The Hans Christian Andersen Center

Dato: 22. juni 1835
Fra: H.C. Andersen   Til: Louise Collin, g. Lind
Sprog: dansk.

Brev nr. 9

Fra H.C. Andersen til Louise Collin den 22. juni 1835.110

I et Par Dage har jeg alt vret i Ro, men det var og er en Kulde, saa Blkket frs og Fingrene ikke kunde fre Pennen, dog lnger Udsttelse kan ikke finde Sted, jeg maa tale med Dem, med dem Allesammen.111 Nu skulde man vel fortlle sin Reise. Den snorlige Roskildevei, kjender De jo, og husker jeg ret, springer De jo helst Beskrivelser over, men jeg havde Lotte Hornemann112 ved min Side og vi smilede i hieste Potens og for at lapse mig kastede jeg med Fingrene Kys til den frste Roskilde-Dame, der aabnede sit Vindue for at beskue os. Paa Postgaarden fandt Frkenen sin Elsker113 og jeg flagrede videre i Stv og Solskin. Vil De fortlle min fortrffelige oeconomiske Ven, Broderen, at det er meget galt at reise med Dagvognen til Fyen, det kostede nsten lidt mere, end med Diligencen, man spiser og sover sin halve Pengepose op og saa kjrer man i Stv og Sol, mine smukke Lber, ere endnu ikke Lber meer, de brast som Kirsebrret i Solheden. At alle Mennesker paa Dagvognen sagde mig nydelige Ting, efter deres Evner, om min Improvisator, faldt af sig selv.114 Mod Aften sov jeg da i det stille Korsr. Klokken 6 nste Dag,115 spadserede jeg omkring; frst fire Timer efter skulde Dampskibet over, de Reisende spurgte mig om Korsers Mrkvrdigheder og jeg vidste kun to: Birkner116 og Baggesen,117 den sidstes Fde-Huus, var ikke at finde, vi vandrede da 12 Mand og Qvinder strk til Birkners Grav. Fortl Moderen at Monumentet stod og Graven saa ordentlig ud. Korsrs Beboere stirrede ud fra alle Vinduer for at see de mange Valfartende til deres bermteste Grav. Paa Beltet gjorte jeg Bekjendtskab med Baron Holsten fra Hvidkilde,118 som indviterede mig til sig, dog troer jeg ei jeg kommer. Han sagde jeg vilde finde Bredal,119 Wexschall120 og Mortier de Fontaine121 der. I Nyborg blev jeg meget kjerlig modtaget af en Commandeur Wilde eller Milde,122 jeg kjender ham ikke, men han sagde mig nydelige Ting og indviterede mig til sig. Klokken 4re Sndag Eftermiddag var jeg i Odense, hvor jeg da talte mig hs den frste Eftermiddag. De skulde have siddet i en Krog. "Gud bevare mig!" siger De. nest pas?123 Madam Iversen124 var da ikke flttet ud paa sit Lyststed,125 nu da det pludselig er blevet Vinter, sidde vi endnu inde i Byen,126 inde i det lille Odense, det er slet ikke morsomt, mellem os jeg lnges efter Nygaard,127 efter Dem, Ssteren, Moderen, alle de sde Unger, Udsigten over Sundet og isr at blive drillet lidt. Her er man saa utaalelig hflige. Ingen sige "det Asen, det F!" og alle disse glimrende Navne, der faae en Colorit, en varm Tone, en aandig Contur && paa Fru Drevsens Lber. Beed hende sende mig et lille Asen eller F i en Konvulut, saa skal jeg kysse Einard128 for det naar jeg kommer hjem. Prindsen og ehlenschlger129 vare da her i Byen da jeg kom; man vilde jeg skulde trave derop. "Nei", sagde jeg, "jeg er her ikke for at gjre Opvartning, men for at fornie mig!" og gik naturligviis ikke. I Kirken saae jeg Prindsen han gjorte en lang Hals efter mig, for at see hvorledes jeg tog mig ud i hans By, som jo ogsaa er min. Jeg er Byes-Barnet. Igaar var jeg hos Etatsraad Holtens130 hvor jeg traf Grev Holck131 fra Kjbenhavn og man fortalte mig om noget meget smukt jeg havde sagt et Par Dage forud til Cancellieraad Hempel,132 det var strax bragt paa Slottet. Hempel sagde nemlig til mig: ["]See nu har jo Odense inden for sine Porte, 2 af sine store Digtere!" Jeg svarede: "ja vist, en stor og en lang!" Det skal vre godt sagt. Men man er jo ogsaa opdraget i det collinske Huus. Forleden havde vi Skyttelag,133 alle Borgerne skjde til Skive, om Aftenen bar Drengen Skiven ind i Byen, to, der hver havde drukket en Pgl Brndeviin stod ovenpaa den, de yngre gik med grnne Grene, det saae ud, som den vandrende Skov i Mackbeth, jeg var indviteret til Apotheker Andersens134 for fra Vinduet at nyde dette Skue. I tre Ntter i trk, drak Borgerne nu paa Klubben, en raae Karl var kldt ud, som Harlequin for at more dem, de blste ud af Vinduerne med Trompeter, jeg kunde knap sove. Jeg har ogsaa vret i Comedie, seet Beckers Selskab,135 de gav en stor Tragedie af Delavigne "Jernmasken".136 Dragterne vare gode, men Skuespillerne elendige og saa varede det Hele til 12 om Natten. Den eneste gode, var et ungt Menneske: Clausen,137 men som Odenseerne aldrig havde syntes om, jeg flte det var den bedste. Man var i anden Act; ingen havde endnu givet Tonen an til at klappe, thi Prindsen var der ikke, jeg begyndte da med at klappe for Hr Clausen og hele Mngden fulgte efter og brlede Bravo, Hr Clausen gjorte Furore og tilsidst kaldte de Mennesket frem. Byens Barbeer var nste Dag hos Mad Iversen, (NB, ikke for at barbere hende) og fortalte at Hr Clausen havde aldrig spilt saa mesterlig som igaar og at Hr Andersen, Digteren, havde klappet, ja vret den allerfrste, som klappede.

For et ieblik siden kommer en Karl fra Gjstgiver Strm138 og siger der er en Fremmed fra Cancelliet i Kjbenhavn, som vil139 tale med mig. Jeg grundede, hvem kunde falde paa at sende Bud efter mig. Maaskee Conferensraad rsted.140 Jeg pilede afsted og der sad Faderen, den kjre Fader, Drevsen, Bindesblle141 og den lille Udgave af Bindesbllerne;142 de spiiste Steeg og Kage, skrev Breve og sladdrede, men alt i Galop! Jeg hrte Waldemars143 barnlige Tale om Grenen, der faldt fordi Gud ikke holdt paa den; vi talte og da de reiste syntes jeg ordentligt at det var underligt at de tog bort og at jeg skulde blive. Jeg syntes jeg hrte med. Alle var de muntre. Faderen lidt bruun og Drevsen stod Blusen godt. See det var et kort, kjrt Mde. Eduard kunde nok have sendt mig et "god Dag!" med dem. Dog vi ville ikke tale derom, jeg skal nok i mine Flelser for ham, holde Tmmen lidt stram, han er som enkelte Frugter der ikke taale for meget Sukker, skal de holde sig. Tryk ham i Haanden fra mig. I denne Vinter, ja siden jeg kom hjem, har han vret elskvrdig, meget elskvrdig, paa 1 Gang nr, men det skal De ikke fortlle ham. Siig ret mange Gange "god Dag!" til Theodor,144 lad ham ve sin Stemme, syng med ham, det er Synd andet. Den Broder kan De faae Fornielse af; det er Husets frste Sanger. Det skal De heller ikke fortlle til Eduard, dog endnu mindre til Jette, for saae faaer jeg naar vi sees. Sig hende at hun maa speile sig, Speilet vil da sige hende hvad jeg ikke nok kan udtale og Speilet taler altid Sandhed. Hils den lykkelige Broder145 som flyver over Apeninerne, hils hans elskvrdige Gusta, og den lille bruniede Hjalmar146 med den blaa Pione paa Hovedtiet. Siig til Moderen jeg mener vor egen, gode fortrffelige Moder at jeg lnges efter at tale med hende, jeg tnker flittigt paa den ny Roman,147 maaske hen i Vinteren kan jeg bringe hende den. Siig alle Brnene at de smukt skal huske paa mig. Viggo gav sin Fader148 i Comission at hilse Blomsterne i Jylland, hvorfor sagde han ikke noget lignende til mig. Digtere og Blomster, have dog mere at gjre med hinanden, end poletiassessores og Blomster. Med Fru Drevsens Bryst er det jo bedre? Jeg har vret meget ngstelig for hende i det kolde Veir. Pak hende godt ind naar det blser! Nu er vel Lind den eneherskende Herre ude hos Dem i denne Tid? Et Par Damer har spurgt mig i Odense, hvorledes han seer ud, og jeg har sagt Sandhed! saa kan han nok vide hvor nysgjerrige de bleve efter at see ham. Siig: "god Dag!" og tryk ham i Haanden. Han holder jo af Improvisatoren baade den italienske og danske.149 Siig til Eduard at Constantin Hansen150 har lovet mig en Erindring, fr han reiste; beed ham at faae den til mig, selv om det kun er en ls Skizze med Blyant. Have de ingen nye, ingen originale Stykker faaet paa Theatret? Det interesserede mig meget at vide! nste Gang skriver jeg Eduard til. Min Omgivning i det odenseiske Hjem er den gamle Mad. Iversen, en srdeles fornuftig Kone, hendes Datter Fru Seborg,151 har megen Lsning, mere Aand, end Forstand. Den anden Datter Fru Hanck,152 taler mindre, tnker meer, hendes Mand153 skal vre morsom! Dttrene er vakre Piger.154 Den ldste skriver Vers veed De, men det er aligevel en srdeles fornuftig Pige.155 Den yngste156 har et nsten stygt Ansigt, men hun er mere livlig, leer og gjr Nar af al det taabelige hun seer. En gammel Klosterfrken Schleppegrel,157 vist henved 60, svrmer for mig, hun er nsten forlibt! i Dag er jeg indviteret til hende i Klostret.158 See, de Gamle, kan jeg nok faae! de see paa det Solide, men de Unge! Ak, var man dog meget smuk, eller meget riig! O Gud bevares! Hils alle Hornemanns; glem ikke Emilie,159 Skjbnen har nu engang frt os sammen, at hun maa ligge mit Hjerte nrmest, skjnt Rosa160 har sjunget sig baade ind i det og i min Roman. Endnu engang hils den kjre, Sster, Viggos elskvrdige Moder! Tnk alle kjrligt paa Deres broderlige

H.C. Andersen

Odense 22 Juni 1835

"Hvo skriver mig til? Eduard?["]

[Udskrift]

Til Frken L. Collin

afleveres hos Hivelbaarne Hr Conferentsraad Collin

Norgesgade No 159. i Kjbenhavn161

Frit

Tekst fra: Ejnar Askgaard