The Hans Christian Andersen Center

Dato: 22. juli 1858
Fra: Jonna Stampe, f. Drewsen   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Christinelund d. 22de Juli 1858.

Kjre Andersen!

Det gjorde mig saa ondt, at jeg ikke fik sagt Dem Farvel, da De reiste, De havde vret hjemme om Morgenen, men maaskee troet at De ikke kunde trffe mig. Jeg har altid Trang til at takke Dem fordi De tager saa hjerteligt imod mig, som om De blev glad ved at see mig, og fordi De altid er saa god og venlig imod mig og Mine. Maaskee jeg hrer lidt fra Dem naar De i August kommer hjem, jeg er altid saa forniet over at De ikke bliver kjed af at skrive til mig, De som er saa vant til det Interessante og Oplivende ved Menneske-Samlivet. Jette Wulff har i en Ugestid opholdt sig paa Jungshoved, hvorhen Elise var taget imens, hun var ogsaa en Formiddag paa Nyse. Det bliver vel sidste Gang hun seer denne Egn, sidste Gang i hendes Liv; jeg nsker inderligt at der havde vret Noget jeg kunde gjort hende en Glde ved, og dog holdt mig usynlig, men hun vil aldrig erfare hvor ydmyget jeg fler mig ligeoverfor hende og hvor ofte jeg i mit lEjerte erkjender, at jeg kan takke hende for meget af den bedste Udvikling hos min Mand.

Vi bygge og tmre, kan De troe, saa det gaaer rask; Henrik aander og lever deri og Brnene glde sig magelst til deres Kammer og have alle mulige Planer for at forskjnne det. Jeg troer ogsaa jeg vil glde mig, naar det er frdigt, og vi - om Gud vil - leve; men jeg har lidt Frygt for at glde mig ind i Fremtiden. Naar De saa vil komme at besge os, saa skal De faae et Kammer, hvor ikke Muren er istykker, thi solidt bliver vort Huus, om det end vil vare en Stund inden vi kunne faae det meubleret til vor egen og Andres Tilfredshed. - Jeg gldede mig over Beskrivelsen af den deilige Reise, jeg fik Lov at lse Deres sidste Brev til Moder; hvor Schweitz maa vre naturskjnt og storartet, jeg er saa glad for at min kjre Broder faaer al den Rigdom at see. Jeg glder mig ogsaa over hvad han faaer ie paa i sit Fag, thi herhjemme har iet jo ikke megen Leilighed til at blive udviklet og af Kobberstik og Littographier modtages dog ikke det rette Indtryk, hvorimod det jo i sin hele Form-Storhed maa vise sig for den personlige Beskuer(en). Jeg troer Harald har et sundt og friskt ie, og han har den Slags Critik, der veed at skille det gte Metal fra det udle Glimmer; om han end ikke formaaer at udtale sig strkt, eller ikke trnger dertil, saa bevarer han dog alle sine Indtryk paalideligt og vil i Tiden have Glde og Nytte deraf. - Farvel, kjre Andersen! husk paa at fornie mig med et Brev, naar De engang har Lejlighed.

Deres

Jonna Stampe.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus