The Hans Christian Andersen Center

Dato: 29. april 1835
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Wulff
Sprog: dansk.

Nr. 51. Fra H. C. Andersen. Kjbenhavn 29 April 1835.

Min kjre fortrffelige Sster Jette!

De forlader Italien! Der fandt De min frste Velkomst Hilsen, nu vil jeg ogsaa vre den frste der nsker Dem Velkommen tilbage til Danmark, snart er De nok paa Galathea,779 staaer altsaa paa dansk Grund og flyver hjem til os. Jeg lnges ret meget efter Dem. Hvorledes mon jeg vil behage Dem naar vi mdes. Det er ret egoistisk tnkt, men det er gammel Vane! Naar de lange Taager komme, naar Regnen skyller ned og den hele Himmel er Graat i Graat, det isner til Feber, da ere vi hjemme i det kjre Danmark, sidder i Stuen og hre tale om Schwartsen og Madam Kretsmer om Grnnegade og Christenbernikovstrde og vi ere - meget lykkelige. Dog endnu er De i Italien, i la bella, santa Italia, ved Marmorguderne, den blaae, varme Luft og de ranke Pinier, jeg vil rive mig ls fra Nyhavn og vre med hos Dem i mit egentlige Hjem, i mit Hjertes, min Tankes Fdreland. - Min Roman Improvisatoren er nu udkommen paa dansk780 og kommer i disse Dage paa tydsk. Aldrig har endnu noget Arbeide af mig saa levende grebet Mngden. Herts var hjemme hos mig at sige Tak for Nydelsen og forsikkrede, ret smukt, at mange, som ellers ikke holde af mig, her vare mig hengivne. Ingemann781 siger, at det er Overgangen fra min Ungdom til min Mandoms Alder i Poesien, nsker mig uendelig Lykke og Opmuntring, for at udfolde for Generationer hvad ikke den enkelte kan gribe! - See det er nu ogsaa altfor smukt. Den frste critiske Anmldelse782 der paa Tryk har udtalt sig lyder saaledes.

- Digteren Andersen skriver nu ikke mere saa godt, som fr; han er vist udtmt, ja, det har jeg saamnd lnge ventet! saaledes er Digteren bleven omtalt hist og her i nogle af Hovedstadens Cirkler, netop maaskee der, hvor han ved sin frste Fremtrden allermeest forkjledes og nsten forgudedes. Men at han ikke er udtmt, og at han tvertimod nu har svunget sig til en mrkelig, fr ukjendt Hide, har han nylig ved sin Improvisator, paa en glimrende Maade lagt for Dagen! - - Nu gaaer Critikeren over til at vise hvormeget Hverdagshistoriernes Forfatter har virket ind paa at vkke National-Litteraturen i Danmark; viser hans og Efterflgernes Danskhed. Den Originalitet hvor med han har givet det Nationale hos os, og gaaer derpaa igjen over til mig og siger: - Andersen gjengiver os [i] sin Improvisator, hele Italiens rige, fremmede Natur: Bogen er en Roman, men for os tillige en Reisebeskrivelse. Digteren har iensynligen udhvet det Mrkeligste af hvad han har seet af Landet, og dette ligger da for vore ine, opfattet med en sjlden poetisk Evne. Nsten skulde man troe at Andersen var bleven retsgyldig naturaliseret mellem de fremmede Sydlndere, thi gjennem hele Bogen udaandes en Lngsel efter atter at komme derhen - lykkelige Andersen!

Du har dog eengang vret paa de Steder, ved de Lunde, ved hiint Hav, hvilke mangen Dansk, mangen dansk Digter aldrig kommer til at see. - Deres Fader kunde ikke slippe Bogen fr den var udlst og den er dog to Dele. Deres Moder selv, som De nok ved, strax var imod den fr hun hrte den, siger nu: Det er en behagelig Pjese! Alle Mennesker ere saa elskvrdige, saa nydelige mod mig, mange fortlle endogsaa at man slet ikke havde ventet saadanne noget af mig. Jeg er paa Blge, men mit Hjerte er fuldt af Taknemlighed mod den gode Gud, fra hvem jeg fler det Hele er en Gave, en Naade han har ladet strmme i min Sjl. Ls nu Bogen og fl om jeg har seet Italien, om jeg fortjente at komme der. De kan nu bedmme det! Carnevalet skal jo kun en Jules Janin783 kunde skildre, veed jeg nok De har sagt, jeg har forsgt derpaa,784 men Jules Janin er jeg ikke, bliver aldrig, vil og skal Verden sige; jeg er - den fattige, danske Andersen, som De jo kjender. For Deres egen Skyld bedrver det mig at De alt skal hjem, hvad De ikke har faaet at see, tale vi ikke om. Gid De dog maa have vret paa Capri, seet den blaa Grotte, den er skjnnest af Alt, hvad Italien eier. Faaer De dette Brev i Rom, gid jeg da maa virke ind paa Dem, at De lgger Veien til Firenze over Terni og der seer det herlige Vandfald, det strste Halven eier. See ret paa den medisiske Venus i Florents paa Leonardos Medusa og Niobegruppen, de gjre min Kunstens-Treklver paa det Gallerie. Besg Kirken: santa crose, der ere herlige Ting og der staaer Dantes, Alfieris785 og Michel Angelos Grave. Besg den hertugelige Have786 inde i Byen. Udsigten er fortryllende. - I Livorno vil jeg gjre Dem opmrksom paa Jdernes Synagoge dersom De ikke alt har vret det. Hils den sidste Pinie De seer fra mig, hils det blaa Middelhav, og bring mig den sidste Blomst De finder paa italiensk Grund. De romerske Prospecter i Contur har De jo ikke glemt? Men fremfor alt beder jeg Dem, tag to Piniefrugter

hjem med til mig, De kan faae dem overalt at kjbe for 3 a 4 Skilling dansk. Glem det ikke, saa er De elskvrdig. - Et Flaske italiensk Luft og et Dusin af de Skjnheder De ellers mder, bliver for stor en Ladning; her hjemme lrer jeg alle smaae Brn at sige divina ragatza787 og Drengene komme isr godt efter det, med Pigerne er der altid saa meget o, de sige derfor ragatzo, men enhver sin Lyst! Kom nu frisk og glad tilbage, saa glad, som man kan vre i Norden, naar man har et Hjem og Forldre og Sdskende der elske os. - En broderlig, trofast Ven skal De finde i mig, jeg synger Dem om Italien, vi vandre igjen under Orangerne ved Sorento, knler i Maria Magiore, ja spiller morra788 skal det vre! Deres Peter er en nydelig Dreng, det samme vil Familien jeg skal sige om Jrgen, men deri ere vi ikke enige, hans Buste er uendeligt flateret.789 - Smaadigte har jeg ingen skrevet, den Tid er forbi, men to Bind Eventyr og et lille Drama,790 det er fra Haanden. - Corsarerne af Herts og Hartmann er givet,791 Texten er uendeligt under Herts og Musikken - ja den er virkelig for grundig for min melodieelskende Sjl. - Nu kommer Broder Christian til Tonernes Hjem, Gud give hans re der maa blive lukkede op,792 endnu har han kun Sands for Generalbas. Skade han ikke faaer Lablache og Malibran at hre. - Hils Deres anden Broder Peter og presenteer mig for ham naar vi mdes, thi i Grunden kjende vi slet ikke hinanden, jeg tnker mig ham at have en Deel tilflleds med Dinesen, Faernley og Carstenskiold, det Forskjellige hos disse amalgameret til en ny Person. Beed ham at kysse fra mig den sidste, smukke Italienerinde han seer. Gid Italiens Luftninge flge Dem heelt op i Nordsen, gid Vinteren der venter Dem vre lidt galant, og gid jeg finde den i Dem, De var mig da vi skildtes ad.

Deres poetiske Broder.

Sprgsmaal.

Kan jeg faae Brev fr De kommer selv?

[Udskrift]

Frken Henriette Wulff i Rom.

med den kjreste Overbringer.793

Tekst fra: H. C. Andersen og Henriette Wulff. En Brevveksling