The Hans Christian Andersen Center

Du har sgt p: *opmuntr*

G til frste fund  Tilbage til sgeresultaterne

Dato: 27. april 1835
Fra: Bernhard Severin Ingemann   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

[27.4.1835]

Kjre Andersen!

Deres lille venlige Brev af 8de April med den meget velkomne Improvisator modtog jeg i Gaar d 26de, derfor har jeg ikke fr kunnet besvare det; Deres ldre Brev har jeg ogsaa kun ladet ligge ubesvaret til jeg havde Noget at sige Dem om Improvisatoren. Vi sad netop midt i ham, da jeg igaar modtog Exemplaret fra Deres egen Haand. Nu har jeg heelt gjennemlst Bogen og takker Dem ret inderligt for den Nydelse, den har ydet mig, som vist mange Andre. Den interesserede mig srdeles heelt igjennem baade som Reisebeskrivelse og Roman; for mig har det dobbelte iemed ikke skadet men maaskee endog forget Interessen. Min Kone har den ligeledes levende interesseret og hun beder mig takke Dem hjerteligt. Ogsaa hos Andre, som har lst den hernede, har den gjort et betydeligt Indtryk. Jeg saae atter og gjenkjendte som i et Speil bella Italia og det sydlige Folkeliv i Deres sande og livlige Skildringer; det Menneskeliv, som bevger sig i denne sydlige Natur har megen indre Sandhed og der gaaer en Flelse derigjennem, som finder dyb Gjenklang i mit Hjerte. Improvisatoren selv, i hvem jeg gjenkjender en stor Deel af hans Faders Individualitet, har derved vundet en psychologisk Sandhed, som ikke i den Grad kan ses af nogen anden Kilde end Subjectivitetens. Gamle Domenica elsker jeg hilig, den lille Abedisse ligeledes og Annunziata vkker stor Deeltagelse. Slutningsscenerne med hende paa det lille fattige Theater ere tragisk rrende. Lara synes mig faaer ikke udtalt sig nok til at kunne blive Lseren kjrere end hine fortroligere Bekjendter. Antonios Feberfantasie om hendes Skindd og Opvkkelse ved Kjrligheds-Reminiscentsen maatte gjerne for mig have vret Virkelighed. De velvillige men fornemme Patroner og Bernardo saavelsom den ret neapolitanske Santa, samt Peppo og de andre Bipersoner synes mig meget heldigt tegnede og Illusionen med den blaae Grotte en frappant poetisk Opfindelse. Antonios Anfgtelser af den universelle Polaritet uden bestemt Gjenstand burde maaskee psychologisk rigtigere vre noget modereret efter Bekjendtskabet med Lara i Venedig; dog de smaa Indvendinger, jeg hist og her kan have, forsvinde for det skjnne Totalindtryk. Improvisationerne ere srdeles smukt opfundne og betegnede; men Udviklingen af det blde poetiske Gemyt, der i Livets bittre Skole hver sig til selvstndig Characteer uden at tabe Barnligheden og Kjrligheden - Det er mig det Gldeligste ved hele Bogen. Denne Frembringelse betegner udentvivl Overgangen fra Ungdommens til Manddommens Periode i Deres Digterliv; til den nye Virksomhed, De derved lover, nsker jeg Held og Velsignelse med saamegen ydre Opmuntring og gunstig aura popularis, som behves til heelt at udfolde for flere Generationer hvad ingen Digter kan vente heelt erkjendt af den enkelte. Naar de smaa Abedisser blive voxne, klippe de ikke meer Billeder itu, men gaae i Ilden for at redde dem - det var en smuk prophetisk trstende Tanke. Overalt den lille Abedisse har vret Dem en god Veninde. Nu lev vel og glad, kjre Andersen! enten Folk klapper meget eller lidt over Improvisatoren. Hvorledes modtages den kjre Moder Natur selv af sine fleste Brn? de sove fra hendes halve Herlighed og have ikke Tid til at see den anden halve; hun smiler dog lige rolig den fromme poetiske Moder, hun mener vel: hvad der er Sandt og Skjnt behver ikke at samle Vota paa sin Tilvrelse.

Deres venligst hengivne Ingemann

Tekst fra: Det Kongelige Biblioteks Brevbiografi ved Kirsten Dreyer (140)