kun en Overgang!

Jeg nskede, min gode Ven, snart at vide, at det atter var godt med Dem, gid De havde det saa godt som jeg[:] Fred indeni, og Fred udenom! At fordre Livet skulde vre uden Smerter, vilde jo vre barnagtigt, det kommer kun an paa idelig at bede Gud lade os tage dem for det Bedste, og saa - kan Alt bres!

Gud er jo idel Kjrlighed imod os! Ofte naar det seer ret mrkt og truende ud foran os, maae vi blodt vide sikkert , at bag Alt det Mrke, ligger idel skjndt Lys! Hvor mangen Fare, Smerte, Sorg har Gud hjulpet mig igjennem, Han vil fremdeles hjelpe mig; vr De min broderlige Ven rolig og tryg som jeg i den Overbeviisning! De vil nu venligen og godt tnke paa mig altid , og gjr Dem selv ikke den ringeste Skruppel over ikke at have opfyldt mit Flyve-nske! Deres Brev lste jeg med Hjertet Dette skrives med Hjertet, ls De det ogsaa saaledes - dog det veed jeg De gjr; Deres Hjerte kjender jeg, det er en sikker Ankerplads, det svigter ikke, det er jeg saa fuldt og fast overtydet om, selv om Skinnet engang imellem skulde lade det see anderledes ud. Og nu Levvel for i Dag, De skal faae flere Breve fra mig fr d 1 Sept , men lad mig vide, hvor de kan trffe Dem sikkert.

See endelig allerfrst at komme Dem rigtigt, blive styrket og glad, og skriv mig ret snart et roligt, raskt, godt Brev til, altid her til Liebenstein, og troe mig, min kjre Andersen, i alle Livets Tilflde uforandret den Samme

Deres rlige, oprigtige, ssterlige Jette.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost