The Hans Christian Andersen Center

Dato: 24. marts 1858
Fra: Jonna Stampe, f. Drewsen   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Christinelund d. 24de Marts 1858.

Kjreste Andersen!

De er dog en rigtig trofast Ven imod mig, saa udholdende De er med at skrive, jeg skjnner ogsaa oprigtigt derpaa. Tak for Deres Godhed imod min lille Rigmor; hun spiller nu bestandig "Meer end Perler og Guld" og instruerer Astrid i de Partier hun skal lave, mens hun selv bestemmer sig til at vre "Aandernes Konge;" men Astrid er ikke letnem og har isr ikke Lyst til at vre "to Marer", saa det ender med at Rigmor tager alle mulige Roller. Hun har selv lst et af Eventyrerne, og de andre har jeg lst for hende; og ved selv at lse dem hit, gaaer endnu flere Skjnheder end tidligere op for mig, navnlig i "Suppe paa en Plsepind," som jeg troer jeg ikke forstod strax fordi De havde brugt Talemaader anderledes end jeg synes man pleier; der kommer saa megen Ironie frem naar De saaledes beskriver Dyrenes Verden, det slaaer mig saa tidt. Og saa den Poesie i Beskrivelsen af den frste lille Muus's Eventyr, den Rigdom af Billeder som De giver, det Indtryk af Sommernatten og Alfedansen, man faaer, det tiltalte mig saadan da jeg lste den for Rigmor. Pebersvendens Nathue rrte mig meget, men siig mig, hvorfor tr en Borgmester med 11 Brn faae Lov til at bruge Pebersvendens Nathue, jeg troede det kun maatte vre Pebersvendene, som fik Lov dertil, kun en Saadan kan fle og forstaae Smerten dens Perler indeholde, men ogsaa kun en Saadan kan eie den Poesie, der gjr Erindringen saa skjn, "den gte, som ikke gaaer af i Vadsken."

Maaskee at "Noget" er det Eventyr eller den Historie som jeg holder meest af i dette Hefte, gamle Moer Margrethe er saa ypperlig og hun er holdt saa fortrffeligt, netop fordi hun baade for sig selv og for "Critikeren" kun beder om "Naaden" og tager saa ydmygt imod den; men De veed jo nok jeg har den Borneerthed ( vil De sige) at nske det Samme gjennemgaaende i hele Historien, men ikke Indlemmelsen i Himmerige bygget paa hvad han "i god Gjerning kan udrette." Men jeg indrmmer det er Borneerthed. - Derfor elsker jeg "de rde Sko," den er saa magels just fordi det ikke er en Forbedring i det Udvortes, men Ydmyghed i Hjertet der krves, det er mig saadan en Fryd at lse " det var Ret du kom, lille Karen," "nei, det var Naade!" Og den Idee, at det er Kirken der kommer til hende, den er magels. - Men bliv nu bare ikke vred fordi jeg snakker saa frit; jeg kan saa lidt lide at modtage saadanne Skatte som Deres Eventyr uden at vise sin Paaskjnnelse, men jeg kan jo heller ikke forngte de Anskuelser, som De vist finder taabelige, men som ere sammengroede med mig. Find mig blot ikke anmassende fordi jeg vover at snakke med, jeg veed godt hvor lidt min

Mening har at betyde. Jeg skjnner uhyre meget paa disse Eventyr, de forfriske mig som alle Deres Eventyr og jeg glder mig saadan til de nste og det store De omtaler, jeg finder Alt i Deres Eventyr, Eiendommelighed, Poesie, Ironie, Flelse, Dybsindighed, Genialitet, jeg stter dem saa overordentlig hit.

Hvor er det kjnt af Dem at tage Dem af vores kjre Harald, Gud vre med ham og hans Livs?Stilling. Jeg troer han er solid i alt hvad han foretager sig.

Tog jeg feil, men fik jeg ikke et lille Glimt af et Lfte om Deres Portraite? Hvis jeg ikke har taget feil, kjre Andersen, saa vil jeg bede Dem huske derpaa til vor nye Bolig, (om Gud vi vi faae den!) som vi vel sagtens faae istand til nste Foraar; den vilde jeg gjerne see at faae smukt indrettet og vil saa gjerne have lidt gode Sager paa Vggen og jeg syntes det var et ypperligt Portrait af Dem. Er det ubeskedent at minde Dem derom?

Farvel, kjreste Andersen! Tak for al den Godhed De viser mig og mine og for det Venskab jeg virkelig troer at De har

for Deres hengivne Jonna.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus