Nr. 421. Fra Henriette Wulff.
Onsdag 21/4 58.
Kjære Andersen!
Hvor meget længes jeg efter at vide hvordan det er med Dem i Dag? Hvordan De har sovet i Nat? Om De har færre Smerter, og en heel Mængde Spørgsmaal der meget ligge mig paa Hjerte. Jeg haaber at Budet vil bringe glædeligere Efterretninger end i Gaar! Vær endelig meget
forsigtig, og gaae ikke
for tidlig ud, hvor kjedelig det end er at holde Quarantaine. Det seer jo smilende ud i Dag, men det skal dog blæse stærkt, og Poplene neje og svaje ogsaa, som bleve de ruskede lidt i Haarene, saa tænk paa hvor Vinden vil ruske i Deres Tænder hvis De vaaver Dem ud. Med mindre at »Vinden« den »Sephyr« det blæser i Dag, vil have den Taknemligheds Følelse ikke at berøre Dem ; det var ikke meer end billigt, mod den, der har besunget og beskrevet den - fra alle Kanter - og saa dejligt og moersomt - som De!3561)
Jeg er hos Dem i Tankerne, kjære broderlige Ven, gid jeg ret kunde see at De havde det taaleligt, i Dag, og i Morgen fuldkomment godt! I det Haab vil jeg være og er og bliver Deres
som altid troe søsterlige H. Wulff.