The Hans Christian Andersen Center

Dato: 3. august 1858
Fra: Henriette Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Nr. 433. Fra Henriette Wulff.

Eisenach d 3 July [c: August] 1858.

Min kjre Andersen!

I Torsdag3617) modtog jeg Deres kjre Brev fra Maxen, to Dage gammelt kun; blev glad over Brevet, men bedrvet ved at see, at De slet ikke har det godt! Hvad er dog dette, min Ven? Her til Eisenach kom jeg d 25d July, men uhyre anstrngt baade paa Sjl og Legeme, saaledes at jeg blev rigtig syg og maatte have Doctor. Det vare frygtelige otte Dage, saa syg allene paa et fremmed Sted, men Gud hjelper jo altid, og han gjorde mig atter karsk, baade paa Sjl og Legeme, jeg har alt kjrt tour til Wilhelmthal,3618) og i Dag skal jeg paa Wartburg til Commandanten, der vil vise mig omkring paa Borgen. Hamilton er her ogsaa, og det er jo en Glde atter at vre med en gammel Ven, jeg ikke har seet i 5 1/2 Aar! Jeg bliver nu her i Nrheden, et eller andet smukt Sted paa Landet, maaske Liebenstein et lille Badested, indtil jeg den 1 Sept: gaaer tilbage til Hamborg, for med Dampskibet Austria, at gaae over til Ny York! Gud styrke mit Forst og mit Forehavende; jeg synes tydeligst at see min Vej ligge der mod Vesten.

Til Brunnen gaaer jeg ikke, altsaa, ikke sydligere end her, det kostede mig Besvr nok, mine vrste Fjender ere Jernbaner; jeg kan aldeles ikke taale dem, og gyser for de to Dages Rejse jeg har herfra til Hamborg nu det gaaer nok.

Men veed De min kjre Ven, at vi kun ere 6 Timer, med samme omtalte Jernbane, fra hinanden? De siger De kan ikke komme her da De saa maatte til Hertugen paa Wilhemsthal,3619) det er sandt, men om nogle Dage rejser Hertugen til en Festlighed i Jena - og hvorfor da ikke lgge Vejen herover og blive med os et Par Dage, her er gandske godt at vre, De beseer i al Roe og Mag Wartburg etc: etc:, jeg synes nsten det er en lille Slags Pligt af Dem at see mig engang endnu, og sige mig Farvel fr min lange Vandring og give mig Deres broderlige Velsignelse med paa Vejen; hvor dejligt at tilbringe et Par Dage i landlig Roe sammen, og vi fire , jeg mener De og Drewsen, Hamilton og jeg vilde udgjre et nydeligt lille compagnie; Jeg har tnkt paa unbekanter Weise, at skrive til Deres unge Ven, for at interessere ham i Sagen, men vil dog see hvad jeg frst kan udrette ved at henvende mig til Hovedet selv - og Hjertet!! Tnk nu lidt herover, om det ikke lader sig gjre, og gaae herover hjem ad, vi kunde jo bestemme Liebenstein et stille lille Badested til rendezvous, eller altid tale derom, naar De frst samtykker i at gaae lidt vester i, naar De gaaer hjem, hvor godt og styrkende vil da det virke paa mig! Tael med Drewsen herom, og beed ham vre paa mit Parthi!! - Vejret er i Dag gandske dejligt, efter nogle Dages Regn, jeg glder mig til min tour i Eftermdg: paa Wartburg. Min Doctor er en hjst elskvrdig Mand Dr: Schwabe , der kjender Dem personlig, han har to Gange vret med Dem hos - i Weimar, Navnet kan jeg ikke errindre, men han taler, ligesom Alle her, gjerne om Dem og sit Sammentrf med Dem i Weimar; jeg har sagt ham at jeg skriver Dem til om at mde mig et Steds her i Nrheden, og han anbefaler mit nske paa det Bedste! Naar De nu har modtaget dette og tnk[t] Dem lidt om, da svar mig hertil: zum Rautenkranz - Eisenach. - Det er en gandske egen landlig fredelig Natur, denne Thringer Wald, op og ned af Bakke, men Soelskin maa den have ellers bliver det altfor mrkt og triste; jeg kunde for mit Liv ikke leve lnge i disse Egne, med den Mangel paa Vand. Jeg fler ret hvor vi boere ikke kunde undvre Havet, saalidet som Schweitzeren sine Bjerge! Maaske er der vel ogsaa i mig, skjndt en liden Qvinde meer af Vikinge-Naturen end i de Fleste, og naar jeg ret tnker mig, at jeg snart skal ud at gynge paa Havet, saa trster det mig for alle andre Savn, og jeg maae ret strkt fle: - skummende Hav ved Din svulmende Barm har jeg hjemme!

- Hvor nskede jeg nu at vide, hvorledes det var med Dem, min gode Ven, midt i det brogede Liv, hvor De lever, hvor forskjelligt fra mit Stille, saa forskjelligt - som De - og jeg! Jeg tnker mig Dem idelig baaren paa Hnder af Deres hele Omgivelse, af Deres kjre Fru Serre og alle de geistreiche Folk De lever med. Saa Welhaven3621) har vret der, jeg haaber han var i sit elskvrdige Lune, som han jo skal have i hj Grad, naar han vil. Har De mrket noget til A. Munck,3622) han vil jo ogsaa rejse til Italien i Aar; det er en anden Slags Natur; den tiltaler mig meer end Welhavens.

Af Deres Brev kunde jeg ikke see, hvor lnge De bliver paa Maxen, dog haaber jeg at dette trffer Dem der, og at det vil trffe Dem raskere og gladere end da De skrev sidst. Det er saa besynderligt for mig, at mine Venner altid ere lidende og smertefulde, og at jeg slet Intet kan gjre for dem, med det inderligste nske derom.

Farvel for i Dag, min kjreste Andersen, lad mig nu ret snart hre fra Dem. Vi tnke lidt paa at gaae til Reinholdts Brunnen3623) det er i Hertugdm: Gotha, og endnu nrmere Dem, og der bortfalder aldeles den Betnkelighed med et Besg til denne Hertug, maaske vi der kunde mdes.

Tnk derpaa.

Farvel! Jeg vil nu tnke mig Dem raskere og gladere end sidst og er som altid Deres trofaste ssterlige

Jette.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost