The Hans Christian Andersen Center

Du har sgt p: kjrlighed

G til frste fund  Tilbage til sgeresultaterne

Dato: 6. august 1858
Fra: Henriette Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Nr. 434. Fra Henriette Wulff.

Liebenstein3624) d 6 August 1858.

Min kjre gode Andersen!

Her sidder jeg ved et nydeligt lille Badested, hvor jeg har i Sinde at blive en 3 Uger i al Fred og Roe, og det er herhen jeg nu gjerne vilde at De lagde Deres Vej, naar De gaae hjem efter; det kan ikke vre meget af Deres Vej, enten De gaae lige op mod Norden, eller gaaer frst lidt Vester efter, at jeg kan see Dem lidt i al Stilhed, skjndt for Dem veed jeg ikke om der er Stilhed her i Tydskland; dog her, hvor der vel er en Deel Mennesker, kan man dog leve ret stille uforstyrret for sig, naar man vil, det kan jeg alt mrke, og det vilde vre en usigelig Glde at see Dem, endnu engang, og dette er den eeneste Maade jeg seer det gjrligt paa, da jeg frst skal vre i Hamborg d 1 Sept for at gaae over Atlanterhavet.

I Tirsdags sendte jeg et Brev til Dem, hvorpaa jeg maaske snart faaer Svar, men vilde dog ikke oppebie det, fr jeg sender denne lille Efterskrift, for at sige Dem hvor jeg er, og hvor jeg gjerne vilde have en lille rendezvous med Dem. Det er 3 Timers Kjrsel fra Eisenach, hvor die hohe Herschaften som de sige her, forlader om nogle Dage, jeg troer ikke engang at dette hrer med til Eisenach, men til Meiningen, eller en anden stor potentat. Hvilken Jammerlighed her i Tydskland med alle de smaa Fyrster, og smaa underdanige Undersaatter; det er gandske curist at see for et Menneske, der kommer gandske friskt ind i det. Det var mig rigtignok en Umulighed at leve i dette Land, Gud frie mig fra at de i det! Jeg er her ellers gandske rask og som en Fugl i Luften, kjender ingen uden min gode Ven Hamilton, der bruger Badet, Stakkel han er slet ikke vel; men han er inderlig god og trofast, som en Broder imod mig, han hilser Dem venligst; og vilde vre blandt de Lykkelige hvis De kommer her; han har meget forandret sig i alle de Aar, og jeg troer de Fleste vil finde til hans store Fordeel.

Jeg troer sikkert De vil finde det meget skjndt her, afvexlende frodige Korn-Marker, og Skov bevoxede Bjerge, hvor de smaa Byer og Badesteder ligge saa gjemte og skjulte nede i Dalene og i Bjergpasserne; men De kjender vel hele denne Thringer Natur; det er ingen storartet Natur, men Venlig og Indtagende; men Vand mangler her gandske forfrdeligt, ikke at her jo regner nok, men jeg mener Hav - Ser - Floder - Vandlb blodt, jeg trster bestandigen! Baade Sjl og Legeme.

Og nu De min gode Ven, hvordan mon det gaaer Dem? Jeg haaber bedre end da De skrev sidst, og at De snart siger mig det, - mon De kommer her over? Jeg er meget lngselsfuld efter Deres Bestemmelse; som jeg kjender Dem, kunde jeg nsten troe, De kunde blive lidt vred, naar man vil komme med en ide der forandrer Deres engang lagte Plan, men dennegang, og paa mig nu , troer jeg ikke det skeer, skjndt jeg veed det vil gjre Dem ondt hvis? De ikke kan eller vil samtykke i mit nske. Allons - nous verrons!

Fra Hjemmet har jeg ofte Brev, fra min kjre sde Ida, hun har det jo tungt her i Verden, men Gud giver os jo intet Kors at bre, uden ogsaa at give Krfter dertil; hvem har flt og fler det dagligen, hvr Time - meer end jeg, hvis Skjbne er saa besynderlig, at jeg ofte selv forundres over hvad Gud i al sin Kjrlighed tilskikker mig til Prvelse og Tugtelse.

Vejret er uroligt i Dag, men dog smukt, som Vinden driver Skyerne hen ad Himlen, snart skinner Solen strk, snart er det gandske mrkt, hvorved fremkommer herlige Belysninger over Landskabet, som det her ligger udstrakt for mine Vinduer.

Men nu Farvel min kjreste broderlige Ven; dette er skreven i stor Fart , jeg skal til at spise, og dette skal paa Posten endnu i Aften.

Hvorledes De end opfatter denne min ide med at gaae her over Liebenstein, og sees her, saa lad det blodt vre i al Venlighed, og slet ingen anden Flelse maae De derved have mod Deres som altid trofast hengivne

Sster Henriette Wulff.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost