The Hans Christian Andersen Center

Du har sgt p: +Det +Kongelige +Bibliotek

G til frste fund  Tilbage til sgeresultaterne

Dato: 8. maj 1835
Fra: C H Lorenzen   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Sor den 8. Mai 1835.

Det er lnge siden, gode Ven, at vi to have vexlet Breve med hinanden. Jeg har ikke glemt Dig; hvergang Bladene omtalte Dig, mindedes jeg om gamle Dage; ogsaa Ingemann har jvnlig meddeelt mig et og andet af Dine Breve. Uden at Du anede det, har jeg deelt Din Lykke, Roes og Dine Reisers Nydelser med Dig; men ogsaa de Malurts Draaber, som nidske Slyngler eller vrantne Pedanter have heldt i dit Bger, have smagt mig bittert; jeg flte mange gange Lyst til at forsvare Dig; men desvrre, Tunge og Hnder ere bundne paa mig. I disse Dage har jeg lst Din Improvisator, og jeg bryder den lange Taushed egentlig kun for at takke Dig. Du taler om det store Indtryk, som Synet af Vesuv og dets Krater i hiin mrkvrdige Nat havde gjort paa Antonio; hans Tvivl og Mismod forsvandt, og han flte en Kraft og Tillid til sig selv og Verden som han aldrig fr havde drmt om. En lignende Forandring, synes jeg, maa nu vre foregaaaet i Dig selv, siden Du har sendt Din Bog ud i Verden. Du kalder den med Rette det Bedste, Du eier, og jeg er vis paa, om Du ikke havde skrevet andet, og ingen Roes eller Velvillie hstet ved Dine forrige Arbeider, skulde Du dog vinde mange Hjerter ved disse to smaa, indholdsrige Bind, hvori der findes saa meget Skjnt og Fortrinligt, at man reent glemmer sin medfdte Tilbielighed til at oplse eller, hvad Laugsbrdrene kalde det, critisere. Det er ikke blot Dine ypperlige, troe Skildringer af den sydlige Natur og Folkelivet, de gldende Farver paa Dit Maleri, som jeg holder saa meget af; ogsaa nogle af Dine Characterer, Antonio, Bernardo, Domenica, Annunziata, og isr Lara, ere fortrinligt tegnede. Jeg har lst den flere Gange; det forekommer mig, at jeg lever mellem alle disse Personer og Billeder; Alting falder saa naturligt, ingen Kunst eller Affectation, hverken i Begivenheder eller Reflexioner. Du maa have tilbragt et deiligt Aar i Italien, kjre Ven, som Du har nydt og benyttet paa Din Vis. Jeg vil nu rigtig nske af mit inderste Hjerte, at Du hverken seer til Hire eller Venstre, og ikke bryder Dig den mindste Smule om alle de Godtfolk, som forme, hvle og polere Dig, og i deres travle Iver slet ikke tnke paa, at de med deres Bjrnelabber omsider rive Hjertet ud af Kroppen paa Dig. De Enkelte lade nok vre at omstbe eller omskabe hverandre. Lad Enhver feie for sin egen Dr og file paa sig selv, naar han har Lyst til at vre en glat og poleret Fldeskjg. Det gjorde mig inderlig ondt, da jeg hrte, at Du havde taget Dig den flaue Recension over Din Agnete saa nr; i Kjbenhavn sagde man, Du var bleven syg af rgrelse. Du er og bliver, hvad Du er, og lad Folk kun vrvle, rive ned og behandle Dig, som om Du var umyndig i Aandens Rige, Du har Mange, og faaer endnu Flere, som holde af Din poetiske Natur og finde Behag i Dine Arbeider. Det er let at lse en Bog igjennem og siden at have en Slags Mening om den; Folk, der aldrig have bestilt Andet end skrive af og lave Mosaikstykker, have intet Begreb om, hvad det er at skabe. I Juleferien var jeg flere Gange i Dit Logis, men traf Dig ikke hjemme. Kommer Du ikke snart herud? Ingemanns fire Fortllinger har Du vel sagtens lst. Jeg synes, de ere ganske morsomme; den sidste holder jeg meest af. Hvad han nu skriver paa, veed jeg ikke; i den senere Tid har han havt mange Jern i Ilden. Wilsters Homer (Iliaden) blev frdig igaar Eftermiddags; hvornaar han agter at lade Trykningen begynde, veed jeg ikke. Nu kan man dog endelig sige, at man har en dansk Iliade. Den er udmrket i alle Henseender. Skriv mig snart til, et langt Brev, om hvorledes Du egentlig har det, og om Din Lngsel efter Italien ikke begynder at tabe sig. Ogsaa her i Danmark er der godt; Du veed, kun i Fdrelandet kan man trives og slaae dybe Rdder.

Din Lorenzen.

Tekst fra: Det Kongelige Biblioteks Brevbiografi ved Kirsten Dreyer (143)