The Hans Christian Andersen Center

Dato: 23. maj 1858
Fra: Jonna Stampe, f. Drewsen   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Christinelund 1ste Pintsedag 58.

Kjreste Andersen! Hvad maa De dog troe om os, saalnge det er siden at De sendte Rigmor Deres sidste Eventyr og endnu har De ikke faaet Tak derfor. Sagen er den at jeg frst vilde kjende dem fr jeg skrev og jeg har havt saa meget at tage vare fordi Brnene have vret syge og Huset vret i Foraars-Reengjring. Men nu, igaaraftes, lste jeg "Dyndkongens Datter", for lille Rigmor, som var srdeles betaget af den; hun skrev paa egen Haand (det kan De nok see) et Brev, som jeg her sender Dem. Jeg har gldet mig meget over disse Eventyr, om jeg end troer, at der gives nogle af de gamle jeg stter hiere. Det er dog en magels Rigdom af Poesie og Phantasie der er i Dem, det sprudler jo frem uaflbrudt. Jeg finder Storke-Familien saa udmrket baade som Ramme og Modstning til den vrige Deel af Eventyret; veed De selv af, hvor ofte De kommer til at sige en dyb Sandhed, eller er det Geniet der uvilkaarligt skaber den? Der var ellers Noget i Slutningen af "Dyndkongens Datter", jeg ikke har forstaaet Grunden til, det er hvorfor hun skal see ind i Himmerige og saa dog vende tilbage til den Jord, hun i Aarhundreder har vret fra; Lftet om Indvielsen i Helligdommen blev jo givet hende naar hun havde "gjort sin Gjerning," men var hendes Optagelse i Himmerig da ikke nok? eller er det maaskee Eventyrets Natur, der her gjres gjldende? bliv ikke rgerlig over mine Sprgsmaal som vist ere dumme, jeg trnger til Oplysning derfor sprger jeg. Jeg morede mig magelst over "Hurtiglberne," jeg kjender ingen Satire mere morsom og trffende end Deres Eventyr i denne Retning; den Gave De har til at lade Dyrene tale og give os Mennesker den tilbrlige Snrt, er ganske glimrende.

Veed De hvad jeg glder mig til, kjre Andersen? til at jeg vistnok faaer Dem at see i Kjbenhavn i Juni, da jeg om, Gud vil, tilbringer den frste Halvdeel af Juni i Kjbenhavn; jeg skal nemlig bre Margrethe Groths lille Pige. Saa faaer jeg Dem at see inden De reiser. Harald glder sig meget til sin Reise, han taler ofte om Dem. Jeg har megen Glde af ham. Deels troer jeg at han er flink med sit Arbeide, han har megen Interesse derfor og hans ie er meget udviklet allerede. Han har en dyb og solid Characteer, men mangler den forndne Tillid til sig selv, et srgeligt Arvegods som de fleste af os have faaet efter Fader; der er en Sandruhed og Paalidelighed i ham, som ofte gjr at han seer tilbageholden og uindladende ud, men som naar man forstaaer den, siger ligesaa meget som de varmeste Ytringer. Jeg haaber De skal have Glde af Deres Godhed imod ham.

Tak, kjre Andersen! for Deres Godhed mod min lille Rigmor; hun nvner Dem aldrig uden at tilfie nogle venlige Ord. Tak for Deres tidligere Brev, som jeg endnu ikke har takket for. Tak fordi Deres Venskab er saa godt og trofast mod

Deres uforandret hengivne Jonna.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus