The Hans Christian Andersen Center

Dato: 16. juli 1835
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

86. Til E. Collin.

Odense den 16 Juli 1835.

Min kjre, fortrffelige Eduard!

Igaar kom jeg fra Lykkesholm, og fandt da et Brev fra Dem, som rligt talt jeg slet ikke ventede, thi i Brevkapitlet har De slemme Synder! det gldede mig srdeles; det var et af de ieblikke hvori jeg fler, at De er mig kjr, kjr, som en Broder, ja nsten, som Italiens Natur. Posten gik samme Dag, men der var ikke Tid til at sende Svar med den, jeg kan nu frst faae dette Brev afsted om 3 Dage, og havde dog saa gjerne skrevet strax. Hr nu om mit Ophold paa Lykkesholm; det blev lngere end jeg havde bestemt, man nskede at beholde mig, flaterede Digteren og gav Mennesket den bedste Mad, Viin og Flde og saa lod Andersen sig overtale til et Ophold paa 17 Dage. Man sgte at skrmme Helten derude. Satte en lebendig Hane under min Seng, fyldte Oldenborg i Krmmerhuse, som hftedes paa Omhngene, lagde rter i Sengen etc. etc., men jeg opdagede Alt, og var delmodig med ikke at hvne mig. Rigtignok havde jeg den Beslutning at lgge mig selv, som et Spgelse i een af de i unge Damers Seng (de havde lagt en qvindlig Dukke i min), men jeg betnkte mig, jeg frygtede for at blive for nrgaaende. Den gamle Frue, som jeg betroede mig til derom, syntes ogsaa at have Betnkeligheder. Det var Dagen fr Sanct Knuds Markede jeg forlod Lykkesholm og kom til Odense. Slugte Deres Brev og hr nu en hiest frgterlig Historie og glem ikke at fortlle Deres Sster og Jette den. Jeg har et Par tynde Skoe fra Paris, de ere uden Kappelder og holdes kun ved Kantningen. Disse tog jeg paa og for at vre ret nydelig om Pusselankerne maatte jeg ogsaa ifre mig mine parisiske smukke Silkesokker, der da ere saa tynde, at man aldeles ikke aner at de ere paa. Nu gaaer jeg da paa Gaden. At jeg har lftet Beenklderne lidt, for at Strmperne kunne sees, er rimeligt. Ellers havde man jo ingen Fornielse deraf. Jeg gaaer, men Kantningen i Skoene gik ogsaa, dog gjorte det ikke andet, end at Skoene blev lidt rummelige. Om Middagen er jeg hjemme og sidder ved Bordet, da siger man: Er der ikke noget Galt ved Skoene; jeg griber med min lille Haand ned om Foden og fler bag i en ngen Hl der forlnger sig opad, saalangt jeg kan fle. Himlens Hrskare! Begge de tynde Silkesokker er gledne ned, men lidt efter lidt og ind i Skoene. Jeg har kun Strmper om Vristen og den halve Underfod, hele Skaftet, sad inde under Foden og saaledes har jeg gaaet ganske blottet! I Bevidstheden om de deilige Strmper har jeg vidst hvet lidt Pantalonerne og man maa have seet de hvideste Hle, en Homeer kunde give Venus. I frste ieblik blev jeg snderknuust, men nu er jeg fattet. I den Overbeviisning, at har man seet mine hvide Bagdeele-Been, (O: Hle) man sikkert har tnkt at det var hvide Silke Strmper. Men det er altid en net Historie! N'est pas! Nu have vi Markede. Luften er opfyldt med Lugt af Bnderne. Jydepotterne have seet deres Digter og Solen skinner endelig engang lidt varmt. At man gjr meget af Improvisatorens Digter her i Odense, maa jeg ikke glemme at mlde Dem; men de komiske Forklaringer jeg hrer over hvem der skal vre meent ved enkelte Personer i Bogen br heller ikke forbigaaes. Den dummeste er da at og det skal vre ganske sikkert, er der sagt: at den gamle Eccellence er Deres fortrffelige Fader, og Signora Francesca tnk: Deres Moder! Jeg har da beedt de kjre Sjle at lse Dedicationen i Bogen nok en Gang, den passer ikke til den borghesiske Slgt. Lara skal vre et virkeligt Vsen jeg har elsket i Neapel. Forleden Aften var jeg i Selskab med een af Honoratiores Fruer fra Byen Faaborg, en meget pyntet Dame, jeg viiste hende nogle Kobberstik og siger da: Her skal De see Indkjrselen til Rom, piazza del popolo. Der staaer en Obelisk som er 3000 Aar gammel. En Organist! siger hun. Nei, en Obelisk! Ja vist! men hvor kan en Organist blive 3000 Aar! Jeg vil de paa at det er Sandhed hvad jeg fortller. Et heel Selskab var Vidne dertil. Jeg fortalte ogsaa om Alperne, der hvede sig over Skyerne. O, sagde Fruen, tnker De at jeg troer det! skulde der vre Bjerge op til Skyerne! Jeg forsikkrede at man med sex Heste kunde kjre der. Saa maa man jo falde ned! sagde hun. Nei, jeg veed nok at de, som reise! de digte og De er nu saadan en Digter! Men jeg vil gaae tilbage til Deres Brev; der kunde vre et og andet at besvare. De siger at De troede det var en Slags Trods hos mig at jeg ikke, fr henved en Maaned var gaaet, skrev Dem til. Nei det ligner jo slet ikke mit alfor blde Gemyt. Seer De, jeg skrev jo, men skrev frst til Louise, fordi Damerne maa man vre galantest imod og jeg troede hun satte mere Priis paa mit Brev end De. Dernst sprger De mig: Faaer De Deres Thee paa Sengen? Nei, hvor kan De troe det! jeg vil heller sidde imellem en Kreds af unge, nydelige Damer og drikke af deres ine og Theekoppene, end vre alene i den tossede Seng. De glder Dem over min practiske Fornuft! ja, seer De kjre Ven, det har jeg altsammen af Deres Omgang, jeg kan endogsaa vre gnaven, hftig, grov, Noget der slet ikke lignede mig i min Phantasies Uskylds-Alder. Jeg har faaet en Fleersidighed, De vist vil beundre. Jeg kan svrme for en herlig Kjdsuppe og Dyresteeg, som for sorte ine og Bellinis Melodier. Jeg drikker heller Kjernemlk, end Morgenrde; og Champagne er den Kilde, som risler deiligst i mine Digterlunde. Deres Skildring af mig som Digter, (poein) naar jeg har spiist godt, er trffende, men ikke nye. Jeg havde ventet noget mere af Dem, isr da De jo ogsaa giver Dem af med dette poein Haandvrk, baade i ls og bunden Stiil, aandelig og legemlig, og Deres har det egne, at det formelig smlte[r] sammen. De siger at De har Lyst at drille mig! Hvor vi dog ligne hinanden i vort Ondskab! see det er netop samme Lyst, som besjler mig! som gjr mig Dem saa interessant, saa umistelig. De klager over en indgroet Negl paa den store Taae, jeg har en Liigtorn paa den lille, som smerter mig utilladeligt, ogsaa heri mdes vore Flelser. De lser gjerne en god Bog, jeg lser helst mine egne Digte, see det er atter Overeensstemmelse. De vil spille Boccia! see kjre Ven, det er een af mine frste Passioner, men jeg gjr det nu mere i det store, jeg spiller med poetiske Stene og kun i det hie Digterkompagnie. Jeg kaster Improvisatoren, Bulver lod Studenten ryge af, og Paludan Mller lod een gaae, som vi kalde Zuleimas Flugt. De har nu en Kjreste, en elskvrdig, nsten alfor smuk lille Skabning men jeg har dog een ligesaa elskvrdig og smukkere: den store Natur. Hun har en heel Verdens Forstand og en Ungdommelighed, som aldrig taber sig. Hun synger for mig, hun kysser mig og det er fra hende jeg faaer Smr, Kjernemlk og Jordbr, altsammen en staaende Medgift. Men nu til en anden Historie Jeg har lst Litteraturtidenden hvori Critikken over Improvisatoren staaer. Da man stter min Bog over Corinna, maa jeg vre157 tilfreds, skjndt jeg ikke stter Corinna farligt hit, hvad ellers den gode Mand siger er jo meget smigrende; men De kan troe mig, kjre Ven, det er en egen Flelse, at see sin Dommer, hve Ting, man selv seer under den Vrdie og derimod aldeles at glemme Ting, der ere de Bedste. Han har ikke vret i Italien, ellers var ganske andre Steder, blevet bemrket, end han udpeger. Hvad Oversttelsen af det dantiske Vers angaaer, da er det noget Sludder af ham at skrige paa Ukorrecthed i Oversttelsen, det er jo ganske anderledes at stte det i Prosa og saa at gjengive det i Vers. Hvad de italienske Ord-Synder angaae Ja, saa var det nskeligt at de ikke vare, men rgre mig, som De beder mig om det er jeg ikke oplagt til. Nste Gang maa man see bedre efter dette Pillerie og det er jo nok! Jeg er tilfreds med Critikken, skjndt den gode Mand, ikke er Bogen voxen (han kjender seer jeg ikke Italien), Feilene har han bedre vidst at finde, end Skjnhederne. I samme Nummer fandt jeg en Critik (sidste Halvdeel) over Christian Winthers Digte, den behagede mig, jeg fandt den meget billig, og godt skreven. Jeg troer den er af Bagger. Imidlertid seer jeg i Kjbenhavns Posten at en Antikritiker er meget vred og mig synes det saa antager Critikken i Litteraturtidenden for at vre af Molbech158, men hvor kan man det! Ivrigt er der meget godt i denne Antikritik, kun at den ikke hre hjemme der hvor den er kommen. Winther har ingen vret ubillig imod. Den 13de Juli er altsaa Louise reist til Jylland, Gud veed om jeg er i Odense naar hun og Lind komme derigjennem paa Tilbageveien, det vilde glde mig saa uendeligt at see dem.

Linds Svoger gjorte jeg nyligt Bekjendtskab med hos Professor Saxdorfs, han ventede at Lind og Louise besgte ham, ogsaa mig var han saa artig at indvitere159, dog kommer jeg ikke, jeg veed jo de andre neppe komme, og jeg er mere udbuden, end jeg kan overkomme. Improvisatoren er srdeles elsket og lst i Fyen, den har alt vret udsolgt her hos Hempel og Milo, saa de have maatte skrive om nye Exemplarer; paa alle Herregaarde er Bogen, og nu vil de ogsaa have Digteren. Jeg faaer den bedste Mad og de nydeligste Damer flokke sig om mig, det er den frste Sommer jeg trkker Renter af mit Digtertalent. Jeg griber nu ogsaa bedre den flygtende Glde. Gid at min Udenlands Reise begyndte iaar, hvor langt anderledes skulde jeg ikke nyde Alt, reise ogsaa, som Menneske. Hvad der ellers meest glder mig er de mange fornuftige Mnd, der vise mig Opmrksomhed, meer, end jeg fr har kjendt. De sige Alle, jeg har vundet saa betydeligt ved min Reise og at en nye maa kunne realiseres ja, see, i det Capitel ere de ikke saa fornuftige. Men vi ville ikke tale om Reisen, ikke tnke paa mit Hjertes Kjrlighed, den blomstrende Italia, mit Brev skal vre160 Glde, jeg er jo ieblikkelig glad. Det er varmt Solskin og jeg taler med min kjre, kjre Eduard! Lad Jette sige Dem smukt fra mig: Jeg elsker Dig! Hun tr nok sige elsker, nok kunne dutte, hos en Mand bliver det til161 Sentimentalitet og det er noget jeg har rystet af rmet, ligesom Bernardo, rystede sin Uskyldighed. Istedet for dette: Jeg elsker Dig! lad os da altid sige: Jeg driller Dem162! naar kun Meningen er god, saa kan det vrige vre det samme. Naar De skriver mig igjen til, skal De strax faae et Brev; jeg bliver her i Fyen bestemt 14 a 16 Dage endnu, tager saa til Nrager eller Sor. Fru Bangs venlige Brev takker jeg meget for. Det forniede mig, som jo altid det Behagelige maa gjre. Seer jeg Bekjendtere paa Nrager? Af Nyheder har jeg ingen, uden at det er varmt! hils Deres Fader og Moder ret meget. Jeg vilde saa gjerne have seet ham og Drevsen paa deres Tilbagereise. Adjunkt Hanck bragt[e] mig Faderens Hilsen. Fortl mig endelig om hvorledes det gaaer med Deres Sster Fru Drevsens Bryst! taler hun da slet ikke om mig! hvad siger Viggo, den fyensk bermte Viggo. Alle sprge mig om hans Elskelighed. Hils alle de kjre, smukke Brn. Beed Deres Broder ikke at glemme mine Hilsener til Btcher og Fritz. Et Livs Lyksalighed venter ham! den Lykkelige! men der kommer jo en Tid han ogsaa siger: Jeg var der! Atter Bedemands Stiil! vi ere lystig, ville vre det og det er jo Sommer, den varme, otte Dage lange velsignede nordiske Sommer! Naar venter man Fregatten? Jeg lnges efter Jette Wulff! hun var vist lykkeligere havde hun det i Italien, var flyvet fra Jordens Paradiis ind i det himmelske. Bring hele det thybergske Huus en Bouquet af Hilsener, men den smukkeste Hilsen, Rosen, hvorpaa jeg trykker mit Kys, presentere De for Deres Jette. Nu kan jeg jo nok gjre det, da Louise er borte, for ellers sagde hun, nok, som ellers: han er altid galantest mod Jette. Dersom Emil ikke takker for mine Hilsener, saa er denne, den nstsidste han faaer. Lev nu vel! har jeg glemt nogen af de kjre! Ak jo! Een! hils Hjalmars Moder og den lille Sn. Nu lev vel! Broderen!

(Har Moderen ingen Bog paa Sndag, saa lad hende lse dette Brev).

Tekst fra: H. C. Andersens Brevveksling med Edvard og Henriette Collin