Dato: 3. august 1858
Fra: Henriette Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Nr. 433. Fra Henriette Wulff.

Eisenach d 3 July [c: August] 1858.

Min kjære Andersen!

I Torsdag3617) modtog jeg Deres kjære Brev fra Maxen, to Dage gammelt kun; blev glad over Brevet, men bedrøvet ved at see, at De slet ikke har det godt! Hvad er dog dette, min Ven? Her til Eisenach kom jeg d 25d July, men uhyre anstrængt baade paa Sjæl og Legeme, saaledes at jeg blev rigtig syg og maatte have Doctor. Det vare frygtelige otte Dage, saa syg allene paa et fremmed Sted, men Gud hjelper jo altid, og han gjorde mig atter karsk, baade paa Sjæl og Legeme, jeg har alt kjørt tour til Wilhelm­thal,3618) og i Dag skal jeg paa Wartburg til Commandanten, der vil vise mig omkring paa Borgen. Hamilton er her ogsaa, og det er jo en Glæde atter at være med en gammel Ven, jeg ikke har seet i 5 1/2 Aar! Jeg bliver nu her i Nærheden, et eller andet smukt Sted paa Landet, maaske Lieben­stein et lille Badested, indtil jeg den 1 Sept: gaaer tilbage til Hamborg, for med Dampskibet Austria, at gaae over til Ny York! Gud styrke mit Forsæt og mit Forehavende; jeg synes tydeligst at see min Vej ligge der mod Vesten.

Til Brunnen gaaer jeg ikke, altsaa, ikke sydligere end her, det kostede mig Besvær nok, mine værste Fjender ere Jernbaner; jeg kan aldeles ikke taale dem, og gyser for de to Dages Rejse jeg har herfra til Hamborg ­nu det gaaer nok.

Men veed De min kjære Ven, at vi kun ere 6 Timer, med samme om­talte Jernbane, fra hinanden? De siger De kan ikke komme her da De saa maatte til Hertugen paa Wilhemsthal,3619) det er sandt, men om nogle Dage rejser Hertugen til en Festlighed i Jena - og hvorfor da ikke lægge Vejen herover og blive med os et Par Dage, her er gandske godt at være, De beseer i al Roe og Mag Wartburg etc: etc:, jeg synes næsten det er en lille Slags Pligt af Dem at see mig engang endnu, og sige mig Farvel før min lange Vandring og give mig Deres broderlige Velsignelse med paa Vejen; hvor dejligt at tilbringe et Par Dage i landlig Roe sammen, og vi fire , jeg mener De og Drewsen, Hamilton og jeg vilde udgjøre et nydeligt lille compagnie; Jeg har tænkt paa unbekanter Weise, at skrive til Deres unge Ven, for at interessere ham i Sagen, men vil dog see hvad jeg først kan udrette ved at henvende mig til Hovedet selv - og Hjertet!! Tænk nu lidt herover, om det ikke lader sig gjøre, og gaae herover hjem ad, vi kunde jo bestemme Liebenstein et stille lille Badested til rendezvous, eller altid tale derom, naar De først samtykker i at gaae lidt vester i, naar De gaaer hjem, hvor godt og styrkende vil da det virke paa mig! Tael med Drewsen herom, og beed ham være paa mit Parthi!! - Vejret er i Dag gandske dej­ligt, efter nogle Dages Regn, jeg glæder mig til min tour i Eftermdg: paa Wartburg. Min Doctor er en højst elskværdig Mand Dr: Schwabe , der kjender Dem personlig, han har to Gange været med Dem hos - i Weimar, Navnet kan jeg ikke errindre, men han taler, ligesom Alle her, gjerne om Dem og sit Sammentræf med Dem i Weimar; jeg har sagt ham at jeg skri­ver Dem til om at møde mig et Steds her i Nærheden, og han anbefaler mit Ønske paa det Bedste! Naar De nu har modtaget dette og tænk[t] Dem lidt om, da svar mig hertil: »zum Rautenkranz - Eisenach«. - Det er en gandske egen landlig fredelig Natur, denne Thüringer Wald, op og ned af Bakke, men Soelskin maa den have ellers bliver det altfor mørkt og triste; jeg kunde for mit Liv ikke leve længe i disse Egne, med den Mangel paa Vand. Jeg føler ret hvor vi Øboere ikke kunde undvære Havet, saalidet som Schweitzeren sine Bjerge! Maaske er der vel ogsaa i mig, skjøndt en liden Qvinde meer af Vikinge-Naturen end i de Fleste, og naar jeg ret tænker mig, at jeg snart skal ud at gynge paa Havet, saa trøster det mig for alle andre Savn, og jeg maae ret stærkt føle: »- skummende Hav ved Din svulmende Barm har jeg hjemme!«

- Hvor ønskede jeg nu at vide, hvorledes det var med Dem, min gode Ven, midt i det brogede Liv, hvor De lever, hvor forskjelligt fra mit Stille, saa forskjelligt - som De - og jeg! Jeg tænker mig Dem idelig baaren paa Hænder af Deres hele Omgivelse, af Deres kjære Fru Serre og alle de geistreiche Folk De lever med. Saa Welhaven3621) har været der, jeg haaber han var i sit elskværdige Lune, som han jo skal have i høj Grad, naar han vil. Har De mærket noget til A. Munck,3622) han vil jo ogsaa rejse til Italien i Aar; det er en anden Slags Natur; den tiltaler mig meer end Welhavens.

Af Deres Brev kunde jeg ikke see, hvor længe De bliver paa Maxen, dog haaber jeg at dette træffer Dem der, og at det vil træffe Dem raskere og gladere end da De skrev sidst. Det er saa besynderligt for mig, at mine Venner altid ere lidende og smertefulde, og at jeg slet Intet kan gjøre for dem, med det inderligste Ønske derom.

Farvel for i Dag, min kjæreste Andersen, lad mig nu ret snart høre fra Dem. Vi tænke lidt paa at gaae til Reinholdts Brunnen3623) det er i Hertug­døm: Gotha, og endnu nærmere Dem, og der bortfalder aldeles den Be­tænkelighed med et Besøg til denne Hertug, maaske vi der kunde mødes.

Tænk derpaa.

Farvel! Jeg vil nu tænke mig Dem raskere og gladere end sidst og er som altid Deres trofaste søsterlige

Jette.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost