The Hans Christian Andersen Center

Dato: 1. juli 1858
Fra: Henriette Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Nr. 431. Fra Henriette Wulff.

Kjbenhavn d 1 July 1858.

Min kjre fortreffelige Ven!

Nu begynder jeg at blive lidt urolig over Intet at hre fra Dem fra Brunnen, hvorhen jeg sendte Brev d 19d Juni, efter at have modtaget Deres sidste lille venlige Farvel fra Korser af 16d.

Jeg er nu nsten fuld frdig til at stte af til min Fart, men endnu paa Fallerebet, - for at blive i mit kjre Smandsprog - et lille Farvel til Dem, endnu her fra Hjemmet - som denne By dog altid maa i Tanken vedblive at vre for mig, selv om jeg ingen Tag mere har der, ingen Arne, at hvile mig ved. Guds Soel skinner jo overalt, som Guds Godhed og Fader Haand vil vaage - over den eensomme Vandrer eller Eeneboer. Paa Mandag d 5te gaaer jeg ned til Bget3597) og bliver en otte Dage paa Jungshoved3598) hos Elise og Holger, gaaer saa til Kiel for at blive nogle Dage med min moderlige Veninde Baronesse Adeler, og saa maaske lidt ned i Thringen eller - om jeg fik tillokkende Efterretninger fra Dem om Brunnen, for at trffe sammen, med en anden vandrende Ven,3599) for jeblikket i Kiessingen, at tage til Schweitz; men nu faae vi see! Hvordan mon De har haft det i disse hele fjorten

Dage, er De rask og er De tilfreds? Hvad gav jeg ikke for Besvarelsen af disse Sprgsmaal! Jeg gaaer nu i Dag til rsteds for at tage Afskjed, og har udsadt det saa lnge, for om muligen at bringe Nyheder og gode Tidender om Dem! Her er Varmen aldeles ophrt, det er endogsaa koldt, og regner hvr Dag, gandske af de velbekjendte vaade kolde danske Somre!

Jeg haaber, hvis De er i Brunnen De har modtaget mit Brev, og gldet Dem over Dickens Erklbering. Dagbladet holder sig, som Bille sagde, aldeles rolig i den Sag; derimod har Fdrelandet efter at Alle Andre tie begyndt at snakke derom, og er slet ikke god eller vrdig i sine Anskuelser om Sagen.3601) Never mind, - det er vrst for den selv, dog Skade gjr den jo altid ved at rippe op i Sligt, da der ere svage Aander nok, der gjerne lbe med slige Liimstange. Jeg tnker mig Dem nu i alle mulige behagelige og gode Tilstande og Stemninger nydende i fulde Drag den friske Bjergluft, der gjr Dem

ligesaa frisk og sund paa Sjl og Legeme som den er selv! Engang imellem kommer en lille Svartalf, og forstyrre disse mine glade Forhaabninger, ved at lade mig blive bange for at De ikke skulde vre vel, eller Noget i Vejen - f: ex: ved Passet!

- nej dette er nu Spg; jeg haaber det er ligesaa godt med den lille Fejlskrift, som noget Pas kan vre. Mit

egentlige Pas jeg

tager med mig er - nogle af Deres

Breve, Deres

Portrait - seer De, det hjelper allerbedst en Dansk frem her i Verden, og er man nu af de Lykkelige der er lidt af en Sster og gammel Ven, bytter jeg ikke mine

Pas bort for alle Potentaters, hvis Kroner kan vippes af i et Nu - Deres sidder fastere med hvrt Aar, og varer - ja lnger end De og jeg kan tnke! Min kjre gode Andersen, hvor jeg er glad for Dem, og over Dem, naar jeg tnker paa Dem, rigtig

saadan De virkelig er - og at jeg gjr det ofte behver jeg da ikke at sige; hvor ofte i en Rkke af Aar har jeg gjordt det, - men jeg tier ikke der med - fr jeg tier gandske!

Foruden min Lngsel efter at hre fra Dem og om Dem, nskede jeg jo ogsaa meget at vide lidt om detaillerne i Brunnen's Aigle d'or,3603) og om De syntes det kunde vre comfortablet, for a lonely Lady.

Fra den gode Stad Kjbh er der aldeles Intet at fortlle, det er en total Mangel paa alle mulige Interesser; et Lge-Mde skal vre her i disse Dage fra alle tre nordiske Riger, en scandinavisk Fest skal afholdes den 4d July i Ramlse3605) - voil tout! At jeg fler stor Smerte ved at skulde forlade min kjre kjre Sster vil De vide, uden jeg siger det, dog som Gud vil, det er vist Alt til det Bedste, og jeg vil glde mig til at skrive Dem til naar jeg er ude i det Grnne, det Frie, det vil vist ogsaa gjre mig Godt, og jeg har det bedste Haab - til Alt vil gaae godt! Men Tiden iler, dette maae afsted jo fr jo heller, for om muligt at gribe Dem i Flugten. Lad mig endelig snart hre fra Dem. Venligste Hilsner fra Sster Ida. Fru Jerichau er kommet; til hende gaaer jeg nu ogsaa hen, for at hre Nyt fra London.

I dette jeblik smiler Solen, der nu er en Sjeldenhed her, den skinner maaske ogsaa paa Alperne, De nu i dette jeblik betragter!! Farvel, kjre gode Ven, De er rigtig godt, ssterligt, venligst tnkt paa af Deres

H: Wulff.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost