The Hans Christian Andersen Center

Dato: 11. juli 1835
Fra: Edvard Collin   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

85. Fra E. Collin.

Kjbenhavn. d. 11 Julii 1835.

Veed De, hvorlnge det er siden, at De reiste herfra? Veed De, hvorlnge De har vret borte, inden De skrev mig til? Det er vel omtrent een Maaned; nu fik jeg da endelig for 10 Minuter siden Deres Brev, og begynder strax paa et Svar. Da der nu var gaaet saa lang Tid, inden De skrev, troede jeg virkelig, at det var Trods i Anledning af en af vore sidste Samtaler, at De dog vilde vise mig, at De gjerne kunde undvre en Correspondence med mig. Deri har jeg gjort Dem Uret, og det glder mig, for naar jeg gjorde Dem Deres Ret, saa ja saa troer jeg den vilde smage Dem meget ilde.

Jeg kan nu see Dem for mine ine mellem alle disse Damer, som deres lange Kjledgge. Er der slet ingen Mandfolk? Faaer De Deres Thee paa Sengen?Sammenligningen mellem Dem og Bulwer, den er brav. Det Eneste, hvori De og Bulwer ligne hinanden, er, at De skriver Dansk og han Engelsk. Ved det Svrmerie for Dem, som De nu seer Dem omgivet af, maa De kunne gjre Dem et Begreb om, hvorledes man om et hundrede Aar vil omgaaes med Deres Skrifter. Saa vil man lse i Fortllinger, hvorledes en ung Pige sees siddende paa en Havebnk med Strikketiet liggende ved Siden, med Haanden under Kind, og med en opslaaet Andersen foran sig. Ligesom man taler om Shakespeare, Byron etc. vil man da sige: jeg vil have min Andersen indbundet i stivt Bind, eller: jeg vil kaste op i min Andersen. o. s. v.

Forresten bliver De meer og meer Verdens-Menneske, meer practisk fornuftig. Fr, naar De havde skrevet et smukt Vers, saa gik De ud i en Skov eller et andet poetisk Sted, og raabte: ja, jeg er Digter! og saa gldede De Dem ved den ophiede Tanke om Deres Navns Forherligelse. Nu derimod som jeg seer af Deres Brev, hvor De taler om det Svrmerie, der paa Lykkesholm vises Dem, saa at Valget af Retterne endog overlades Dem - tager De Tingen fra den rigtige Side: De benytter Deres Navn og Indflydelse som Digter til at vlge den Mad, som De holder meest af; og naar De saa har spiist noget rigtigt godt og rigtig meget, saa gaaer De ogsaa hen paa et vist Sted, og raaber: ja, jeg er Digter, og da er De virkelig Poet i Ordets egentligste Forstand.

Troer De, det er Spg, jeg her skriver? Nei! Troer De, det er Alvor? Nei! Dersom det er moersomt, saa kald det Humor, er det kjedeligt, saa kald det Drillerie. Og hvad skal jeg i Grunden ogsaa skrive om. Om mine Flelser?, nei mange Tak! det vilde De vre ligesaalidt tjent med som jeg; mine Flelser gaae og bevge sig i meget indskrnkede Terrainer, de ubehagelige f. Ex. i Anledning af en indgroet Negl paa den store Taa paa den hire Fod, tykt Blk som ei vil lbe ud af Pennen, og Pandekager eller Fisk til Eftermad, naar jeg er sulten; de behagelige f. Ex. at ryge Tobak til en god Bog, at vre godt forlovet, at spille Boccia og at drille Dem. De derimod kan ikke rgre eller glde Dem respective ved Noget af dette; nei, saa maatte Alting vre italiensk, baade Neglen, Pandekagerne og Kjresten; Apropos om Italien. Hvad De skriver herom, gaaer jeg bedre ind paa, end De maaskee troer, fordi jeg stundom har railleret dermed; En saadan Lngsel efter et Sted, som man fler mere overeensstemmende med sin Natur, hvor man har levet lykkelige Dage, og som man skylder Tilvrelsen af sit bedste Arbeide, er mig meget vel forklarlig; at Flelsen af Savnet deraf hos Dem maa forstrres ved Vanskeligheden af at opnaae dette Gode, er naturligt. Men betragt engang Sagen fra en mere almindelig Side, tnk paa hvormange Mennesker af Deres Alder, eller rettere sagt, hvor faa, der med Indsigt i og Enthusiasme for Videnskaber og Kunster, i samme udvortes Forhold, som De, have nydt den Lykke, at gjre en toaarig Udenlandsreise. Hvor i noget andet Land i Verden gjres det for en ung Digter, som Danmark har gjort for Dem. Dette fler De ogsaa, det tilstaaer De, og jeg veed det. Men den Resignation, som De behver, for at kunne fjerne denne Lngsel og leve med roligt Sind herhjemme, den mangler De; og ikke nok hermed thi dette har De tilflleds med saamange Andre denne ganske almindelige menneskelige Lyst til at reise, til at indaande Italiens Luft betragter De som Deres uddelige Aands Higen efter et bedre Land, denne Lngsel besynger De i Deres eensomme Svrmerier, De gjr den til en Dukke, som De kjler for. Og troer De i Sandhed, at Deres Lngsel efter Italien maa vre strre, fordi De er Digter? Jeg paastaaer: hist ubetydeligt. Jeg er, Gud vre lovet, ikke Digter; thi, naar jeg skulde vre det, nskede jeg at betragte det som [ ] 155der var forenet med et andet Embede, der [ ] Forretninger men troer De ikke, at jeg har [ ] vel endog har havt strre Lngsel efter Italien; men jeg indseer det Urimelige deri, og bliver hjemme, ikke fordi jeg besidder nogen videre fortrinlig mandig Resignation, men fordi jeg betragter det som en Ting, det ikke nytter156 at tnke paa. Naar De da blot kunde erhverve en saadan Ro i Tanken, og betragte en ny Reise til Italien som et Maal for Deres Bestrbelser og nsker, men ikke som en Betingelse for at leve lykkelig, saa var Alt godt, og hvorfor skulde De ikke haabe, ved egen Kraft engang at kunne realisere dette nske?

Paa Mandag d 13de Julii reiser Lovise med Lind, Wanscher og hans Kone til Bindesblls i Jylland; omtrent om 12 14 Dage vende de tilbage over Fyen; paa Postgaarden vil de vist sprge efter Dem. Her hjemme er Alt ved det Gamle.

Lad mig nu snart hre fra Dem igjen; jeg stter i Sandhed og uden Spg srdeles megen Priis paa et langt, ret langt Brev fra Dem.

Lev vel, kjre Ven. Deres

E. Collin.

En rosende Recension over Improvis., som har staaet i Litteraturtiden - den, kan De vel faae i Odense. Gjr mig nu bare den Tjeneste at rgre Dem over Dem selv, naar De lser Slutningen, som angaaer de italienske Ord i Bogen. [I Margen: ] Indlagte Brev har Fru Bang sendt hertil, da hun troede Dem her; det er lidt oprevet, men, som De seer, ikke oplukket.

Tekst fra: H. C. Andersens Brevveksling med Edvard og Henriette Collin