The Hans Christian Andersen Center

Dato: 23. maj 1858
Fra: Henriette Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Nr. 426. Fra Henriette Wulff.

Kjbenhavn d 23 Maj 1858.

Kjre broderlige Ven!

Denne Pintsemorgen efter at have lst Dagens Evangelium og ret tnkt paa og takket for den store Velsignelse, Gud har lagt i Ordet, i dets Forkyndelse, paa de uendelige Maal og Maader Han har givet senere de Udvalgte at tale til Menneskene, - og hvad var da naturligere end at jeg da ogsaa mindes blandt Hans Udvalgte - Dem, min Ven, der har talt og taler gjennem Deres skjnne barnlige Digtninge til Glde og Velsignelse for saa Mange! Han skjenke Dem mangen skjn Pintse Morgen, fuld af Soelskin Blomsterduft og Medmenneskers Tak og Kjrlighed!

Tak for Deres venlige Brev af Onsdag,3584) hvor glad er jeg over at De fler Dem vel og vel oplagt, nydende det friske Foraar! Jeg venter sikkert at Storkefader den velsignede Fugl, bringer Dem atter noget Nyt derude, som De saa siden fortller os Andre igjen.

Jeg modtog nu i dette jeblik Brev fra Fru Arneman fra Marienlyst ved Helsingr, hvor hun er entzckt tilligemed sine to Grevinder; hun beklager ikke at have truffet Dem, uagtet alle gjensidige Forsg, de to tydske Damer lnges uendelig efter at see Dem. Welch wunderbarer Mensch, die Reinheit seiner Empfindungen entzckt mich bei jeder Arbeit! og saa videre, udtrykker hun sig - tillige med Tusinder af Andre Ligestemte! - Jeg har vret lidt mere med Fremmede i denne Tid end sdvanlig, og Alle har de talet om Dem til mig - saa kan man sagtens vaave sig ud i Verden, naar man bliver underholdt paa den Maade! Nu glder jeg mig til Brev fra Leipzig fra min skotske kjre Ven,3585) efter han har lst disse Sidste, thi hans Dom er ikke allene beundrende, men altid motiveret paa den smukkeste Maade; og det glder og morer mig at lse. Da De vel har alle Blade der paa Landet, kan det jo ikke more Dem at jeg fortller Theater Nyt, der jo heller ikke er min Genre, men for at gjre mig aimable i Deres jne gjr jeg jo undertiden nogle smaa Forsg, paa at fortlle Sligt; som nu at Figaro skal have gaaet smukt og godt, Hr Wiehe syngende godt3586) og Publikum tilfreds med det Altsammen, men en saadan Musik stemmer jo rigtignok saa mildt og behageligt, at man vel overseer meget daarligt, idet hvr Tone smelter enhvr lille Glasstump der kunde sidde i je eller Hjerte paa Tilhrerne. - Ja den Kaj - og i det Hele, den hele Sneedronning er et saa fuldendt lille Mestervrk, som der er til i nogenslags Kunst! - Jeg mrker jeg har gjordt her nogle smaa Tankespring men De forstaaer dem jo nok?

Jeg maae tale et Par Ord med Dem om hvad De siger om min Rejsen til Amerika - saa er det frst en lille Misforstaaelse, eller Opfattelse af det Hele, naar De troer, min Ven, at jeg tnker mig der at vre Gjest hos Nogen! De siger at ved et Besg trffer man Folk i Sndags Klder, men kommer man for at blive, seer man den luslidte Side. - Men Kjre, jeg kommer slet ikke til Nogen, ikke for at besge Nogen, jeg skal leve der, som det er arrangeret langt meer selvstndig end jeg for Exempel gjr for jeblikket. - Kjre Andersen, jeg har her i mit Fdreland, siden Gud tog min elskede Christian hjem til sig, gjordt saa mange tunge Erfaringer, just fordi her var jeg fdt, havde Slgt og Venner, at [jeg] i et fremmed Land, hvor jeg aldeles ingen Krav i nogen Henseende3587) kan have paa Nogen, ikke vil kunde komme til at prve den luslidte Side hos Folk, som ak destovrre, jeg har seet her, en Side hos saa Mange , det ret inderligt gjr mig ondt for Alle dem der brer den, at jeg nsten er kel derover, hvis jeg ikke var saa bedrvet for de Mennesker.

Er Folk venlige og gode, imod mig derovre enfin - saa er det rart og behageligt, altid en Glde! Er de det ikke - nu, saa har jeg ingen Forventninger gjordt mig i den Retning, bliver altsaa ikke disapointeret, og staaer ligesaa roligt paa mine egne smaa Poter som fr, og har ingen Smerte i Hjertet ved at see de uendelige kle Smaaligheder jeg saa ofte - ak destovrre mder her hjemme. Dog mrk vel, dette er dog ikke det, der faaer mig til at nske at gaae derover, nej, det er fordi - at Amerika altid har vret det Land jeg har foretrukket, fr jeg kjendte det ved personligt Besg, eller Nogen der, det ligger i en Egenhed hos mig, min Ven, som De , besynderlig nok at sige, slet ikke kan opfatte hos mig, som saa meget i min Character og hele Vsen, og som - jeg ikke vil forsge at forklare Dem, da jeg ikke tr haabe hvrken at blive forstaaet eller opfattet af Dem deri, som jeg kan vre tjnt med; lad mig for Dem blive staaende, som fra vores Barndom, som den lille stakkels sygelige Jette De altid har kjrlig broderlig Medflelse med, som De veed holder af Dem og hvad De skriver, alle mine andre, mig saa kjre betydningsfulde interesser, tale vi jo aldrig om, og lad det blive en lukket Bog mellem os, til engang vi see hinanden klarere Alle! Men lad os komme tilbage til denne lille praktiske Jord, saa vil jeg dog berolige den venlige broderlige Omsorg med at jeg kan, hvis De engang gider hre derpaa Skillingeviis forklare Dem, hvorledes jeg har isinde at leve paa Eagleswood; naar jeg taler om Springs, da er det kun som gode Bekjendtere, jeg er glad ved at leve i Nrheden af, uden at tage imod den Gjestfrihed de, eller Andre have tilbudt mig. Dog vil jeg sige at Marcus Spring er en Ven, en Mand ethvrt Menneske kan stole paa med Raad og Daad; Gud vre lovet der er dog Nogen man kan stole paa i denne Verden, og jeg slipper ikke min Tro paa delt Sindelag hos Menneskene, om jeg gjr Tusinde srgelige Erfaringer, jeg har gjordt gldelige ogsaa!

Nu nok herom for denne Gang, vi sees jo snart og kan drfte denne discussion meer om De har Lyst! Den ny Roman af Bulwer De sprger om, har jeg ikke hrt Noget om - hvem lser Bulwer nu til Dags? Naar man har saa meget langt bedre, selv i det Fag.

Men nu maae jeg lade dette flyve afsted til Dem; vi skal kjre ud til Henny paa Holmen, det vil sige vi kjrer til Tolboden, og gaaer over de lange Broer, og derfra skal vi visitere den ny Dok.3589) Det er vores PintseForlystelse, og jeg holder jo af den Slags; da Vikinge-Blodet i mine Aare aldrig forngter sig.

Nu Farvel, kjreste gode Broder-Ven, lad mig endelig faae lidt fra Dem, fr De Selv kommer, nyd den friske Natur, De er omringet af, tael dygtig med Storkene, og mindes engang imellem Deres ssterlige

Jette.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost